Minder

fra den gamle købmandsbutik

i Trabjerg

Hjerm herred

Der knytter sig mange gode minder og historier til stedet, hvor mine bedsteforældre, Jeppe og Maren Led, drev butikken i mere end 50 år.

Købmandsforretningen
 

Forretningen er oprettet omkring 1880 af Ludvig Kjær overfor den dengang eksisterende Trabjerg vindmølle.

Trabjerg mølle


Folketælling 1880
Ringkoebing, Hjerm, Borbjerg, Trabjerg, Et huus
Andreas Jensen 33 Gift Huusmand og møller, Fabjerg Sogn
Marie Kjerstine Jensen 29 Gift Hans kone, Ryde Sogn
Ludvig Knud Kjerd 26 Ugift Detailist, Sønder Nissum

Ludvig Kjær blev 1882 gift med Mette Jensen Meldgaard, datter af Jens Meldgaard i Trabjerg (1829-1917). De drev forretningen i nogle år, solgte den til Mikkel Christian Olesen og flyttede til Vinderup til en anden købmandsforretning.

Mikkel Christian Olesen er født den 1 maj 1862 i Toustruphus i Mejrup sogn. Hans barnebarn, Hans Olesen, senere købmand i Skave, skriver i sine erindringer ”Min barndoms kræmmerhus”: ”Bedstefar havde en islænder og en lille fladvogn, og med den kørte han til Holstebro til købmand Schou, købte varer for de penge, han havde, kørte hjem og solgte dem, tog lidt mere for dem, end han havde givet, og havde så lidt flere penge at købe for næste gang. Da så forretningen i Skave blev til salg i 1898 købte han den og drev den til 1923, hvor han afstod den til sin søn, Købmand Knud Kristian Olesen”.

Mikkel Christian Olesen

Folketælling 1890
Ringkoebing, Hjerm, Borbjerg, Borbjerg, Tingedahl
Mikkel Christian Olesen 28 Ugift Detajlist, Mejrup Sogn
Marie Olesen 26 Ugift Mejrup Sogn

Forretningen går 1898 over til Niels Peder Kristensen Hesselå. Han var søn af Peder Kristensen Hesselå, kendt som ”Pe Lo” og ejer af den store hedegaard Hesselå på over 100 tdr. land.
”Pe Lo” var gennem slægten fra Hogager Østergaard halvonkel til min Mormor, Maren Led, som i 1910 rykker ind i købmandsforretningen.

Folketælling 1901
Ringkøbing, Hjerm, Borbjerg, Tingedal, Matr.12i af Nygård
Ejerens navn: Niels Peder Christensen
Niels Peder Christensen, 28/7 1877, U, Borbjerg, Kjøbmand
Peder Ivar Pedersen, 7/9 1880, U, Haderup, Tjenestekarl
-----
Jens Chr. Jensen, 29/5 1863, G, Borbjerg, Kjøbmand
Maren Johanne Christensen, 19/4 1879, Borbjerg, Hustru
Jens Søndergaard Jensen, 4/7 1889, Borbjerg, Barn
Marianne Jensen, 17/2 1892, Borbjerg, Barn
Anders Søndergaard Jensen, 16/8 1893, Borbjerg, Barn

Jens Chr. Jensen er halvonkel til Maren Led gennem slægten fra Hogager Vestergaard.

Folketælling 1906
Ringkøbing, Ginding, Borbjerg, Tingedal, Trabjerg. Tællingskommissær Jens P. Løvig. Matr. 12i Nygård.
Niels Peder Kristensen Hesselå, 28/9 1877, Husfader, Husejer, Kjøbmand
Ane Jensen, 12/6 1881, Husmoder
Karen Kristensen Hesselå, 22/10 1904, Barn
Peder Juul Kristensen Hesselå, 20/12 1905, Barn
Jens Kristian Klausen, 14/12 1888, Handelslærling
Ane Katrine Hansen, 8/1 1888, Tjenestepige.

Den 28 sep 1908 sælger Niels Hesselå forretningen til Johannes Bjerg og der bliver derfor foretaget en ny vurdering af ejendom- men med henblik på justering af brandforsikringssummen.
Bl.a. fremgår det af brandforsikringsprotokollen at: "Stald og Pakhus er nu helt istandsat og indrettet fra østre Ende 5 Fag til Heste og Kostald, Svinesti og Gjæstestald. 5 Fag til Pakhus og Kjøreport. 4 Fag Pakhus og Vaskehus". Forsikringssummen sættes op fra 6.417 Kr. til 7.384 Kr.

Johannes Bjerg sælger pr. 1. nov 1909 forretningen til ”Trabjerg Kreds af Ringkøbing Amts Vareindkjøbsforening”, der var oprettet på en konstituerende generalforsamling den 18 september 1909 med følgende bestyrelse: Jens Peder Pedersen Løvig, Mads Nikolajsen, Carl J. Trabjerglund, Visti Pedersen, Severin Nielsen og Johannes Bjerg.

