Ryttergården Klostergaard

i Hygum sogn

 

Vandfuld herred

 

 

Kilde: Hovedsageligt Lars, Erling og Christen Møller: "Man er vel hardbo... - 600 års familiekrønike fra Nordvestjylland".

Fondet til udgivelse af bog om slægten fra Balleby og Krabbesmark.

 

 

Klostergaard i Hygum sogn hørte indtil reformationen til den katolske kirkes jordiske gods og blev under Vestervig kloster på den anden side af Limfjorden drevet som bøndergods på samme måde, som herremændene drev deres fæstegods.

I forbindelse med reformationen blev gården konfiskeret af kongen og lagt ind under Ribe Domkirke.

Omkring midten af 1600-tallet blev den overtaget af kongen og  i 1680 gjort til ryttergods.

Fra 1728 indgår Klostergaard i et legat til underhold af en skoleholder i Hygum sogn.


"Christen på Closter" er den første på gården, som med sikkerhed er af slægten er tip8 oldefaderen. Om ham ved vi blot, at han var gift med Maren Sørensdatter. På gården fandtes to andre beboere.
 

Efterkommere efter "Christen på Closter":

 

      1 Christen på Kloster f. ? d. før 1631
        2 Søffren Christensen f. før 1634 d. efter 1664
           3 Gregers Sørensen f. før 1671 d. efter 1700
              4 Christen Gregersen Closter f. før 1686 d. før 1743
                 5 Else Christensdatter Closter f. ca 1706 d. 1769
                    6 Karen Jøsdatter Clostergaard f. ca 1745 d. 16 sep 1802
                       7 Christen Skibsted Nielsen f. 17 jul 1782 d. 11 feb 1856
                          8 Maren Christensdatter f. 13 apr 1812 d. 7 apr 1860
                             9 Jensine Jensen f. 25 mar 1851 d. 5 okt 1904
                               10 Jens Marinus Eriksen f. 1 jan 1876 d. 19 jun 1947
                                  11 Sigurd Eriksen f. 29 aug 1907 d. 6 maj 1980
                                      12 Hans Henning Eriksen f. 11 maj 1944-

 

 

Søren Christensen nævnes første gang i Lensregnskabets skatteopgørelse for 1634 som "Søffren i Clostergrd". Han betegnes da som Capitels Tjener, dvs fæster under domkapitlet i Ribe, der ejede gården. På den tid var det meget almindeligt at bruge betegnelsen "tjener" for en fæster.
Han blev en fremtrædende mand på egnen og blev bl.a. valgt som kirkeværge for Hygum kirke. Som fæster under Ribe Domkirke skulle han bl.a. hvert år svare 8 tdr. byg til organisten i Ribe. Nævnes sidste gang i matriklen fra 1664.

 

Gregers Sørensen var fæster på gården da den blev overtaget af kongen, formentlig i forbindelse med et mageskifte med kirken. I 1680 blev Klostergård ryttergård og derfor bestyret af Major Gabriel Grubbe, som var leder af 1. jyske regiments 4. kompagni. Dvs. majoren skulle bestyre gårdens bøndergods som en anden herremand.

 

I 1686 gennemførte militæret et omfattende syn af hver enkelt rytterbondes økonomiske tilstand og formåen. Gregers Sørensens part af Klostergaard blev vurderet således, jf. "Protokol Wed Hr Obriste Schwanewedis Regimente Anno 1686":

 

Clostergaard

 

No

Bøndernes Navne

Matr

Htk.

Bøndernes og Bygningernes tilstand, og hvormed de Foramede bliffuer hiulpen

123 Gregers Sørensen 6-”-”-” Kand saa aarlig 1½ td. Rug,  4td  Byg, 7 td. Havre. Befunden indaufling 30 traf. Rug à 4 skp., 38 traf. Byg à 4 skp., 40 traf Havre á 5 skp., 12 læs Høe. Har 4 Bæster, 5 Kiør, 1 Føl, 4 Ungnøed, 4 Faar, 3 Svin, 2 Bistokke. Bygningerne. Stuehuus 12 fag, Laden 16 fag, Fæhuus 12 fag, Stald 6 fag, 1 dito 4 fag. Mangler 10 Alen Leider, 6 Stolper, 4 Spær. Bruget goed, Bonden ved magt.  
124

 Cristen Jensen,

6-”-”-” Kand saae aarlig 5 skp. Rug,  2td  Byg, 2½ td. Havre. Befunden indaufling 6 traf. Rug à 4 skp., 30 traf. Byg à 3 skp., 20 traf Havre á 5 skp. Har 2 Bæster, 3 Kiør, 2 Kalfve, 1 Faar, 1 Svin. Bygningerne. Stuehuus 11 fag, Laden 11 fag, Fæhuus 6 fag. Vedligeholder Bruget goed, Bonden ved magt. 

