Hvam Kroby

 

Hjerm herred

 

Hvam Kroby ramtes i 1887 af en større katastrofe. 

Hvam Kro og Mølles Brand

Om Branden i Tirsdags i Hvam Kro og Mølle meddeles, at Ilden opstod i Møllen og hidrører fra den opstaaende Axel, som løb varm, medens Pillekværnen var i brug under en temmelig stærk Blæst fra Vest. Da Møllen styrtede sammen, fløj de brændende Spaan over 100 Alen bort og antændte flere Steder Straataget paa de til Kroen hørende straatækkede Bygninger.

Møllen ejes af Christian Rasmus Christensen og Kroen af Søren Chr. Pedersen. Begge Ejendomme ere forsikrede i Landets almindelige Brandkasse, Møllen for 4000 Kr. og Kroens samtlige Bygninger for 8575 Kroner. 

Kilde: Holstebro Avis 13. august 1887.

 
1890 kan følgende læses i Thisted Amts Tidende:

I Sommeren 1887 opstod gjentagne Brande i Hvam Mølle i Borbjerg, som ved den sidste Brand, der fandt Sted 9de August, nedbrændte til Grunden. Man antog den Gang, at Ilden var opstaaet ved, at Møllen havde løbet sig varm. Men nu er det oplyst, at den daværende Mølleforpagter, Peter Petersen, begge Gange har foranlediget Ilden. Den paagjældende var fornylig bleven anholdt, fordi han havde solgt et Holstebro Svineslagteri tilhørende Svin til en Sømand for 56 Kr., som han selv havde beholdt, og nu kom ogsaa Ildebrandshistorien for en Dag. Peter Petersen tilstod, at han begge Gange havde sat for mange Sejl til i den Hensigt, at Møllen skulde løbe sig varm. Desuden havde han undladt at smøre. Ved den første Brand var der kommen en fremmed til Stæde, saa han var nødt til at slukke, men næste Gang var han alene, og nu lod han det bare brænde. Han er i den Anledning idømt 2½ Aars Forbedringshusarbejde, samt tilpligtet at betale i Erstatning til den alm. Brandforsikring 3900 Kr.

Kilde: Thisted Amts Tidende, 31. januar 1890.

En ny mølle og kroen bliver genopført. 

Hvam Kro



1898 køber Jacob Jensen kroen af Niels Christian Gregersen. 

Jacob Jensen, også kendt som Jakob Pajbjerg, kom fra Store Gammelby i Mejrup. Han var en inderlig rar og stilfærdig Mand, vellidt i Sognet. Hans anden Kone blev en Datter af Hvolle Kristian i Hvam. Da det føltes lidt besværligt at drive den store Gaard, solgte Jacob Jensen den og købte Hvam Kro. Til denne Virksomhed egnede Parret sig godt, idet Jacob passede Landbruget fortrinlig, og Marie var en dygtig og kvik Krokone. 

Af købekontrakten fremgår det, at kroen består af matriklerne 9k, 31b og 13b. Der medfølger 2 hopper, 6 køer, 1 kvie, 6 svin, 2 vogne, 1 ringtromle, 1 rensemaskine, 1 hakkelsesmaskine og alle andre på ejendommen værende til driften henhørende redskaber og al gødning og fourage samt alt fjerkræ, samt endvidere en del skjænkestueinventarium, nemlig 2 borde, 3 bænke, 6 stole, 1 skænk med reol og de af mig købte kopper og glas samt en proptrækkermaskine, 1 dansegulv og en spillemaskine. Endelig overtages en tinglæst lejekontrakt med Jens Thomsen.

Laust Lauersen, der fra 1919 til 1965 havde købmandsforretning i Hogager, blev udlært hos Købmand Jens Thomsen, som havde sin forretning i samme bygning som Hvam kro. Et udpluk af hans erindringer fra tiden i Hvam fortæller om Hvam Kro.

Som nævnt lå købmandshandelen i samme bygning som Hvam kro, og selv om de to foretagender intet havde med hinanden at gøre, så var der dog en vældig god kontakt mellem dem. Kromanden var Jacob Jensen Paibjerg, som var en meget hyggelig mand, hans kone, Marie, blev aldrig kaldt andet end „Mari i æ krower". I kroen havde de gerne to piger til hjælp ved det huslige samt ved restaurationen og malkningen. Der hørte et landbrug på 28 tdr. land til kroen. Der var en voksen søn og en konfirmeret dreng til hjælp ved landbruget. Denne dreng, Wilhelm hed han, kom jeg en del sammen med i fritiden, og jeg husker, han engang var meget fortørnet på kromanden. Wilhelm var meget god til at synge, og engang han havde sunget af hjertets lyst, mens han var ved at røgte dyrene, var kromanden kommet ind, og med den indledning han altid brugte, fik han sagt: „A tænt o æ Wilhelm, a haar nær saae, en kan wal et blyw fri for den hujen!"

