Stranden som færdselsåre


Lokalhistorikeren Carl Klitgaard (1868-1957) skriver bl.a. følgende:

På de gamle kort findes Stranden afsat som offentlig Landevej på Strækningen Løkken - Slettestrand, og den var fra Arilds Tid meget benyttet, idet den jo var meget lettere at befare end Fortidens Hulveje.

Klik på billedet

    Kilde: Gert Jensen,2008: "Stygge Krumpen - biskop og adelsmand". 
      Efter tilladelse af forfatteren.

Af Aviser fra det 19. Aarhundredes første Halvdel ses, at Stranden da var ”Kongevej” i Ordets bogstavelige Betydning. Men ogsaa efter 1850 var den af stor Vigtighed for Forbindelsen mellem Vendsyssel og Thy, og fra 1844-1866 var der i Blokhus Befordringsstation paa Ruten Hjøring - Thisted.


I Sommeren 1826 kom Frederik 6. ad denne Vej fra Løkken til Blokhus og fortsatte Rejsen videre til Tranum og Slettestrand.

1830 berejste han Strækningen sammen med sin Svigersøn (Fr. 7.) og 1831 24/7, drog Prins Christian Frederik (Chr. 8.) fra Børglum Kloster til Løkken, hvor han besaa Resterne af Kystbatteriet fra Krigen 1807-14 og foretog nogle Jordbunds- undersøgelser ved Fureby Bæk. Derefter rejste han videre til Blokhus og Thorupstrand. Paa Rejsen til Børglum gjorde han en Afstikker til Vildmosen, hvor han besaa Sandelsbjerg, Saltkilden ved Toftegaard og Østersbankerne paa denne Gaards Mark. 

Forøvrigt gjæstede han 1842 de samme Steder og besaa da særlig Saltkilden ved Toftegaard, hvor der da tænktes anlagt et Saltværk.

Paa slige Rejser bleve de fyrstlige Personer eskorterede fra Herred til Herred af de lokale Embedsmænd og andre Honoratiores til Hest.
[Aalborg Stiftstid. Nr. 99, 1830, Nr. 116 o. fl. 1831, Nr.. 140-142, 1842].

Af andre notable Rejsende kan nævnes Professor Holger Jacobæus, der 9. Avgust 1692 sammen med sin Svoger Johan Adolf Bornemann drog ”fra Aalborg ind i Vendsyssel, fire Milevejs til Vesterhavet, ikke langt fra Børglum. Fik i Middagsmad ved Blokkusene ved Stranden.
[Suhms nye Sam]. III, 186].

Videre gennem Himmerland.

Historikeren Hugo Matthiessen (1881-1957) beskriver i sit værk "Viborg-Veje" fra 1933 om "Kongevejens" videre forløb til Viborg.


Klik på billedet

Kilde: Hugo Matthiessen, Viborg-Veje, 1933

Rejser ad kongevejen varede som regel flere dage. Der var derfor behov for steder, hvor de rejsende kunne overnatte, få sig noget at spise og trækdyr, heste og måske okser, kunne græsse.

Pirupshvarre var et ideelt sted. Et par gårde gav ly for natten og sletten bag klitterne gav god græsning for dyr.

Lidt længere syd på tilbød området ved Blokhus de samme muligheder. Området her kaldes i Hvetbo herreds tingbog fra 1631 for Hune Hvarre. Først langt senere opstod der i Blokhus egentlig gæstgiveri. Gæstgiveriet – Hotel Nordsøen – blev først oprettet 1844 af købmand C. Klitgaard.

Endnu længere syd på findes også Tranum Hvarre og sikkert flere egnede lokaliteter.
 
Det er svært at forestille sig i dag, hvor Pirupshvarre udelukkende er et sommerhus område og de gamle gårde er væk, at stedet måske siden "Arilds Tid", har haft en ikke uvæsentlig status i Rigets infrastruktur.

Pirupshvarregården drev man fra omkring midten af 1800- tallet et egentligt badepensionat. 




Hans Henning Eriksen, Bramsvej 12, DK-2920 Charlottenlund,

tlf. +45 3964 4442
Send mig en mail