Kilde: Rtk. Kammerkancelliet 1679-1771. 2215.103

 

De mindre af Kronens gårde som Klostergaard blev organiseret i rytterlængder à 8 tønder hartkorn og hver længde skulle, på linie med de større gårde på over 8 tønder hartkorn, sørge for en rytters væbning, mundering, ophold, løn og en hests opstaldning og fodring. Til gengæld blev ryttergårdene fritaget for landgilde, skatter og øvrige afgifter, dog ikke kirketiende.

 

Gregers Sørensen er ifølge matriklen fra 1688 nu eneste bonde på gården og anmoder i 1689 de ansvarlige for rytterdistriktet om også at få halvdelen af en anden gård i sognet, Grummesgaard, i fæste.

 

Ved opmålingsarbejdet til matriklen af 1688 bliver Gregers Sørensen sammen med tre andre af sognets velanskrevne bønder udpeget som taksator af de opmålte jorde.

Det var typisk sognets klogeste mænd, der blev taget til taksatorer. Boglige kundskaber har de sjældent haft, fraværet af sogneskoler taget i betragtning. På den tid var analfabetisme stadig det almindelige. Så meget mere bemærkelsesværdigt er det, at Gregers Sørensen og to af de andre bønder egenhændigt havde underskrevet en erklæring om taksationen, dateret 16. november anno 1683, mens den fjerde blot prentede sine forbogstaver.

 

Gregers Sørensøn nævnes sidste gang 15. marts 1700 i en fortegnelse over kopskatten udskrevet i 1699 Her nævnes den voksne søn, Christen Gregersøn, der hjælper til på gården:

"Gregers Sørensøn i Closter, Enkemand. En søn som hand bruger til aulingen. Christen Gregersøn Ibid. Hans hustrue. Hverken Børn eller Tienestefolch."

Hvad han for disse få hoveder skulle betale i skat er nærmere angivet i den nye skatteforordning af 23. november 1699.

 

Christen Gregersen nævnes i et skatteregnskab 1710 og her fremgår det, at han have en karl og en pige.

 

Tiden er efterhånden løbet fra arrangementet med ryttergårde og i 1715 bliver Klostergaard solgt på en auktion og overtaget af sognepræsten i Hygum, Niels Pedersen Bie, fortsat med Christen Gregersen som fæster.

 

Niels Pedersen Bie og hustru, Karen Lauridtsdatter, lader fra 1728 Klostergaard indgå i et legat til underhold af en skoleholder i Hygum sogn. Gården fritages for alle hidtidige afgifter, landgilde, hoveri og rejser. Til gengæld skal der svares skoleholderen en årlig afgift på 20 rigsdaler. I sakristiet i Hygum kirke findes et malet gavebrev til skoleholderens løn.

 

Christen Gregersen fortsætter som fæster og 5 børn vokser op på gården, heriblandt tip4 oldemor Else Christensdatter Closter.

 

Else Christensdatter Closter  bliver arvtager på Klostergaard, da hun giftede sig med Jøs Andersen fra Hyldgaard i Nr. Nissum. Han kaldte sig siden Jøs Closter.

 

Deres datter, tip3 oldemor Karen Jøsdatter Clostergaard, bliver født på Klostergaard og gift med Niels Christensen på Kammesgaard.

 

Folketælling 1787

Ringkoebing, Vandfuld, Hygum, Kammesgaard
Niels Christensen, 53, Gift, huusfader, bonde og gaardbeboer
Karen Jøssesdatter, 38, Gift, huusmoder
Ane Kierstine Nielsdatter, 18, Ugift, deres ægte barn
Jøss Nielsen, 13, Ugift, deres ægte barn
Else Nielsdatter, 9, Ugift, deres ægte barn
Christen Nielsen, 6, Ugift, deres ægte barn
Christen Schibsted, 4, Ugift, deres ægte barn
Jens Christensen, 22, Ugift, tienestekarl uægte

 

Kammesgaard havde flere fæstere, men i 1783 overtog en  Ole Christensen Kastberg, gården som selvejer, da han giftede sig med Kirsten Hansdatter, der var født i Kammesgård.
 

1797 dør Niels Kammesgaard 58 år gammel.

 

Folketælling 1801

Ringkoebing, Vandfuld, Hygum, Kammesgaard

Karen Jøsdatter, K, 55 Aar, Enke, Huusbonde, Bonde og Gaardbeboer
Anne Kierstine Nielsdatter, K, 32 Aar, Ugift, Hendes Børn
Jøs Nielsen, M, 29 Aar, Ugift, Hendes Børn
Christen Nielsen, M, 22 Aar, Ugift, Hendes Børn
Christen Skibsted [Nielsen], M, 19 Aar, Ugift, Hendes Børn
Anders Nielsen, M, 13 Aar, Ugift, Hendes Børn

1802 dør Enken i Kammesgaard Karen Jøsdatter 53 år gammel.

 

Christen Skibsted Nielsen er tip2 oldefar og med ham fortsætter slægstslinien i Ryde og Borbjerg sogne.

 

 

 

Hans Henning Eriksen, Bramsvej 12, DK-2920 Charlottenlund,

tlf. +45 3964 4442
Send mig en mail