En uheldig tiptip oldemor.

 

Ginding herred

Anne Cathrine Jensdatter 1802 – 1844

 

* Anne Cathrine Jensdatter f. 4 jan 1802 d. 27 apr 1844

   * Jens Jensen f. 7 jul 1822 d. 5 jan 1887

      * Jensine Jensen f. 25 mar 1851 d. 5 okt 1904

         * Jens Marinus Eriksen f. 1 jan 1876 d. 19 jun 1947

          * Sigurd Eriksen f. 29 aug 1907 d. 6 maj 1980

               * Hans Henning Eriksen f. 11 maj 1944

Tip2 oldemor Anne Cathrine Jensdatter blev født i Naur-Sir sogn 1802. Hendes familieforhold udviklede sig noget særpræget.

Efter Anne Cathrines fødsel flyttede familien til Borbjerg sogn, hvor hendes søskende Anne Marie Jensdatter og Jens Jensen Hau blev født i hhv. 1805 og 1808.

Faderen, der også hed Jens Jensen Hau og moderen Anne Mortensdatter, flyttede fra hinanden. Faren findes i folketællingerne 1834 – 1845 som daglejer og almisselem på ejendommen Lille Hesel i Borbjerg sogn, og døde her i 1846: ”fattiglem Jens Hau i Lille Hesel, Borberg Sogn. Eier intet, ei Skifte”.

Moderen, Anne Mortensdatter, findes i folketællingerne 1840 – 1855 som aftægtskone og almisselem fra Borbjerg sogn hos Sønnen Jens Jensen Hau i Sahl sogn. Hun døde her 1856.

Anne Cathrines søster, Anne Marie Jensdatter, Bliver efter en række år som tjenestepige forskellige steder, bl.a. hos tipoldefar Søren Jensen på Neder Brødbæk, gift med den 14 år yngre Husmand og Dagleier i Agerbruget, Kresten Nielsen Aarestrup, og bor 1880 i Kissum by i Estvad sogn. 1883 noteres i Estvad sogns kirkebog: Død 13 Januar, begravet 21 Januar. Ane Marie Jensdatter. Gift med Fattiglem Kristen Nielsen Aarestrup i Kisom. En Datter af Jens Hau i Naur. 80 1/4 Aar.

 

Anne Cathrine Jensdatter fik et meget uheldigt liv. Hun fik 3 uægte børn, men bliver dog senere gift med faderen til det sidste. Han viser sig imidlertid at være temmelig kriminel.

1822 føder Anne Cathrine en dreng, der som så mange andre i denne slægtslinie får navnet Jens. Til Barnefader er udlagt min tiptip oldefar smedesvend Jens Jensen og drengen, min tip oldefar, hedder derfor også Jens Jensen.
Han bliver sat i pleje hos sine bedsteforældre, min tip3 oldeforældre, Jens Jensen Smed i Bjerth og han kone.

1825 føder Anne Cathrine endnu en dreng, Jens Christian. Til barnefader er udlagt Niels Jensen Ungkarl, Søn af Jens Jensen Smed i Bjerth, min tip3 oldefar. Det bemærkes endvidere i kirkebogen at ”Moderen har været besvangret tilforn ved broderen til den udlagte Barnefader.”

1829 er Anne Cathrine i tjeneste på herregården Quistrup, men tager til Svenstrup i Sahl sogn og føder her drengen, Christian.  Til barnefader er udlagt Ungkarl Niels Jensen fra Borbjerg, der dog tjener på Sjælland.
Christian dør allerede efter 14 uger.

Det er indtil videre ikke lykkedes at fastslå, hvem barnefaderen er, men mon ikke det ham Anne Cathrine gifter sig med.

1831 bliver Niels Jensen og Anne Cathrine, der nu begge tjener på herregården Landting, gift i Ejsing kirke.

1832 får Anne Cathrine sit fjerde barn, Anders Christian, søn af ovennævnte Niels Jensen og altså ægte født.

Familien har fattige kår og i 1833 forvises de til Avlum sogn, hvor Niels Jensen, som selv er uægte barn, oprindelig kommer fra. Ifølge Ringkøbing Amts fattigvæsensregnskaber og forsørgelsesplaner lever de her med understøttelse fra Sahl sogn.

