Biografi for: Jeppe Jensen Led
Kirkebog Jebjerg sogn 1883 - 1891. Fødte Mandkøn. (kort C 208-6, 1/2)
4. Oktober 1886 Jeppe Jensen (senere tilføjet: Led. Bevilling til Navneforandring af 23 Juni 1905), Hjemmedøbt 9. Oktober, i Kirken 7. Nov. 1886. Søn af Murer Niels Kristian Jensen og Hustru Ane Kirstine Pedersen, Jebjerg. Faddere: Frøken Katrine Glud. Gmd Lyder Sørensen og Slagter Jens Kristian Poulsen - alle af Jebjerg.
Folketællingen 1890, Nørre herred Jebjerg, et hus, 29:
Ane Kirstine Pedersen, Kv., 37 Aar, Gift, født i Hjerk, Husmoder
Jens Peter Jensen, M, 5 Aar, Ugift, født i Jebjerg, Barn
Kristian Jensen, M, 3 Aar, Ugift, født i Jebjerg, Barn
Jeppe Jensen, M, 3 Aar, Ugift, født i Jebjerg, Barn
Jeppe blev handelsuddannet hos købmand Bennetzen i Skalbjerg på Fyn og arbejdede omkring 1905 som kommis hos Købmand M. Mortensen i Vivild v/Allingaabro, herefter omkring 1906 - 09 som kommis (handelsbetjent) i Store Ryde Mølles købmandshandel, Ryde sogn.
Folketælling Ginding Herred, Ryde Sogn, "Store Ryde Mølle", 1. feb 1906
Der er 3 familier på Møllen:
Niels Christensen og hans familie driver landbrug og bageri.
Niels Thomsen og hans familie er mølleforpagtere
og købmandshandelen drives af:
Jeppe Jeppesen, M, født 24/1/1869, gift, Husfader, Købmand
Andrea Jeppesen, K, født 26/2/1868, gift, Husmoder
Sine Kirstine Jeppesen, K, født 22/3/1895. ugift, Barn
Jeppe Jensen Led, M, født 4/10/1886, ugift, Kommis
Johanne Marie Pedersen, K, født 20/2/1886, Tjenestetyende.
Indkaldt som værnepligtig ved sundhedstropperne den 2. november 1908 og forrettede tjeneste som sygepasser Nr. 119 ved Garnisonssygehuset i Viborg 15. januar - 15. juli 1909. Genindkaldt til sikringsstyrken, hvor han gjorde tjeneste ved kystartilleriet i København i perioden 4. december 1915 - 18. februar 1916.
I 1909 blev Jeppe ansat som bestyrer af den nyoprettede vareindkøbsforretning i Trabjerg, Trabjerg Kreds af Ringkjøbing Amts Vareindkøbsforening.
Kirkebog Borbjerg sogn. Ægteviede. (Film 52790)
1910. Ungkarl, Forretningsfører Jeppe Jensen Led, Trabjerg, født den 4. Oktober 1886 i Jebjerg af Forældre Murer Niels Kristian Jensen og Hustru Ane Kirstine Pedersen og Pigen Maren Jespersen Brødbæk, født den 21 December 1886 af Forældre Gaardmand Jesper Jensen og Hustru Marie Cathrine Laursen. Forlovere: Jens Jespersen, Brødbæk Mark og Købmand Jeppe Jeppesen, Store Ryde Mølle. Viet 24 September 1910 i Borbjerg kirke af Sognepræsten. Anmærkning. Tilladelse af Brudens Curator af 7/9 1910. Tilladelse af Brudgommens Moder af 15/9 1910. Attest fra Jebjerg Sogneraad af 15/10 1910.
Folketælling 1. februar 1911, Borbjerg sogn, Trabjerg. Opsl. 74
Jeppe Jensen Led, Kjøbmand, ankom til sognet 1909 fra Ryde sogn.
Maren Jensen.
