Søren Jensen

på slægtsgården 

Neder Brødbæk i Borbjerg sogn

 

Hjerm herred



Tipoldefar Søren Jensen overtog Neder Brødbæk 1828 efter sin mor, Else Sørensdatter. Han var født i på gården Langfrom i Ørre sogn, men familien flytter 1804 til Neder Brødbæk, da faderen overtager denne.

Folketælling 1801
Ringkøbing, Hammerum, Ørre, Ørrebye
Jens Mortensen, 35, Gift, huusbonde, bonde og gaardbeboer
Ellen Sørensdatter, 40, Gift, hans kone
Søren Jensen, 6, Ugift, deres børn
Mette Jensdatter, 8, Ugift, deres børn
Karen Jensdatter, 4, Ugift, deres børn
Anne Marie Jensdatter, 2, Ugift, deres børn
Søren Sørensen, 24, Ugift, tjenestefolk, national soldat
Magrete Laursdatter, 27, Ugift, tjenestefolk

Søren Jensen bliver 1828 gift med Maren Christensdatter fra St. Perregaard i Borbjerg sogn.

Folketælling 1840
Ringkoebing, Hjerm, Borbjerg, Brødbæk, En gård
Søren Jensen, 45, Gift, Gårdmand
Maren Christensdatter, 37, Gift, Hans kone
Jens Sørensen, 11, Ugift, Deres børn
Christen Sørensen, 10, Ugift, Deres børn
Else Sørensen, 8, Ugift, Deres børn
Zidsel Marie Sørensen, 6, Ugift, Deres børn
Ane Sørensen, 2, Ugift, , Deres børn,
Else Sørensdatter, 78, Enke, Nyder ophold af gården
Jens Pedersen, 20, Ugift, Tjenestefolk
Zidsel Marie Pedersen, 21, Ugift, Tjenestefolk

Folketælling 1845
Ringkøbing, Hjerm, Borbjerg, Brødbæk, En Gaard
Søren Jensen, 50, Gift, Lever af sin Avling, Ørre, Rk.Amt
Maren Christensdatter, 42, Gift, Hans Kone, Borberg, Rk.Amt
Jens Sørensen, 14, Ugift, Deres Barn, Borberg
Christen Sørensen, 15, Ugift, Deres Barn, Borberg
Jørgen Perregaard Sørensen, 5, Ugift, Deres Barn, Borberg
Else Sørensdatter, 13, Ugift, Deres Barn, Borberg
Sidsel Marie Sørensdatter, 10, Ugift, Deres Barn, Borberg
Ane Sørensdatter, 7, Ugift, Deres Barn, Borberg
Kirsten Sørensdatter, 2, Ugift, Deres Barn, Borberg
Jens Pedersen, 26, Ugift, Tjenestekarl, Borberg
Ane Marie Olesdatter, 20, Ugift, Tjenestepige, Resen

Christian Møller, der i 1882 overtog degneembedet i Borbjerg efter sin fader, skriver i sin bog: "Borbjerg Sogns Historie" fra 1929 om Søren Jensen:
"Han kunne godt lide at være deltager et lystigt lag, især når der var marked i Holstebro. På hjemvejen fra markederne standsede markeds-gæsterne i reglen ved Den sorte Kro, 3/4 mil fra Holstebro, hvor de skulle have en opstrammer for rigtig at kunne køre om kap hjem. Søren Jensen plejede gerne da at sige, når han opfordredes til at komme hjem: "Der kan man altid komme, når man ikke kan komme andre steder.
En gang gik det dog galt, thi da kom der bud til ham, at Neder Brødbæk brændte, da ville han hjem; men da var det for sent, gården var nedbrændt, inden han kom hjem. Den blev genopbygget i almindelig bondestil.
Søren Jensen var høj af vækst. Når han om søndagen kom i sin søndagsdragt: lange, blanke støvler, fløjels-knæbenklæder og vest, langskødet frakke og høj hat på hovedet, med sølvknappet stok og sølurkæden hængende ned på maven, da var der noget imponerende ved ham, som ved mange andre af sognemændene i deres højtidsdragter."