Folketælling 1834
Ringkoebing, Hammerum, Avlum, Kirkebæk, Fattighuset
Bl. a. 
Anne Cathrine Jensdatter 33  Gift  ligesaa [Almisselem] 
Jens Christian Nielsen 10  Ugift  hendes Børn 
Anders Christian Nielsen 2  Ugift  hendes Børn

Niels Jensen er tilsyneladende i 1834 i tjeneste andetsteds, men tilbage igen ved

Folketællingen 1840
Ringkoebing, Hammerum, Avlum, Trouelstrup, et Huus
Niels Jensen 29  Gift  Huus Mand 
Ane Katrine Nielsdatter 30  Gift  hans Kone 
Anders Nielsen 7  Ugift  deres Søn

Den 26. september 1840 bliver Niels Jensen indkaldt til forhør på Tingstedet i Herning. Det drejer sig om, at: ”han er mistænkt for at have frastjaalet Husmand Niels Sørensen af Grydholthuus i Tvis Sogn tirsdag den 8de forud dennes om Aftenen.” En række forhør af Niels Jensens omgangskreds bliver foretaget.

Politiforhørerne afslører en del om Anne Cathrine og Niels Jensens forhold og samliv. Anne Cathrine er ikke indblandet i de strafbare forhold, men skal redegøre for, hvad hun ved om Niels Jensens færden og gøremål. Blandt andet oplyser Anne Cathrine at de:

” bor i et Huus på Peder Pedersens Mark i Ljørring, hvilket hun og Mand har lejet af Jens Olesens Kone [Kirsten Marie Troelsdatter] her i Tvis dog efter aftale med hende for at passe paa et Barn, medens hun fortog sig en Reise til sine ? . Da Anne Cathrine ankom var der fast ingen i Huuset anden end nogle Børn, men Jens Olesen kom hjem om aftenen og han sagde da, at hans Kone og Anne Cathrines Mand samme Dags Morgen var afrejst til Viborg, hvor Jens Olesens Kone paa Markedet ville kjøbe sig en Koe.
Siden i fjor Sommer har Anne Cathrines Mand været i Huset hos Jens Olesen men ellers ernæret sig ved at kaste Mergel og andet foreliggende.
Anne Cathrine blev spurgt, om hendes Mand ikke i denne Tid har besøgt hende og i saa Fald hvorlænge han har opholdt sig hos hende, og hun svarede hertil, at saavidt hun erindrede, kom han til hende sidste Mandag 8. dagen om Eftermiddagen og foregav, at han skulle kaste Mergel for Peder Stoubek paa Ljørring Mark. Han gik ogsaa derhen men kom hjem om Aftenen. For samme Mand kasted han saa Mergel i nogle dage, sidst saavidt erindres en 4 Dage, og medens dette foregik, kom han hjem hver aften dog i almindeligt først kl. 11 og gik bort om Morgenen. At han i de nævnte Dage var andre Steder end hos denne Mand eller ude om Natten, efter at han var kommet hjem om Aftenen, mærkede hun ikke til. Da Arbejdet var forbi rejste han tilbage til Herning.”
Anne Cathrine udtaler senere: ”at hun i den senere Tid ikke har bekymret sig meget om hendes Mand, eftersom han var ligegyldig imod hende og sjælden kom til hende.”

Niels Jensen  fortæller bl.a. ”Medens han var hos Peder Stoubek kasted han Mergel og han laa der om Natten hos sin Kone, som han siger, opholder sig der, naar hun er hjemme, formedelst Huset de har saaledes er ei beboelig.”

1844. Anne Catrine dør som 45 årig af kolik i Avlum sogn.

Niels Jensen, der også kendes som Niels Ravn eller Dalgaard,  er åbenbart "en rigtig kedelig karl". Lægdsrullen afslører følgende:

1841 Lægd 36 Avlum.
Nr. 194. Niels Jensen, uægte søn af Kirstine Jensdatter. Fødested: Dahlgaard.
Jæger 1832 ved J. J. Corps.
Fra 11/8 1841 i Kbhafens Rasphuus paa 12 aar efter Bevis.
Har for Overfald og Ran været arresteret i Viborg siden siden 28 Septembr 1840 og ved Underretten dømt til offentligt Arbejde paa Livstid.