Folketælling 1916, Borbjerg Kommune. (Opsl 61)
Trabjerg Mølle, 6,
Jeppe Jensen Led, M, 4/10 1886, G, Husfader, Købmand, indkomst 1500, formue 6000, statsskat 12,90, kommuneskat 13,53
Maren Jensen Led, K, 21/12 1886, G, Husmoder
Ane Elisabeth Jensen Led, K, 14/6 1911, U, Datter
Erling Jensen Led, M, 6/2 1914, U, Søn
Aage Jensen Led, M, 29/3 1915, U, Søn
Marie Katrine Jensen (f. Laursen), K, 8/12 1852, E, Slægtning
Ane Marie Andersen Bak, K, 10/4 1897, U, Tyende
Købmandsforretningen lå overfor den dengang eksisterende Trabjerg Mølle.
Folketælling 1921, Borbjerg, Trabjerg (Opsl. 90)
J eppe Jensen Led, M, 4/10 1886, Jebjerg, ank. 1909 fra Viborg, Husfader, Uddeler
Maren Jemnsen Led, K, 21/12 1886, Borbjerg, Husmoder
Anna Elisabeth, K, 14/6 1911, Borbjerg, Barn
Erling, M, 6/2 1914, Borbjerg, Barn
Aage, M, 29/3 1915, Borbjerg, Barn
Emil, M, 21/5 1916,Borbjerg, Barn
Axel, M, 23/4 1917,Borbjerg, Barn
Gerda, K, 20/12 1920, Borbjerg, Barn
Jens Peter Led, M, 6/4 1884, Jebjerg, ank. 1920 fra Holstebro, Slægtning, Kommis
Folketælling 1925, Borbjerg Kommune, Trabjerg. (Opsl 82)
Led,J eppe Jensen, M, 4/10 1886, Jebjerg, Viborg Amt, G, Husfader, Købmand
Led, Maren, K, 21/12 1886, Borbjerg, Ringkøbing Amt, G, Husmoder
Led, Ane Elisabeth, K, 14/6 1911, Ringkøbing Amt, U, Barn
Led, Erling, M, 6/2 1914, Ringkøbing Amt, U, Barn
Led, Aage, M, 29/3 1915, Ringkøbing Amt, U, Barn
Led, Emil, M, 21/5 1916, Ringkøbing Amt, U, Barn
Led, Axel, M, 23/4 1917, Ringkøbing Amt, U, Barn
Led, Gerda, K, 20/12 1920, Ringkøbing Amt, U, Barn
Led, Ruth, K, 1/2 1922, Ringkøbing Amt, U, Barn
Led, Agnes, K, 13/4 1923, Ringkøbing Amt, U, Barn
Led, Esther, K, 12/9 1924, Ringkøbing Amt, U, Barn
Toft, Ingvard, M, 9/10 1903, Sevel, U, Kommis
Holstebro Dagblad 9. marts 1926
Trabjerg Vareindkøbsforening afholder ordinær generalforsamling i Foreningens Lokale Fredag den 12. Marts Em. Kl. 3 med sædvanlig Dagsorden. Bestyrelsen fremsætter Forslag om Foreningens Ophævelse. Medlemmer bedes alle møde.
Bestyrelsen.
På mødet vedtages det at sælge forretningen til Jeppe som herefter viderefører den som selvstændig købmandshandel indtil sin død i 1960.