Når folk fra Holstebro tog på skovtur, blev der gerne lejet en landauer med kusk og heste, og så gik turen ofte til Rydhave skov. På hjemturen blev der så holdt ind til Hvam kro, hvor der i den store have var slynger m. m. til fri afbenyttelse. Skulle en sådan udflugt rigtig tage sig ud, foregik den gerne i karet, som blev lejet hos „æ løjtnant" - vognmand Mourits Nielsen i Holstebro, som havde en sådan til brug ved visse lejligheder. Kareten vakte altid opsigt, hvor den kom frem, og det var vel også hensigten med at leje den. Jeg erindrer et par strofer som fandtes i kroens kørestald:

Kommer du tørstig til en kro, forlang da øl fra Holstebro

Et andet sted hang et mere hjemmelavet skilt:

Vil du med til Hvam kro, der hvor Jacob Jensen bor, der er liv og lystighed, der går solen aldrig ned

Men solen er for længst gået ned over Hvam kro. Det skete kort efter, at „Mari i æ krower" og sønnen Kristian begge var døde, som de sidste af krofamilien og krodriften ophørte. 

1955 – 1960 var kroens tilliggende forpagtet af Jens Brødbæk Kjærgaard fra Ø.Bøgild, barnebarn af Jens Christian Sørensen, Neder Brødbæk.

Ole Kristian Jensen dør 19. marts 1958 som ugift kroejer og ejendommen overgår til Svend Aage Brødbæk Jespersen fra Over Brødbæk Mark med et tilliggende på 27 tdr. Senere tilkøbtes yderligere 10 tdr. land. Krobygningen bliver opdelt i to selvstændige bygninger som det kan ses i dag på Skivevej 164 – 166. 

Skivevej 164 solgtes kort tid efter til Henry Jensen, der ca. 1965 også købte matr. 13g Hvam Mølle, hvor senere en forretning med salg af træpiller, briketter og træ til  brændsel samt brændeovne etableredes, bl.a. Madsen Biobrændsel.

 

Bygningerne der tidligere udgjorde Hvam Kro i 1962. 
Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto © Det Kongelige Bibliotek.

Hvam gl. købmandsforretning   

I samme bygning som Hvam Kro lå en købmandshandel, en høkerbutik. 

Degnesønnen Petrus Christensen nævner i sine erindringer en Keld Jensen ved Hvam Kro, som den ene af to høkere i Borbjerg i 1870'erne. Han forsøgte sig senere i Borbjerg Kirkeby, men opgav hurtigt sit forehavende der.

Folketælling 1890
Ringkøbing, Hjerm, Borbjerg, Hvam By, Hvam Kro.

Berthel Lebæk   28   Ugift   Indesidder   Høker.

 
Petrus Christensen fortæller videre i sine erindringer om Berthel Lebech, der var næstældste søn af Jensenius Lebech, fra Hvamgaard:
 "Vi var Ungdomsvenner. Da jeg var Lærer i Hogager, var han Købmand i Hvam Kro".

Laust Lauersen, der fra 1919 til 1965 havde købmandsforretning i Hogager, fortæller videre om Hvam gl. købmandshandel.

Den 1. maj 1911 kom jeg i lære hos købmand Jens Thomsen, en gammel ungkarl, der havde været møllersvend, før han slog sig på handel. Han havde forretning i den sydlige ende af Hvam kro.

Jeg husker fra min læretid, at vi havde en gammel medlemsprotokol for Hvam Brugsforening, men det har vist været en brugsforening, hvor der hverken blev holdt generalforsamling eller aflagt regnskab over for medlemmerne. Mon der i det hele taget har været en bestyrelse. Det var kun for at hjælpe købmanden, brugsforeningen blev stiftet, og forretningen drev Jens Thomsen for egen regning.

Vi var tre, som var betjente ved forretningen. En husholderske havde fri rådighed over sit domæne og styrede det med fast og dygtig hånd. Ved enkelte lejligheder hjalp hun også i butikken, det skete f. eks. en dag om ugen, når vi samlede svin til Esbjerg svineslagteri i en fold ved den anden ende af kroen, for den dag havde Thomsen nok at gøre med at tage imod svin.

At være lærling i en købmandshandel havde også sine øgenavne. Navnet „rosinpiller" stammer fra den tid, da rosinerne kom hjem i store klaser med stilke og det hele, og det var lærlingens opgave at rense dem og gøre dem færdige til at sælge i butikken. Diskenspringernavnet kendes vel endnu, selv om der kun er få købmandsforretninger, hvori der i det hele taget er en ordentlig disk. 

