Skibsvraget på stranden

 

 

 

Billedet, der tydeligvis er af ældre dato, stammer fra Egnssamlingens arkiv i Pandrup kommune.

 

Efter stormvejr i dagene efter nytår 1984 observerede folk et nyligt frilagt vrag på stranden ved Pirups Hvarre. Det var i mange år dækket af sandet, men dukkede så igen frem i 1984. I dag ses det næsten hvert år.

 

Vraget er registreret af Bangsbo Museum og er formentlig vraget af barken "DE TRE VENNER" af Christiania, der forliste ved Pirupshvarre nord for Blokhus ved kraftig storm 7. januar 1882.

 

Læs om registreringen på "Fund og Fortidsminder" :

 

Vragets position på stranden ved Pirups Hvarre


eller på Geocoaching:


Barken "De tre venner" 1800/1882

 

På internettet er følgende beskrivelse fundet, uden at det har været muligt at identificere forfatteren:

 

”De tre venners” forlis.


Den 6.og 7. januar 1882 blæste det en hård vestenstorm over Jammerbugten. Efter at vi havde spist til middag kørte fader, min broder Holger og jeg nord ad stranden for at hente noget inddrevet gods. Vor handelslærling kom da løbende og sagde, at man oppe på bakken kunne se et skib, der holdt på land med delvis kappet rigning. Handelslærlingen og min broder kom så på hver sin af de heste, vi havde ved stranden, for ridende at tilsige redningsmandskabet.

 

Skibet, der havde kappet stormast og mesanmast, var da ca. 1½ mil ude, og fader begav sig med 3 mand og raketapparaterne til stranden, idet han gav ordre til, at redningsbåden skulle følge efter, så snart mandskabet var samlet.

 

Klokken ca. 2½ stødte skibet på anden revle ud for Pirupshvarre og stod med agterenden mod land ca. 500 alen fra land. Fader affyrede to raketter, der dog på grund af stormen kun nåede godt 150 alen ud, skønt fader vadede ud i havstokken, så han stod i vand til bæltestedet, når bølgerne kom. Imidlertid huggede skibet sig over revlen og drev ind på første revle lidt nord for Pirupshvarre, hvor det blev stående på ydersiden og ligeledes med agterenden mod land, ca.300 alen fra dette.

 

Redningsbåden var nu kommet tilstede, men på grund af den høje søgang og stærke strøm kunne mandskabet ikke ro den ud til skibet. Mens båden atter blev trukket op til luvard, affyrede fader atter to raketter, der dog ikke kunne nå strandingen, og redningsbåden gik derpå ud igen, men heller ikke denne gang lykkedes det at nå ud til skibet. Imidlertid huggede skibet sig længere ind på revlen, og fader affyrede den 5. raket, som lagde linen over messeråen, men før skibets besætning kunne få fat i den, gled den af igen.

 

Det var nu næsten blevet mørkt; og en 6. raket ramte ikke skibet, der som nævnt stod med agterenden mod land. Imidlertid blev det helt mørkt med svær sne og haglbyger, og der kunne foreløbig intet udrettes ved strandingen.

Det nu meget forkomne redningsmandskab og de ligeledes forkomne heste søgte så op i gården Pirupshvarre for at få noget at styrke sig på.

 

Da månen kom op kl. ca. 8, kunne man se, at skibet nu lå med bredsiden mod land, men der rasede fremdeles orkan med haglbyger. Kl. 8½ faldt skibets fokkemast idet mandskabet kappede den af frygt for, at skibet skulle kæntre. Kl. 9½ klarede vejret noget, og redningsbåden gik på ny ud, og da vraget ydede nogen læ for bølgerne, lykkedes det med et kastedræg at få fat i fokkerigningen, som drev på siden af skibet, og med stort besvær fik man bjerget skibets besætning, i alt 8 mand, som derpå blev kørt til Blokhus, hvor kaptajnen kom til at bo hos os.

 

Skibet var barken ”De tre Venner” af Christiania, kaptajn Petersen, på rejse fra Christiania til Dieppe med høvlede bredder. Grunden til strandingen var, at skibet den foregående nat havde været ved at kæntre i den hårde storm, hvorfor man havde kappet stor- og mesanrigningen, og så kunne fartøjet ikke klare vand fra sig, hvorfor man besluttede at styre lige på land, medens det endnu var dag. Redningsmandskabet fik senere belønning af staten - vist nok 10 kr. hver - for med stor livsfare at have reddet denne besætning.
 

Vraget af ”De tre Venner” var synlig som en række ribben i mange år, men under brændselsnøden 1916 gav fader, der ejede vraget, nogle fiskere lov til at save disse spanter af. Der var da lagt så meget vand til havet, at vraget stod midtvejs mellem havet og klitten, skønt jeg i båd havde roet mellem det og stranden i 1883.

 

 

 

Hans Henning Eriksen, Bramsvej 12, DK-2920 Charlottenlund,

tlf. +45 3964 4442
Send mig en mail