Folketælling 1930, Hjerm, Borbjerg Tingedal, (Opsl. 69)
Led,J eppe Jensen, M, 4/10 1886, Jebjerg, Viborg Amt, G, Husfader, Købmand, Husejer
Led, Maren, K, 21/12 1886, Borbjerg S., Ringkøbing Amt, G, Husmoder
Led, Erling, M, 6/2 1914, Borbjerg S., Ringkøbing Amt, U, Søn, Kommis
Led, Aage, M, 29/3 1915, Borbjerg S., Ringkøbing Amt, U, Søn, Medhjælper
Led, Emil, M, 21/5 1916, Borbjerg S., Ringkøbing Amt, U, Søn, Medhjælper
Led, Axel, M, 23/4 1917, Borbjerg S., Ringkøbing Amt, U, Barn
Led, Gerda, K, 20/12 1920, Borbjerg S., Ringkøbing Amt, U, Barn
Led, Ruth, K, 1/2 1922, Borbjerg S., Ringkøbing Amt, U, Barn
Led, Agnes, K, 13/4 1923, Borbjerg S., Ringkøbing Amt, U, Barn
Led, Esther, K, 12/9 1924, Borbjerg S., Ringkøbing Amt, U, Barn
Led, Edith, K, 4/3 1927, Borbjerg S., Ringkøbing Amt, U, Barn
Dalby, Johanne kirstine, K, 7/12 1908, Borbjerg S., l, U, Tjenestepige
Folketælling 1940, Hjerm, Borbjerg Trabjerg
Led,J eppe Jensen, M, 4/10 1886, Jebjerg, G 24/9 1910,Husfader, Købmand, Colonial x fodderstoffer
Led, Maren Jensen, K, 21/12 1886, Borbjerg S., G, Husmoder
Led, Emil Jensen, M, 21/5 1916, Borbjerg S., U, Barn, Passer Butikken
Led, Axel Jensen, M, 23/4 1917, Borbjerg S., U, Barn
Led, Ruth Jensen, K, 1/2 1922, Borbjerg S., U, Barn
Led, Esther Jensen, K, 12/9 1924, Borbjerg S., U, Barn
Led, Edith Jensen, K, 4/3 1927, Borbjerg S., U, Barn
1932 køber Jeppe Led en ejendom på Hvamvej i Hvam Mejeriby, Matr. nr. 8 r. Jeppe opretter her en købmandsforretning. Jeppes broder, Jens Peter Led, indsættes som bestyrer af forretningen og sønnen Erling som kommis.
1940 sælger Jeppe Led forretningen i Hvam til to af sønnerne, Erling og Emil, i fællesskab med Erling som bestyrer af forretningen. De sælger 1944 forretningen til møller Karl Mosekær Madsen fra Over Feldborg, der viderefører købmandsforretningen indtil den i 1959 overtages af mejerist på Hvam mejeri, Ib Hedam, der var gift med Erlings og Emils Kusine, Poula Brødbæk.
50 års forretningsjubilæum i Trabjerg.
Søndag den 1. November kan købmand J.J.Led, Trabjerg, fejre 50 års jubilæum, idet han i 1909 begyndte som bestyrer af den da nyoprettede vareindkøbsforretning. I 1926 købte han denne og videreførte den som selvstændig købmandshandel. I denne lange årrække har udviklingen jo gået sin gang, men det skal siges om købmand Led, at han har holdt det gamle smukt i hævd, og endnu færdes han rask og rørig bag den gamle disk i sin butik, som rummer en egen hygge. Og det skal siges om den gamle købmand, at han altid har søgt at betjene sine kunder på bedste måde.
Kilde: Holstebro Dagblad, 1959.
I en beretning i Dagbladet, Holstebro, Struer den 30. Juni 1990 søges stemningen i forretningen beskrevet.
Journalist Allan Høyer skrev beretningen efter et besøg i butikken sammen med min morbror, Emil Led.
100 årig købmandsbutik skjult for offentligheden.
Muren forneden bølger skævt som susende trætoppe på en efterårsdag. Det lille hvide husmandssted er gammelt. Tagstenene er matte, og i den ene ende af huset er på hæftet et forfaldent skur.
Men det er ikke kun et bondehus. Et lille skilt på den blå trædør skriver: "J.J.Led, Købmand". Og vinduet ved siden af afslører dele af et Madam Blå-stel, bøtter og kander og andet nips.
Indenfor en forgang og derefter et mørkt rum med en venlig , rolig lugt. Kunden er velkommen. En tre-fire meter lang desk med slidt overflade og en klap, der kan foldes ned, så den bliver bindeled til anden desk i den anden ende af rummet. En uafskærmet pære midt i loftet forsøger at skabe lidt lys.
Her i tusmørket kan man alligevel sagtens få øje på det væld af skuffer, der er i den store skænk bag ved desken. Indholdet kan have været krydderier, kandis, cigarer, skråtobak, søm. Trikotagevarer befandt sig på hylder bag glaslåger og i loftet hang diverse husgeråd og andet på simple kroge.
Men kundestrømmen er for længst indstillet. Indtil dato har stedet stået næsten uopdaget hen. Nu viser sønnen af husets sidste købmandspar det frem for avislæseren.
Købmandsbutik
Emil Led har selv været købmand i Bur i mange år. Men som barn var det her på Trabjergvej 15 mellem Stendis og Skave han fik sin oplæring af faderen og købmanden Jeppe Jensen Led - og det er Emils barndoms-arbejdplads, vi nu står og betragter med andægtig undren.