Den første lukkelov kom først i århundredet. Der skulle lukkes klokken 20 med undtagelse af lørdag, da måtte der handles til kl. 23. Søndag var der lukket hele dagen, og det var herligt. Det var egentlig en dårlig lukkelov, eller var det folks vaner, der var dårlige? Om formiddagen var der gerne en del at lave med at ekspedere, men det ebbede ud op ad middagstid. I middagsstunden kunne der komme en dreng, der var klemt af en 2-øre til brystsukker, små handler ellers så godt som intet. Men sidst på dagen, hen i nærheden af - eller måske over - lukketiden, så kom det store rykind. Det var værst om sommeren, når folk havde fået deres aftensmad, da drog landmændene af sted til købmanden, medbringende deres kurve fyldt med æg; nu skulle der handles. Vi fik travlt og kunne ikke tilnærmelsesvis blive færdige til lukketid. Var bønderne så faldet i snak med hinanden, ja så var de ikke til at blive kvit. Lørdag aften var det ungdommens tur. Da kom karlene, og det var dem, der fyldte butikken, og de holdt ud til kl. 23. 

Nogle af Hvams gårdmænd rejste somme tider til Varde marked for at købe kreaturer. Det er sikkert ved en sådan lejlighed, at en gårdmand fik en beskrevet 100-kroneseddel med hjem, hvilken jeg senere fik i butikken. Sedlen var blevet tilføjet følgende ordlyd: ”På Varde marked for den røde stud jeg fik dig sammen med flere, nu skal du atter i verden ud, Gud ved, om vi ser hinanden mere”.

I min første læretid var der kun 4 telefoner i Borbjerg sogn. En hos købmand M. Chr. Olesen i Skave med omstilling til forretningen i Trabjerg. Købmand Søren Jacobsen i Borbjerg havde omstilling fra købmand Jepsen i Store Ryde mølle, og endelig var der Hvam telefonkonsortium ved min læremester, købmand Jens Thomsen, Hvam kro, som havde telefon nr. 80 Holstebro. Vi behøvede ikke at forlange numre, når vi ringede til Holstebro, men efterhånden, som der blev flere abonnenter, blev det nødvendigt.

Når der var 10, der tegnede sig som abonnenter, blev der oprettet central, og var der mere end 4 km til centralen for enkelte abonnenter, var grundtaksten lidt større beregnet efter hver påbegyndt 100 meter. Hvam telefonkonsortium var nærmest noget i retning af et interessentselskab, hvor en del af beboerne var med formedelst et årligt bidrag på 10 kroner. Også doktorer og dyrlæger fra Holstebro gav deres bidrag, og bidragyderne måtte så telefonere så meget, de havde lyst til. Andre, der ikke havde part i telefonen, betalte hver gang, de benyttede den, og til disse penge havde vi en ret stor cigarkasse, som var slået op ved siden af telefonen.

En skønne dag var cigarkassen fyldt med disse penge, og Thomsen forespurgte de stedlige aktionærer, om det ikke lige var penge til en udflugt. Det var man med på, og stemningen var for en tur til Bovbjerg, hvis vi kunne få den nye margarinebil til turen. Det var den første lastbil, som lige var kommet til Holstebro. Thomsen forespurgte hos C. A. Astrup, som lod forespørgslen gå videre til Otto Mønsted, hvor vi fik tilladelse til en søndagstur med Davidsen som chauffør.

Vi startede i fint sommervejr siddende på lastbilens åbne lad. Efter nutidens forhold var det ingenlunde et luksuskøretøj. Der var fast massivt gummi på hjulene, og vejene var alle grusbelagte, så det støvede godt. Vognen havde fuldt læs, og humøret var højt, men da vi kom til Rammedige, standsede vi. Bilen måtte nemlig kun køre på amtsveje, så vi havde en vognmand fra Ramme til at fragte os det sidste stykke vej til Vesterhavet på en hestevogn. - Efter vores vellykkede udflugt havde Astrup mange henvendelser om at låne køretøjet til lignende søndagsture, så vores tur havde vakt opsigt i den ganske omegn, men det blev dog både første og sidste gang, tilladelsen blev givet. 

Først i 20’erne flyttedes købmandsforretningen over på den anden side af vejen, Skivevej 181, og her var der så købmandsforretning i mange år derefter. Fra 1932 med Haldor Christensen som købmand.  

Hvam ny købmandsforretning 1962 - og resterne af Hvam Mølle bagved
Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto © Det Kongelige Bibliotek.

Hvam Mølle

Den gamle mølle som brændte 1887

En ny mølle blev opført. 


