Biografi for: Poula Kirstine Brødbæk

Kirkebog Borbjerg sogn 1912 (Film 52789)
26 Marts 1912. Over Brødbæk, Borbjerg Sogn, Hjerm Herred. Poula Kristine Brødbæk. Datter af Gaardmand Marius Jespersen Brødbæk og Hustru Methea Nielsen, 25 Aar, Over Brødbæk. Døbt af Sognepræsten i Kirken 5 April. Baaren af Particulier Thomas Larsen Hustru i Holstebro. Andre Faddere: Førnævnte Particulier Thomas Larsen i Holstebro samt Huusmand Johannes Jørgensen og Hustru i Brødbæk.

Fra avisen 2006
Poula Hedam, tidligere Borbjerg, er død på Hinnerup Plejehjem, 94 år.
Poula Hedam er født og opvokset i Over Brødbæk hvor hun var den ældste af en børneflok på seks.
I 1934 blev hun gift med mejerist Hedam fra Nr. Broby på Fyn. De købte hus i Hvam og i 1936 fik de deres første barn som de havde den store sorg at miste kun seks år gammel.
I 1959 købte de købmandsforretningen i Hvam Mejeriby, og Poula Hedam blev en god og elsket købmandskone. Der var altid kaffe på kanden og mange var lige inde og få en kop. Hun var glad for at hjælpe sin mand i butikken, hvor de fik mange gode år og en fast kundekreds, og deres to børn Hanne og Ole voksede op her.
I 1984 lukkede de forretningen, da de store supermarkedder begyndte, og to købmænd i den lille by var ikke fremtiden. I 1988 mistede Poula Hedam sin mand. Hun blev boende i huset til 1997, hvor hun flyttede til en mindre lejlighed på Skrænten i Borbjerg. Også her fik hun mange gode venner og deltog i aktiviteterne. Hun har haft et langt og godt liv, var altid positiv og tilfreds og ville det bedste for alle.
De daglige gøremål klarede hun selv med kun en times hjemmehjæl hver tredje uge, indtil hun var uheldig med et brud og kom på sygehus. Herefter var hun en uge på aflastning og de sidste tre uger på Hinnerup Plejehjem.
Poula Hedam efterlader sig sin søn og svigerdatter Ole og Tove i Hinnerup, datteren Hanne og Vagn i Kolding, fire børnebørn og seks oldebørn.