Jeppe Jensen Led kom hertil i 1909 og drev købmandsbutik indtil sit dødsår 1960. Hustruen overtog stedet indtil 1969, hvor hun døde.
Siden er det kun venner, naboer og tilfældigt tilrejsende, der har fået lov at kigge indenfor i et eldorado af relikvier fra svunden tid.
Emil har fotokopier af papirer på huset, der viser, at der i hvert fald har været en købmand her i 1893 ved navn Mikkel Olesen og før ham en "tidligere ejer Ludvig Knud Kjær".
Med andre ord. Købmandshuset er i hvert fald 100 år gammelt, så der kunne nok være en mening i at bruge stedet som museum, eller hvad:
"Hvis vi gjorde det til et museum, ville der jo komme for få folk til Hjerl Hede", bemærker Emil med et skævt smil. Og det er så blevet ved i alle de år.
Kaffekværn
Der står masser af ting på hylderne, og de fleste af lidt nyere dato end 1890erne. Det skyldes at Emils bror har drevet købmandsforretning andetsteds og derefter ladet tingene stå i forældrenes butik.
Men her er stadig brugsgenstande, som den almindelige dansker sjældent får lov at se nærmere på. For eksempel kaffekværnen, der nærmest troner stolt og rank i den ene ende af huset, som ville den sige: "Her er det mig der regerer".
På hver side af kværnen to store bøtter - den ene fra Midtjysk Kafferisteri i Herning. Den anden fra Heinrich Jessens Chokoladefabrik. Sikken en duft her har været.
Tæt ved den anden ende af desken fremstår et monstrum med påskriften. "Kun til petroleum". Et håndtag ved siden får genstanden til at give en søvndyssende, virrende lyd fra sig. Petroleumspumpen. Fra dengang købmanden vejede og målte, før kunden købte. Fra tiden før de færdigpakkede plast-embalager.
Sirup
Sirup kunne den lokale husmor også få. Hun mødte op med sin egen kande til formålet og købmanden tappede det sukkersøde til hende fra en 200 liter tønde. På hans lager lå også eddike og husholdningssprit i store mængder. Og tøndevis af spegesild og klipfisk. Og skrå i karduspapir og firkantede pakker.
Bogføringsbøgerne over kundernes køb har familien Led gemt. Den første fra 1909 ligger parat på en skrivepult ved siden af desken. Som om en ordre kunne komme, hvornår det skulle være.
Den nederste del af rummet er afskærmet af et enkelt glasskab og en cigarhylde. Men bag afskærmningen gemmer sig "kontoret".
Kontoret var et stort stykke fyrretræ, bygget ud i ét med skab, skriveplade og et pengeskab - også af træ vel at mærke !. Tilliden til omverdenen var nok større dengang. Ovenover kontormøblet hang datidens telefontype med ringe- og afringe-håndsving.
Her i butikken har Emil rendt utallige gange til og fra ølkælderen gennem en lem i gulvet. En skrå trætrappestige giver ikke plads til en fuldt oprejst, ukyndig lærling, som har sit baghoved eller sind pande for kær.
Men Emil kunne det der med at komme hurtigt og behændigt afsted. Og han har ikke glemt det.
Ølkælder
Han viser os kælderen, der har gemt øl, vin og margarine. I dag er murene helt afskallede ind til stenene, men Emil mener nok, de sagtens kan pudses op igen.
Med til købmandsservicen hørte salg af foderstoffer. Det kunne klares via en stor lade bag huset - den bruges nu til at stille ting hen i. Bønderne kunne i deres hestevogne komme direkte til laden via en særlig adgangsvej.
Der er også en 1. sal her på Trabjergvej. Her boede far og mor - med 10 børn. "Vi sov to sammen i en seng", siger Emil og viser de små værelser frem.
Underetagen består af butikken i den ene ende og lejlighedens stuer og køkken i den anden. Gamle slægtsbilleder hænger på væggen, og nogle af de gamle møbler er her stadig.
På grunden er der også to haver med blomster, frugttræer og jordbærbed - og til det hele hører to en halv tønder opdyrket land, som familien har lejet ud.