Skøde


I 1909 ansættes min morfar Jeppe Jensen Led som forretningsbestyrer for vareindkøbsforeningen.

Maren Leds halvfætter, Laust Vestergaard (1896-1987), der fra 1919 drev købmandsforretning i 46 år i Hogager, fortæller om vareindkøbsforeninger i sine erindringer: ”Laust Vestergaard kigger tilbage...”:

Folketælling 1. februar 1911
Ringkøbing, Ginding, Borbjerg, Trabjerg.
Jeppe Jensen Led, Kjøbmand, ank. til sognet 1909 fra Ryde sogn
Maren Jensen Led.

Ejendommens beboelse bliver få år efter Jeppe Leds tiltræden udvidet. I december 1915 fortages en ny forsikringsvurdering og i forsikringsprotokollen kan bl.a. læses følgende om stuehuset: "Tilbygget den søndre Ende 4 Fag. Og er nu indrettet med 3 Stuer, Gang, og Børnekammer, Kjøkken, Bryggers, Butik og Pakhus. Paa Loftet til søndre Ende er 2 Kamre hvert 4 Alen lang, 3 3/4 Alen dyb og 3 Alen høj. Opsat af Bræder og Kalkpudset."

Forretningen

Forretningen lå som nævnt lige overfor Trabjerg Mølle og når gårdmændene havde tur til møllen, var det jo naturligt at benytte lejligheden til også at handle ind hos købmanden, der foruden kolonialvarer også var leveringsdygtig i grovvarer som f.eks. foderstoffer og gødning, samt mindre landbrugsredskaber og seletøj. Endvidere isenkram, trikotagevarer og hvad der ellers var brug for i enhver landhusholdning.

Et vigtigt led i forretningen var den ugentlige landtur med indsamling af æg. En forretningsskik, som tidligere brugtes af stort set alle landkøbmænd. 
Købmand Led havde et lager af tomme æggekasser stående.  Dagen før "æggebilen" kom, sad Led og ringede rundt til de gårde, hvorfra der skulle hentes æg, og indsamlede bestillinger på købmandsvarer. Varerne blev pakket i de tomme kasser og dagen efter læsset på "æggebilen", der så kørte rundt til gårdene og byttede kasserne med kasser fyldt med æg. De leverede varer var noteret i gårdens kontobog for senere afregning.

Mælkekusken fra andelsmejeriet Godthåb i Skave  - i mange år "Martin Mjælkkusk" - holdt hver morgen ind ved købmanden med sin hestevogn, inden han skulle hente mælk fra gårdene i Trabjerg, og fik varer med til de gårde han skulle besøge.

Alt sammen gav det god omsætning for købmanden.

For vi børn, der ferierede hos vore bedsteforældre, var et af højdepunkterne at komme med "Martin Mjælkkusk" på turen rundt til gårdene "te Bjargo, Meldgo, Narrego" og andre gårde. Jeg husker tydeligt et sådant besøg hos "Kren Narrego" og hans søster og det besvær jeg som Aalborg-dreng havde med at forstå dem, og jeg nikker genkendende til følgende, som min onkel Thorkny John Nielsen skriver i sin bog "En landhåndværkers erindringer og erfaringer":

"Et par ældre søskende, der boede tæt ved mine svigerforældre og som ejede en gård der hed Nørregård, men som altid blev kaldt »æ Narrego« handlede også hos min svigerfar, og når »Søster i æ Narregoer«, som hun altid blev kaldt, ringede for at bestille varer, sagde hun: »Er et op ve æ kjømmen? det er hæer nier fra«. Man kunne høre på stemmen, hvem hun var, og det var ikke nødvendigt, at hun nævnede sit navn.

Når hun lidt efter kom kørende i sin bil, medbragte hun nogle æg, som købmanden vejede og krediterede. Sine varer bar hun selv ud til bilen.

Hvis hun blev tilbudt hjælp dertil, afviste hun den og sagde: »A behøwer ingen kålhjælp«. Det gjorde hun heller ikke, for hun var stor og kraftig og vant til at arbejde og kunne let klare opgaven, selv om hun havde to store kurve med æg til aflevering og foruden sine kolonialvarer også skulle have en hel kasse øl. Hun røg store dyre cigarer, hvoraf hun af og til købte en æske med 50 stk.

Der var et godt forhold mellem hende og mine svigerforældre, og da de holdt guldbryllup i 1960 holdt hun en meget god tale med udgangspunkt i deres samhandel gennem mange år. Denne tale blev optaget på bånd og er bevaret."