   

Hvam Mølle
Kilde: Vort Sogns historie 1950

Hvam Mølle 1947
Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto © Det Kongelige Bibliotek


Hvam Mølle omfattede i slutningen af 1800-tallet et større areal med tilknyttet landbrug, og møllen var ofte forpagtet ud. Efterhånden deltes areralet op i 3 selvstændige ejendomme.

I 1892 overtager Iver Iversen Hvam Mølle og tilhørende landbrug. Han bygger en smedie ud til landevejen og var så en tid både møller, landmand og smed. Iver var søn af ”vandsmeden” fra Brødbæk Mølle, Peder Langballe Iversen, og der uddannet som smed. Ivers brødre og svogeren Peder Chr. Poulsen fra Munksgaard hjalp med finansieringen og var i hvert fald en tid medejere af møllen. 

1897 udparcelleres selve møllen på en selvstændig matrikel, 13g (Skivevej 185), og Iver sælger møllen til møllersvend Johannes Vedel.

I en af ”Overretten” (Landsretten) i 1905 afsagt dom om en møllersvends uretmæssige indgåelse af en handelsaftale for Peder Chr. Poulsen Munksgaard, omtales denne som medejer af Hvam Mølle, en dom som i øvrigt faldt ud til Peder Chr. Poulsens fordel.

1916 Anders Jepsen Bak Jensen er forpagter og senere ejer af møllen. 1918 bliver han gift med Christiane Christensen, barnebarn af Peder Christensen, Brødbækhus og dermed oldebarn af Christen Madsen, Over Brødbæk. 

1935 overtages overtages den af Anders´ bror, Anton Marinus Jensen, som havde haft den i forpagtning i 10 år. Efter Antons død driver hans hustru Karen møllen videre, bistået af Jens Brødbæk Jespersen fra Over Brødbæk Mark, farbror til ovennævnte Svend Aage Brødbæk Jespersen, der drev sit landbrug på den anden side af Skivevej. 

1965 overtager Anton Marinus´søn, Henry Jensen, møllen. 

Senere opgives mølleriet og Hvam Mølle bliver grovvarevirksomhed, korntørreri, mv., 
under sammenslutningerne Vilbjerg Mølle og senere Aarhusegnens Andel.

I dag er intet tilbage at se af selve møllen, der lå på Skivevej 183 – 185. 

1918 sælger Iver resten af Hvam Mølle, et landbrugsareal matr. 13d (Skivevej 187), til Jens Haislund og flytter til ejendommen Aldersro længere sydpå ad Skivevej. Jens Haislund solgte allerede samme år ejendommen videre til Marinus Jensen Meilsø.

Hvam smedje


1905 skilles smedjen fra i en selvstændig parcel, 13k (Skivevej 189). Iver kunne så koncentrere sig om smedehåndværket.

1912 sælger Iver smedjen til sønnen Jesper og bliver boende i Hvam Mølle indtil 1918, hvor han flytter til ejendommen Aldersro, længere sydpå ad Skivevej. 

Jesper dør 1937. 

 

Fra 1945 tilhører smedjen Stig Lunde Nielsen.

1945 køber smedemester Vagn Thomsen virksomheden. Efter krigen fik han Marshall-lån til opførelse af nyt værksted. Han havde dog planer om noget større. I 1962 startede han derfor Nordvestjysk Galvanisering overfor på den modsatte side af Skivevej. 
Smedeforretningen forpagtede han ud til Kristian Amstrup, der i 1972 købte smedeforretningen med tilhørende beboelse, og Vagn Thomsen byggede en ny stor villa overfor, ved siden af Galvaniseringsanstalten.
1992 overgår forretningen til Kristian Amstrups søn, Torben Amstrup.

Hvam Smedje omkr. 1950
Kilde: Aalborg Luftfoto © Det Kongelige Bibliotek.


Nordvestjysk Galvanisering Aps

Nordvestjysk Galvanisering blev som nævnt ovenfor i 1962 etableret af smedemesteren på den anden side af vejen, Vagn Thomsen. I 1978 overdrog han Galvaniseringsanstalten, som han kaldte den, til datteren Solvej og svigersønnen Aksel Nørgaard.
Gennem mere end 30 år var Aksel Nørgaard eneejer af virksomheden, men i 2009 indledtes et glidende generationsskifte. Fire af de ledende medarbejdere har overtaget en del af firmaet med Aksel Nørgaard fortsat som administrerende direktør. 

1968 Vagn Thomsen
Kilde: Sylvest Jensen © Det Kongelige Bibliotek.

1988 Nordvestjysk Galvanisering A/S
Kilde: Ariel © Det Kongelige Bibliotek.


  

Hans Henning Eriksen, Bramsvej 12, DK-2920 Charlottenlund,

tlf. +45 3964 4442
Send mig en mail