Selv om ingen bor her mere, kan Emil og hans søskende ikke få sig selv til at afhænde stedet. Og de har heller ingen planer om at gøre det til et overrendt museum.
Men en stresset byboer med åbne øjne og en åben sjæl får hurtigt ro i hjertet ved at aflægge et uofficielt besøg i Jeppe Jensens Leds Købmandsgård. Det garanterer vi.
MINDER FRA DEN GAMLE KØBMANDSBUTIK
af Hans Henning Eriksen
Købmandsforretningen
Forretningen har været et naturligt samlingspunkt på egnen. Lige overfor lå Trabjerg mølle, hvor Jens P. Brokholm var møller og landmand. Når gårdmændene havde tur til møllen, var det jo naturligt at benytte lejligheden til også at handle ind hos købmanden, der foruden kolonialvarer også var leveringsdygtig i grovvarer som f.eks. foderstoffer og gødning, samt mindre landbrugsredskaber og seletøj mv.
Ved forretningen var der en periode svinesamlingstation og i mange år ægsamlingscentral.
Købmand Led havde et lager af tomme æggekasser stående fra Dansk Andels Æg. Dagen før "æggebilen" kom, sad Led og ringede rundt til de gårde, hvorfra der skulle hentes æg, og indsamlede bestillinger på købmandsvarer. Varerne blev pakket i de tomme kasser og dagen efter læsset på "æggebilen", der så kørt rundt til gårdene og byttede kasserne med kasser fyldt med æg. De leverede varer var noteret i gårdens kontobog for senere afregning.
Mælkekusken fra andelsmejeriet Godthåb i Skave - i mange år "Martin Mjælkkusk" - holdt hver morgen ind ved købmanden med sin hestevogn, inden han skulle hente mælk fra gårdene i Trabjerg, og fik varer med til de gårde han skulle besøge.
Alt sammen gav det god omsætning for købmanden.
For vi børn, der ferierede hos vore bedsteforældre, var et af højdepunkterne at komme med "Martin Mjælkkusk" på turen rundt til gårdene "te Bjaregoer, Narregoer" og de andre gårde. Jeg husker tydeligt et sådant besøg hos "Kren Narrego" og hans søster og det besvær jeg som Aalborg-dreng havde med at forstå dem, og jeg nikker genkendende til følgende, som min onkel Thorkny John Nielsen skriver i sin bog "En landhåndværkers erindringer og erfaringer":
"Et par ældre søskende, der boede tæt ved mine svigerforældre og som ejede en gård der hed Nørregård, men som altid blev kaldt »æ Narregoer« handlede også hos min svigerfar, og når »Søster i æ Narregoer«, som hun altid blev kaldt, ringede for at bestille varer, sagde hun: »Er et op ve æ kjømmen? det er hæer nier fra«. Man kunne høre på stemmen, hvem hun var, og det var ikke nødvendigt, at hun nævnede sit navn.
Når hun lidt efter kom kørende i sin bil, medbragte hun nogle æg, som købmanden vejede og krediterede. Sine varer bar hun selv ud til bilen.
Hvis hun blev tilbudt hjælp dertil, afviste hun den og sagde: »A behøwer ingen kålhjælp«. Det gjorde hun heller ikke, for hun var stor og kraftig og vant til at arbejde og kunne let klare opgaven, selv om hun havde to store kurve med æg til aflevering og foruden sine kolonialvarer også skulle have en hel kasse øl. Hun røg store dyre cigarer, hvoraf hun af og til købte en æske med 50 stk.
Der var et godt forhold mellem hende og mine svigerforældre, og da de holdt guldbryllup i 1960 holdt hun en meget god tale med udgangspunkt i deres samhandel gennem mange år. Denne tale blev optaget på bånd og er bevaret."
Det var altid spændende at følge med i hvordan kunderne blev betjent i butikken. Kaffen leveredes altid friskmalet fra den store kaffemølle, emballeret i kaffepose og pakket ind i brunt papir med snor om. Forskellige andre kolonialvarer, der lå i løs vægt i de mange skuffer bag disken, fyldtes i poser og blev omhyggeligt vejet på den store vægt, der også kunne vise prisen for varen. Flydende produkter som petroleum, sprit, sirup osv. blev hældt på kundernes medbragte emballage. Øl og vand samt ost af forskellig styrke blev hentet op fra den kolde kælder under butikken, hvortil der var adgang gennem en luge i gulvet. Forretningen var også leveringsdygtig i diverse isenkram og trikotageartikler samt papirvarer og toilet- og gaveartikler.