 

Det var altid spændende at følge med i hvordan kunderne blev betjent i butikken. Kaffen leveredes altid friskmalet fra den store kaffemølle, emballeret i kaffepose og pakket ind i brunt papir med snor om. Forskellige andre kolonialvarer, der lå i løs vægt i de mange skuffer bag disken, fyldtes i poser og blev omhyggeligt vejet på den store vægt, der også kunne vise prisen for varen. Flydende produkter som petroleum, sprit, sirup osv. blev hældt på kundernes medbragte emballage. Øl og vand samt ost af forskellig styrke blev hentet op fra den kolde kælder under butikken, hvortil der var adgang gennem en luge i gulvet. Forretningen var også leveringsdygtig i diverse isenkram og trikotageartikler samt papirvarer og toilet- og gaveartikler.

Normalt sørgede kommisen for ekspeditionen. Det var i mange år min ugifte, hjemmeboende onkel, Erling Led. Købmand Led placerede sig på sin yndlingsplads foran disken, og med kunden på en bænk ved siden af ordnedes verdenssituationen over en bajer og en god cigar.

 

Blandt kunderne husker jeg Jens P. Løvig. Han havde været med til i 1909 at oprette den vareindkøbsforening, som Jeppe startede i, jf. ovenfor. Han var kendt som "egnens poet", var  nabo til købmanden, fadder til hans ældste søn, Erling, og kom ofte blot for at hente friskmalet kaffe.

En fætter fortæller, at en kunde kunne foreslå en gang whist henover købmandsdisken, og manglede man en fjerdemand, blev der sendt bud til Jens P. Løvig, der gerne mødte op.

 

Var kunden af yngre årgang, var det ret sikkert, at der til de  indkøbte varer i et elegant snuptag blev formet et kræmmerhus af pergamentpapir som blev fyldt op med bolsjer fra en stor cylinderformet dåse under disken.

 

Christian Friis Damgaard, der stammer fra gården Naae i Borbjerg by, har skrevet til mig:

"Har selv enkelte gange hentet øl hos købmand Led. Det var i forbindelse med baller. Han havde en fornuftig politik: Kom vi før midnat kunne vi købe øl flaskevis. Efter midnat solgte købmand Led ikke under en kasse".

 

Christans bedstefar var broder til malerinden Kristine Friis fra Fallegaard.

Handelsmønstret er også bekræftet af Thorkild Fleng, der kom fra Hogager.

Hjemmet i øvrigt

 

Købmand Leds kone, Maren, var en fortræffelig mormor at gæste. Hun havde høns og ænder og en stor have med frugt og grøntsager. Så hun var altid leveringsdygtig i en gode måltider. Jeg deltog flere gange i indfangning af en god suppehøne i hønsegården, som Maren med sikker hånd og sin store skarpe kniv gjorde et hoved kortere, hvorefter hun smed den fra sig, så den kunne sprælle blodet af sig rundt i hønsegården. Søndag til middag stod den så på en kraftig hønsekødsuppe, med hjemmelavede melboller og kødboller mv. - og med gyldne fedtperler svømmende ovenpå. Derefter hønsekødet i asparges eller med sursød sovs med butterdejssnitter. Himmelsk!

 

Hønsegården havde jeg som lille stor respekt for. Engang var jeg gået derind alene. Det passede ikke den store røde italienske hane. Den sprang på mig og nappede mig i den ene balle. Jeg skreg selvfølgelig i vilden sky og min mormor og de dengang hjemmeboende mostre morede sig kosteligt. 

 

Det må have været besværligt, at holde et sådan hjem. Bygningerne var fra før år 1900. Varmen fik man fra tørvefyrede kaminer og det store tørvefyrede komfur i køkkenet. Varmt vand var kun til rådighed, hvis man varmede det på komfuret. Sin nødtørft forrettede man på et af de to das i udhusene.

 

Når man var på besøg, mærkede man dog intet savn. Alt var bare varmt og hyggeligt. Det er i dag tankevækkende, at der i disse omgivelser er vokset en stor søskendeflok på 10 op, men det var vel ikke så meget anderledes end andre steder på landet dengang.

 

I forbindelse med vognporten, hvor kunderne kunne køre ind og få læsset deres varer, var der på loftet grovvarelager og derunder tørverum, en garage, det ene das og et sort vaskerum, hvor der også befandt sig et komfur. Det blev taget i brug, når der var inviteret til større sammenkomster. Lageret bag butikken blev så delvis ryddet og afdækket med hvidt papir, borde og bænke stillet op, og så var der plads til mange gæster. Service var ikke noget problem. Købmanden havde et stort spisestel som blev brugt til udlejning.

 

Sproget der på egnen var noget af en udfordring for et bysbarn som jeg. Jeg legede engang med "Niels Bjargo", Niels Bjerregård fra nabogården, Bjerregård. Han fortalte mig at "a  håer sparrier åjer a tak". Den måtte jeg lige hjem og have oversat. Men han havde altså spurverreder under taget.

 

  

 

Hans Henning Eriksen, Bramsvej 12, DK-2920 Charlottenlund,

tlf. +45 3964 4442
Send mig en mail