Niels Jensen bliver 1832 ind- kaldt som Kastelsjæger.
Kastelsjæger

Den 25. September 1840 blev, som ovenfor nævnt, et politiforhør af Niels Jensen m.fl. indledt om et pengetyveri hos Niels Sørensen i Tvis sogn i Hammerum Herred. Det kan åbenbart ikke bevises at Niels Jensen er indblandet, men samme dag er et politiforhør i Fjends-Nørlyng Herred indledt angående ”et paa Andreas Christensen fra Øster-Ørum forøvet voldsomt Overfald.”

En længerevarende retssag i 3 instanser starter.

Dagen efter bliver Niels Jensen arresteret og arrestprotokollen for Viborg Arrest fortæller, at Niels Ravn er indsat 28. September 1840 af Herredsfogeden for Fjends-Nørlyng herreder.
 

Onsdagen den 30 September 1840 fortsætter forhørerne i Fjends-Nørlyng herred med et forhør af Niels Jensen.

Efter oprulning af en lang række detaljer, herunder de brutale detaljer ved overfaldet og inddragelse af flere røverisager, slutter sagen ved Herredsretten den 16 Marts 1841 med følgende dom:

Thi kjendes for Ret:

Arrestanten Niels Jensen Ravn eller Dahlgaard bør hensættes til Fæstningsarbejde paa Livstid. Arrestantinden Kirsten Marie Troelsdatter, Jens Olesens Hustrue, bør for videre Tiltale i denne Sag fri at være, dog saaledes at hun in solidum med Arrestanten betaler samtlige af Sagen flydende Omkostninger og derunder Sallarierne til Landsoverrets Procurator Bastrup 12 Rbd til Defensor Landsoverrets Procurator 8 Rbd. Alt Sølv.
At efterkommes under Ansvar for Loven.

Herredsretsdommen bliver anket til Landsoverretten, som det hed den gang, og bliver her ændret til Fæstningsarbejde paa 10 år.

Endnu en gang ankes dommen og højesteret afgør den 29. juli 1841, at ”Niels Jensen Ravn eller Dalgaard bør hensættes til Arbejde i Rasphuset i 12 år.”

I Fortegnelse over de i Tugt Rasp og Forbedringshuset i Kiøbenhavn værende Fanger finder vi derfor Niels Jensen Ravn, ligesom folketællingen i 1845 fra København (Staden), Christianshavn Kvarter, Overgaden oven Vandet, blandt Aarsfanger i Rasphuset nævner Niels Jensen Raun eller Dalsgaard, 35år.  Gift Daglejer fra Avlum sogn, Ringkøbing amt.

Også i Rasphuset har Niels Ravn svært ved at styre sig. I Straffeprotokol vedr. disciplinære Straffe anføres, at Niels Jensen Ravn ”For modvilligt og opsætsigt Forhold mod Mestersvend Nielsen ved Samlingen den 6te October 1846 sættes til mindst lønnede Arbejde.”

I folketællingen 1850  befinder Niels Ravn sig fortsat i Rasphuset, men i 1855 har Niels Jensen Ravn udstået sin straf og er tilbage i sit fødesogn.

Folketælling 1855. 
Ringkoebing, Hammerum, Herning sogn, Herningholm
Bl.a.Niels Jensen Ravn 40  Fraskilt Tjenestefolk  Aulum S. s Amt 

 
Anne Cathrine og Niels Jensen Ravn er altså tilsyneladende blevet skilt inden Anne Cathrine dør i 1844, 44 år gammel.

 
Anne Cathrine og Niels Jensen Ravns ægte søn, Anders Christian Nielsen, fik også et særpræget liv. Han bliver 1857 gift, jf. nedenstående:

Ungkarl Anders Christian Nielsen 24 Aar, Tjenestekarl paa Herningsholm og Fruentimmer Mette Cathrine Jensdatter 58 Aar. Eieren af et Huus i Herning By. Forlovere: Gaardmand Morten Mikkelsen af Herning By, Huusmand Johannes Mogensen ibid. Viet 31 Juli i Kirken efter foregaaende tillysning fra Prædikestolen. Bemærkninger: Fattigunderstøttelsen som er ydet Bruden her af Sognet er dette refunderet ifølge Attest fra Fattig Kassereren. Brudgommen har ingen Fattigunderstøttelse nydt ifølge Attest fra Præsten i Aulum.