Normalt sørgede kommisen for ekspeditionen. Det var i mange år min ugifte, hjemmeboende onkel, Erling Led. Købmand Led placerede sig på sin yndlingsplads foran disken og med kunden på en bænk ved siden af ordnedes verdenssituationen over en bajer og en god cigar.
Blandt kunderne husker jeg Jens P. Løvig, der var kendt som "egnens poet". Han var nabo til købmanden og fadder til min onkel Erling, og kom ofte blot for at hente friskmalet kaffe.
En fætter fortæller, at en kunde kunne foreslå en gang whist henover købmandsdisken, og manglede man en fjerdemand, blev der sendt bud til Jens P. Løvig, der gerne mødte op.
Var kunden af yngre årgang, var det ret sikkert, at der til de indkøbte varer i et elegant snuptag blev formet et kræmmerhus af pergamentpapir som blev fyldt op med bolsjer fra en stor cylinderformet dåse under disken.
Christian Friis Damgaard, der stammer fra gården Naae, har skrevet til mig:
"Har selv enkelte gange hentet øl hos købmand Led. Det var i forbindelse med baller. Han havde en fornuftig politik: Kom vi før midnat kunne vi købe øl flaskevis. Efter midnat solgte købmand Led ikke under en kasse". Christans bedstefar var broder til malerinden Kristine Friis fra Fallegaard.
Hjemmet i øvrigt
Købmand Leds kone, Maren, var en fortræffelig mormor at gæste. Hun havde høns og ænder og en stor have med frugt og grøntsager. Så hun var altid leveringsdygtig i en gode måltider. Jeg deltog flere gange i indfangning af en god suppehøne i hønsegården, som Maren med sikker hånd og sin store skarpe kniv gjorde et hoved kortere, hvorefter hun smed den fra sig, så den kunne sprælle blodet af sig rundt i hønsegården. Søndag til middag stod den så på en kraftig hønsekødsuppe, med hjemmelavede melboller og kødboller mv. - og med gyldne fedtperler svømmende ovenpå. Derefter hønsekødet i asparges eller med sursød sovs med butterdejssnitter. Himmelsk!
Hønsegården havde jeg som lille stor respekt for. Engang var jeg gået derind alene. Det passede ikke den store røde italienske hane. Den sprang på mig og nappede mig i den ene balle. Jeg skreg selvfølgelig i vilden sky og min mormor og de dengang hjemmeboende mostre morede sig kosteligt.
Det må have været besværligt, at holde et sådan hjem. Bygningerne var fra før år 1900. Varmen fik man fra tørvefyrede kaminer og det store tørvefyrede komfur i køkkenet. Varmt vand var kun til rådighed, hvis man varmede det på komfuret. Sin nødtørft forrettede man på et af de to das i udhusene.
Når man var på besøg, mærkede man dog intet savn. Alt var bare varmt og hyggeligt. Det er i dag tankevækkende, at der i disse omgivelser er vokset en stor søskendeflok på 10 op, men det var vel ikke så meget anderledes end andre steder på landet dengang.
I forbindelse med vognporten, hvor kunderne kunne køre ind og få læsset deres varer, var der på loftet grovvarelager og derunder tørverum, en garage, det ene das og et sort vaskerum, hvor der også befandt sig et komfur. Det blev taget i brug, når der var inviteret til større sammenkomster. Lageret bag butikken blev så delvis ryddet og afdækket med hvidt papir, borde og bænke stillet op, og så var der plads til mange gæster. Service var ikke noget problem. Købmanden havde et stort spisestel som blev brugt til udlejning.
Sproget der på egnen var noget af en udfordring for et bysbarn som jeg. Jeg legede engang med "Niels Bjarego", Niels Bjerregård fra nabogården, Bjerregård. Han fortalte mig at "a håer sparrier åjer a tak". Den måtte jeg lige hjem og have oversat. Men han havde altså spurverreder under taget.
Ejendommens adresse i dag:
Matr. 12i: Trabjergvej 15, 7500 Holstebro.