Også Christian Møllers broder, Petrus Christensen, har i sin bog, "To slægtled" fra 1940 givet en beskrivelse af Søren Jensen:
"Når gamle Søren Brødbæk skulle til Alters, fulgt af Sønnen Chresten Brødbæk og den milde, venlige Ann Dorret, var det næsten også en Festdag i Hjemmet, for Søren mødte i Bondens gamle Festdragt: Knæbenklæder, hvide Strømper og Sko med Sølvspænder. Det var en oplevelse for os Drenge. Baade før og efter Altergangen var han inde i Hjemmet for at hvile sig. Med Brødbæk-mændene stod fader på særlig god fod. De var altid villige til at "gyer en Bed", og det var en inderlig glæde, at de, da Hvam skole blev oprettet og Brødbækgårdene med Vandsmedens (Peder Iversen) blev henført dertil, vedblivende søgte Kirkeskolen."

Sørens hustru Maren Christensdatter dør 1859.

Folketælling 1860
Ringkoebing, Hjerm, Borbjerg, Borbjerg
Søren Jensen, 65, Enkemand, Gmd., huusfader, Ørre sogn
Jens Sørensen, 31, Ugift, Hans børn, Her i sognet
Christen Sørensen, 30, Ugift, Hans børn, Her i sognet
Else Sørensen, 28, Ugift, Hans børn, Her i sognet
Kirsten Sørensen, 17, Ugift, Hans børn, Her i sognet
Peder Chr. Sørensen, 11, Ugift, Hans børn, Her i sognet

I 1860 udstykkede Søren Jensen parcellen matr. nr. 2 b, V. Brødbæk til den ældste søn Jens Sørensen  og i 1865 afhændede han hovedparcellen, matr. nr. 2 a til den næstældste søn Christian Sørensen. Peder Christian Sørensen erhverver senere gården Sdr. Fleng

De tre Sønner, Jens, Christen og Peder Christian bliver gift med tre søstre fra Nørregaard i Hvam, hhv. Ingeborg, Ane Dorthe og Kristiane Jensen. 

Ingeborg og Jens Sørensen

V. Brødbæk

Chr. Sørensen og Ane Dorthe

Neder Brødbæk



Peder Chr. Sørensen og Kristiane

Oldeforældre

Sdr. Fleng


Folketælling 1880
Ringkoebing, Hjerm, Borbjerg, Brødbæk by, En gaard
Kresten Sørensen, 49, Gift, Gaardejer, husfader, Borbjerg Sogn
Ane Dorthe Jensen, 39, Gift, Hans hustru, Borbjerg Sogn
Maren Sørensen, 13, Ugift, Deres børn, Borbjerg Sogn
Søren Sørensen, 10, Ugift, Deres børn, Borbjerg Sogn
Jens Sørensen, 8, Ugift, Deres børn, Borbjerg Sogn
Ane Marie Sørensen, 5, Ugift, Deres børn, Borbjerg Sogn
Else Sørensen, 2, Ugift, Deres børn, Borbjerg Sogn
Jørgen Sørensen, Under 1 år, Ugift, Deres børn, Borbjerg Sogn
Søren Jensen, 84, Enkemand, Husfaderens fader og af han forsørget, Ørre Sogn, Ringkjøbing Amt
Abelone Matilde Johannesen, 40, Ugift, Tjenstepige, Aulum Sogn, Ringkjøbing Amt
Jenssine Nielsen, 14, Ugift, Tjenstepige, Ryde Sogn, Ringkjøbing Amt
Ole Andersen, 16, Ugift, Tjenestekarl, Ryde Sogn, Ringkjøbing Amt


Petrus Christensen giver i en artikel i Holstebro Dagblad 1936 følgende beskrivelse af Søren Jensen:

Søren Brødbæk sad ved Østerenden ”o æ Sals” (Stuehuset) paa en stor Sten, hvor der var et naturligt godt Sæde. Han var i ”Lejerbovser” som beskyttede mod Træk og Fugtighed. Til den svære Vadmelsvest var bunden en ”ulden Bo”, og i Træskoene havde Hjorddrengen lagt en pæn flettet Halmvisk. Til Genigæld skulde den gamle Aftægtsmand hjælpe ham med ”at flytte Faarene til Natten”. Majsolen varmede godt, og der var ingen ”Lumskeri” i den linde, lune Foraarsvind fra Sydvest, som svøbte omkring hans Sæde. Brødhæks øjne var vendt mod Øst. Mod Kirken oppe paa Bakken, mod den lille Sø, hvor Gaardens Ænder og Gæs snadrede, mod alt del grønne, som myldrede frem i Helleaas Enge, mod den lyse Bøg i een af Vestjyllands smaa Bakkeskove, som ilden havde glemt. Søren Brødbæks øjne missede lidt mod Solen, og han skuttede sig gammelmands-velbehagelig og mumlede: Endda en faale halskjøn Vejle i Daa. En haar’ed et hiel ring omend en er bløvn gammel.
Søren Brødbæks Tanker gik tilbage til den Tid, han som ung Mand efter krigen 1913 kom fra en sølle Hedeegn til den store ”halv-skrumle” Gaard, i æ ”Grønmarks Egn”. Han var en ”hiel straag” Karl, da han begyndte. Nu var han kroget af Arbejdet og bøjet af Alderen. Men ellers havde han ”Vorherre møj o tak for”. Han havde faaet Gaarden drevet saaledes, at han kunde dele den mellem trende Sønner. Og disse Sønner havde giftet tre Søstre - tre skjønne bette Pig'ger - fra Nabogaarden og faaet saa meget i Medgift at de kunde bygge deres Gaarde og indsætte Besætning uden ”Gjald”. Hans egne tre Døttre havde han udstyret paa samme Maade, som hans Sønnekoner var bleven. Og de var ogsaa kommen ”godt te Brø”, Gud ha’ Lov, ingen sad med gæld paa sin Gaard, og naar Søren Brødbæk talte med sin gamle Præst, lod han skinne igennem, at han ikke skammede sig over sin Færden,. og den gamle Prælat gav ham Ret: I Brødbækfolk har altid været gode Bønder, passet jeres Ting og ikke blandet jer i det, som ”vi” dog har bedre forstand paa. Ti Gange om Aaret korn Søren Brødbæk til Kirke, nemlig naar han, som Skik og Brug bød, skulle ”kummunicere”. Hvordan Søren havde fundet dette teologiske Udtryk, skal jeg lade være usagt. Han var bleven saa gammel, at han ikke ret vel kunde faa ”nogen Sæd’den” af Præstens Tale, men ”te Aalters”  vilde han.
Og den Dag rankede Søren Brødbæk, den gamle Veteran, sig. Han var stout at skue. naar han ved sin Sønnekones Arm, den milde og trivelige An Dorret traadte ind i Kirken. Skoene skinnede, og Sølvet i hans Dragt, fra Skospænde til Klædesvesten med Sølvknapperne, skinnede - ægte og mandig gik den gamle Bonde op til Gaardens kirkestol. Naar Kirketjenesten var forbi, den gamle havde været ”et Vend” paa Kirkepladsen, hilst paa gamle Kendinge, set paa Hestene, ladet Haanden glide hen over Knaldproprietærens ny Fjedervogn og mumlet: Ka den Goer no ov svaaer te de?, kom Søren Brødbæk ind i det gamle Degnehjem. Kaffe drak han ikke - det var Kvindfolkedrik, men han lod ved Afsked en Specie glide ned i Degnekonens Haand.

Søren Jensen levede i 15 år på aftægt i gården efter at han havde overdraget den til sønnen Christian, men han kunne ikke gå, fødderne var dårlige. Den meste tid var han sengeliggende. Han dør 3. marts 1880.

Søren Jensen og Maren Christensdatter fik 8 børn, hvoraf kun 4 nåede en voksen alder. Udover de ovenfor viste 3 sønner stiftede deres søster Else Sørensen familie i Hedegaardslund i Handbjerg sogn. Else døde dog i barselsseng som 38 årig efter at have født sit 5. barn i 1871.



Hans Henning Eriksen, Bramsvej 12, DK-2920 Charlottenlund,

tlf. +45 3964 4442
Send mig en mail