Biografi for: Jacob Bertelsen
Jacob Bertelsen ejede blandt andet gods en gård i Ring i Tyrsting herred. Det er sandsynligt, at han var søn af en herredsfoged, Bertel Iversen, der. Hans uddannelse og ægteskab tyder også på, at han hørte hjemme i et »foged-miljø«.
Han nævnes første gang i 1573, da han og Peder Skriver i Revshoved i Salling var repræsentanter for arvingerne efter herredsfoged Anders Jepsen i Trabjerg i Borbjerg sogn. Jacob Bertelsen var gift med herredsfogedens datter, Kirsten Andersdatter. De boede på Bjerre i Åle sogn i Vrads herred.
Jacob Bertelsen måtte forlade Bjerre. Han kvitterede først på året 1579 i Ring for 220 enkende gl. dlr., der var betalingen for bygninger og hø i Bjerre.
Han ventede imidlertid kun på, at der skulle blive ledigt i Løgager, som kongen til erstatning for Bjerre havde forlenet ham med på livstid og uden afgift ved breve af 28. august og 4. september 1578. Gården var på godt 8 tdr. hartkorn (1688), der var meget skov til, hvori han kunne have svin på olden, og kongen havde yderligere forbedret ved at lægge nogle enge til den. I 1586 var han ridefoged under Silkeborg, ja, han blev det måske allerede, da han flyttede til Løgager.
Gårdens bygninger var, da Jacob Bertelsen kom dertil, som mange bøndergårde i datiden, noget forfaldne.
Til stedet hørte en kongelig jagtgård eller et jagthus, et overnatningssted for kongen og hans følge under jagterne. Det var en bindingsværksbygning med murede felter og stråtag omgivet af en del andre huse, måske var der et slagtehus, i hvert fald kom kongens jægermester, køkkenskriver og slagter der for at partere og nedsalte det, der skulle sendes til Københavns slot.
Jacob Bertelsen byggede Løgager og jagthuset op. Af de bevarede kalenderoptegnelser fra kongens hånd, 1583 og 1587, ser man, at Frederik II adskillige gange besøgte Løgager. I 1583 var han der fra den 28. til den 30. november. I 1587 kom han til Løgager den 2. marts, den 4. marts kom også dronning Sophie dertil, og de blev til den 6. marts. På denne dag udstedte kongen fra Vinderslevgård et brev til »os elskelig Jacob Bertelsen« på »vor og kronens part af tiender Them sogn«, som han allerede havde i forlening, men nu fik lov til at beholde »kvit og frit uden afgift udi sin livstid«, fordi kongen »havde set og forfaret«, at Jacob Bertelsen havde »forbedret vor og kronens gård, som han påboer med bygning«, og fordi kongen var i den nådige forvisning, at han ikke blot fremdeles ville gøre dette, men også i hvad der ellers var ham betroet og tilforordnet på kongens vegne, ville bevise sin tro pligt og villighed.
Den 6. november 1618 blev skiftet efter Jacob Bertelsen afsluttet. Det bevarede dokument drejer sig udelukkende om jordegods, dels hvad Jacob Bertelsen havde haft før ægteskabet med Berete Pedersdatter, dels, hvad de sammen havde indkøbt. Taget summarisk var der: Et helt og to halve bol i Nørre Feldborg, Kyndestofte og Tinkerdal, hele og halve gårde i Skave, Ebstrup, Ejstrup, Ring, Tange og Pårup huse i Kistrup og Ejstrup, parter i gårde i Nisset og Nørre Feldborg, i Ginding, Lysgard, Hids, Vrads og Tyrsting herreder og endelig et stykke skov i Lysgård herred.
Kilde:
KROMAND I THEM SIEVERT THOMSEN OG HANS SLÆGT. »GRÅ«, »GRØNNE« OG »BLÅ« LUNDS FÆLLES AHNER.
AF ASTA PAULSEN
Personalhistorisk Tidsskrift, 15. rk. 2. bd. pag.101. 1967-68