Anne Cathrine ville altså, hvis hun stadig levede da sønnen blev gift, have fået en svigerdatter der var 10 år ældre end hende selv og derudover en meget særpræget svigerdatter.

Som sin far har Anders Christian svært ved at følge samfundets normer.

1863 Lægdsrulle, lægd 34 Snejberg sogn.
Anders Christian Jensen. 1855 30/5 Sold 8. Battl.  S i ?? 1/1 63 - ? 1864. Anført med 1 Aars Forbhusarbejde. Lfst.Skr. 16/7 66 

Forbedringshusarbejde blev dengang udstået i Statsfængslet i Vridsløselille.

Fængslets Stamrulle 1866 viser flg: 
Løbe No. 1466 28 Fange No. 333 Anders Christian Nielsen. Ei tidligere straffet. Indsat for Vold. Overfald i 1 År. Dømt ved Hammerum Herredsret 10/2 66, ved Overretten 3/4 66. Indsat 27 April 1866. Straffetiden udløber  27 Dec 1866. Født Sahl Sogn, Viborg Amt. Forsørgelsessted: Herning Sogn, Ringkjøbing Amt. Sidste opholdssted: Rind, Ringkjøbing A. 34 Aar. Religion: Folkek. Konfirmeret. Næringsvej: Arbeidsmand. Familieforhold: Gift, har ingen Børn. Værnepligtig: 6. Distrikt, Ringkjøbing A. 34 Lægsv. N. 129.

Anders’ kone, Mette Cathrine Jensdatter, viser sig at være af rakker- eller natmandsslægt. Hun er født i Rind sogn 1795 af ”En omvandrende Mand og Kone, navnl. Jens Jensen og Kiersten Christophersdatter i Herning”.

Som nævnt i vielsen er hun ”Fruentimmer”, hvad normalt betyder, at hun har uægte børn. I Gjellerup sogns kirkebog finder man da også i 1824, at hun får sit første barn, Karen Marie Hansdatter:

Født 11 September. Karen Marie Hansdatter. Hjemmedøbt den 1. September. Publ. den 6 September i Kirken. Moderen Mette Cathrine Jensdatter født i Rind Sogn og Hans Christian Nielsen født i Skinderup i Thyeland. Omløbende Husmandsfolk. Har født Barnet i Lillegrd. Anmærkning: Uægte. Forordning af ?  angaaende Omløbere og Barsel ? opholdt sig hos Svend Lillegaard ? forlod strax derpaa Sognet og medtog Barnet ?
Senere tilføjet i Kirkebogen: Vac. 1835 den 23. August af Doctor Gunst i Ringkjøbing. Ank. til Sognet den 20 October 1842.

I 1836 har Mette Cathrine besluttet, at hun som 41 årig vil konfirmeres og i Herning sogns kirkebog finder man følgende:

Den 24de Octobr. 1836 konfirmeredes i Herning Kirke af P. Tang, Mette Kathrie JensDatter i Herning Fattighuus, af de saakaldte Natmandsfolk. Forældre: En omvandrende Natmand Jens Jensen og Moder Kiersten ChristoffersDatter. Mette Kathrine Jensdatter kunde hverken læse eller skrive ? ? hun Konfirmeredes med de 10 Bud og de 3 ? Artikler foruden flere mundtlige Samtaler ifølge ? ? ?. Konfirmantens Alder: Døbt 1ste Søndag i Advent Aar 1795 i ? i Rind eller Herning Kirke ? ? Altsaa var hun 38 Aar da hun konfirmeredes. Kundskab og Opførsel: Taalelig for Kundskab; ligeledes for Opførsel. Vaccineret: Efter 2den Fattigforstanderens Udsagn har hun Ar af de naturlige Kopper og efter eget Udsagn været meget syg deraf.
At ? Fruentimmer af de saakaldte Natmandsbefolk, Mette Katrine Jensdatter er i dag Konfirmeret, eller bekræftet i sin Daabspagt dette bevidnes herved af os undertegnede som tilstædeværende Vidner.
D. 24 Octobr 1836 F. Petersen, Skolelærer, Ch. Nyboe, Gaardmand
????? Mette Kathrine Jensdatter blev ved et  ? Reskript af 26de Septbr 1833 tilladt at ? ?rette Konfirmation paa en extra Dag efter Lejlighed ? og at ? ? kunde læse maatte antages at Konfirmation ? hendes ? , især af Sognepræsten tilbragte Kundskab. Testerer: P.Tang  p.B.

