Kronens ryttergårde

Efter Chrisian V's Tronbestigelse 1670 iværksattes en  hærreform, hvor der  oprettedes bl. a. fire nationale rytterregimenter,  hvert paa 1000 mand.

Til  underhold af dette rytteri henlagdes en væsentlig del af det krongods, som var tilbage efter den forudgaaende periodes store udlæg af gods til kronens kreditorer, i alt i kongeriget henimod 30000 Tdr. Hartkorn.

Dette gods, var spredt over hele landet, og kaldtes til forskel fra det under amterne forblevne krongods  (Amtsgodset) for ryttergods.

Fra 1680 gik man over til hvervede ryttere som bønderne, der var fæstere på krongodset, maatte yde kvarter og forplejning foruden staldrum og furage til hesten og et vist beløb i penge til mundering. Til gengæld var ryttergodset fritaget for landgilde, ægt og arbejde saavel som i det hele for skatter.

I årene 1715-20 skete der en fuldstændig omlægning af ryttergodset, hvilket medførte at kronen afhændede de gårde, der lå udenfor de nye rytterdistrikter. 

Kilde: 

Salmonsen Konversationsleksikon MCMXXVI.  Bind XX side 650-651

http://fgj.dk/protokoller/data/ryttergods.doc