Tre år senere bliver datteren Karen Marie konfirmeret:

Kirkebog Herning Sogn. Confirmerede Piger. (Opsl. 66)
1839. Karen Marie HansDatter i Herning Fattighuus. Datter af Fruentimmeret Mette Cathrine Jensdatt. i Herning Fattighus. Barnefaderen Hans Christian Nielsen /: omløbende Glarmester :/ Begge Forældrene Natmandsfolk. Født i Lillegaard Gjellerup Sogn 24 Septbr 1824. Kundskab: Tg. Opførsel: Mg+. Vaccineret: 1835 d. 20 Septbr af Hr. Gunst.

Folketælling 1840
Ringkoebing, Hammerum, Herning, Fattighuset
Mette Katrine Jensdatter 40  Ugift  Almisselem 
Karen Maria Hansdatter 17  Ugift  hendes Datter

Kirkebog Herning. Afgangsliste.
1842. 17/10 Karen Marie Hansdatter. 18 Aar. Bondepige hos Moderen i Fatighuset. Afgået til Gjellerup. Flytter derhen som Forsørgelsesberettiget.

Kirkebog Gjellerup. Tilgangsliste.
1842. Karen Marie Handsdatter fød i Lillegrd 1 Septbr 1824, Gjellerup Sogn af omgaaende Glarmester og Natmands familie paa deres Omvandring i Landet og døbt i Kirken 1 Septbr 1824. Ankom 20de Octbr 1842. /: uægte Barn :/ ? Præstens Kirkebog kiendes hun Almisselem som født her. Bondepige men forvist til Gjellerup Sogn. Hendes Føde? mig forevist den 25 Novbr. 1842. Faderen var ? Hans Christian Nielsen omgaaende Glarmester. Mette Cathrine Jensdtr. Ankommet fra Herning Sogn, hvor hun har haft sit Ophold hos Moderen Mette Cathrine Jensdtr i Herning Fattighuus ? 14 Octbr 1842 af Pastor  ? ? 20 Octbr. 1842 og tilført Gjellerups Tilgangsliste ?? 176 No 127 hos Præsten. Anmærkning: Vacc. 1833 den 23 Aug af Docter Gunst. Conf. Herning Kirke den 7de April 1839.

Folketælling 1850
Ringkoebing, Hammerum, Rind, Møruphuuse, Huus
Morten Andersen, 35, Ugift, borte i Krigstjeneste. Født i Nøvling
Karen Marie Hansdatter, 24, Ugift, Inderste, lever af strømpestrikning, født i Gjellerup
Hans Christian Mortensen, 2, Ugift, hendes Søn, født i Herning

Folketælling 1855
Ringkoebing, Hammerum, Herning, Herning By, Et Huus
Mette Katrine Jensdatter 62 Ugift beboer eget lille Huus Rind S. Hans Christian Mortensen 7 Ugift Pleiebarn Her i Sognet


Tiptip oldemor, Anne Cathrines bror, Jens Jensen Hau, var også en noget særpræget person.

Han ankommer 1838 til Nr. Bjerth i Sahl sogn fra Vejle, hvor han ”Havde været i Kongens Tjeneste og siden ei i nogen fast Tjeneste, derfor Skudsmaalet ei paategnet i flere Aar”.
Han gifter sig kort efter med Karen Nielsdatter, tjenestepige i Westergaard i Bjerth og de bosætter sig i Sahl sogn.  Karen Nielsdatter dør som 68 årig i 1874 og kort efter gifter Jens Hau sig med det kun 40 årige ”Fruentimmer Ane Christensen af Hverremose”. Ane havde 2 uægte børn, Mariane Pedersen på 9 år og Margrete Christensen på 1 år. Allerede 1876 dør Jens Hau 67 år gammel.

Jens Hau havde ikke selv børn. Hans arv skal derfor gå til hans søskende eller deres børn. Det fremgår dog af skiftet, at dette ikke er så let at finde ud af:

"Den afdødes Arvinger opgives at være: 1 Søster gift med en Dagleier i Estvad med Navn (vides ikke), 1 søster der er død og har 3 Sønner nemlig: 1 Søn Jens Jensen Smed ved Ryde Kirke, 1 do. Jens Chr. Nielsen Damgaardhus i Borbjerg, og 1 do. Anders Chr. Nielsen Formentlig i Rind men har faaet Fattighjælp af Sahl Kommune”.

Familien kan altså ikke have set meget til hinanden.

I 1850’erne opstod på egnen en sekt, Dømmerne, der blandt andet havde sit udspring i de jyske lægmandsbevægelser "De gudelige Forsamlinger". Jens Hau blev betaget af denne retning og blev dens fører på egnen og der dannedes en frikirke der, med Jens Hau som præst. Dette betød for en tid stærke brydninger og en sprængning af samfundet. Jens Hau havde ikke så lille en tilslutning i Sahl, Ryde og Handbjerg sogne.

Det var dog en alt for hård og dømmende retning. Alle, der ikke var helt enige med Jens Hau, dømte han langt ned i helvede. Med tiden op mod 1870 døde bevægelsen bort igen, og en del tilhængerne endte op i Luthersk Mission, andre i Indre Mission. Jens Hau tilsluttede sig Luthersk Mission.

Dømmerne var en meget aggressiv bevægelse. Een af deres teser var: ”udøbte børn går fortabt, og tror du ikke på det, er du selv det helvedes barn”. De havde en meget ubønhørlig opførsel overfor anderledes tænkende, herunder især præsterne som de lå i strid med om næsten ethvert religiøst og kirkeligt spørgsmål. Det kunne endog gå så vidt, at pastor Sølling, der var præst for Ryde sogn, oplevede at blive fulgt hjem efter en gudstjeneste af stenkastende Dømmere.

Anne Cathrines første uægte søn, tip oldefar Jens Jensen bor 1861 i Oushøjhus i Ryde sogn. Dette år mister han sin kone, tipoldemor Maren Christensdatter. De havde en 6-årig søn, som også hed Jens Jensen og som jo er nevø til Jens Hau. Enkemanden har åbenbart haft svært ved at overskue den nye situation, for han tillod at sønnen flyttede i huset hos Jens Hau.

"- men da Jens Jensen senere ophørte at tage Del i de sekteriske Forsamlinger og det blev ham klart, hvilken Vildfarelse han havde været hildet i, og derfor maatte faa Betænkelighed ved at lade sin Søn opdrage af en Mand, der ansaa det for sin Pligt at lære ham at forbande sin Fader, og kaldte ham et Djævelens Barn, fordrede han gentagne Gange, Drengen tilbage, men forgjæves".

I stedet for at sende sønnen hjem til den frafaldne fader, havde Jens Hau sendt ham til Mads Gudel i Tjørring sogn ved Herning, hvor dømmerne også havde en stærk kreds. På Jens Jensens vegne greb pastor Davidsen ind og henvendte sig til provsten, for at formå øvrigheden til at sørge for at drengen kom hjem. Samtidig lagde Davidsen ikke skjul på, at her var en lejlighed til at give Jens Hau en tiltrængt lærestreg, han der "ved sin vilde Fanatisme har forstyrret mange Familiers huslige Fred".

Kilde: Kaj Jensen og Mads Bøge. Ryde Sogn 1796 - 1996. Fra selvejerbonde til herregårdsbonde. To hundrede års landsbyliv beskrevet. Vestjydsk Forlag - Vinderup 1997.

 


Anne Cathrines børn:

Tipoldefar Jens Jensen bliver smed i Oushøihus i Ryde sogn.

Jens Christian Nielsen bliver gaardmand og smed i Trabjerg i Borbjerg sogn.

Anders Christian Nielsen bliver efter soldatertjeneste som 24 årig gift med "Fruentimmer Mette Cathrine Jensdatter, 58 Aar" og træder hermed ind i rakker- og natmandsmiljøet, jf. ovenfor.

 

Hans Henning Eriksen, Bramsvej 12, DK-2920 Charlottenlund,

tlf. +45 3964 4442
Send mig en mail