Erindringer fra Hogager

Min oldemor, Marie Cathrine Laursen, stammer fra Hogager i Borbjerg sogn. En række personer fra denne gren af min slægt har flittigt nedskrevet deres erindringer om denne egn og Olav Riis Laursen, der selv er ivrig slægtsforsker, har samlet disse spændende tidsbilleder og venligst stillet dem til min rådighed.

 

1. Om Hogager

 

2. Fra MIT LIVS VEJ

    af Thomas Laursen

 

3. Lærer Karl Hansen og Hogager Kirke

    af Thomas Laursen

 

4. Mette Jensen fra Vestergaard

    af Niels Erik Hornstrup

 

5. Fra Østergaard og Nørgaard

    af Tage Hornstrup

 

6. NOGLE ERINDRINGER SAMT OVERLEVERINGER FRA

   ÆLDRE GENERATIONER

   af Laust Vestergaard

 

7. Laust Vestergaard kigger tilbage...

 

8. Min barndom under 2. verdenskrig

    v. Kristen Vestergaard

 

Hogager

I den østlige del af Borgbjerg sogn ligger den lille hedelandsby Hogager. Den bestod i 1890erne af fem gårde og en del huse, som lå udenom på opdyrkede hedearealer. Der var Østergård, Vestergård, Meldgård, Nørregård og Søndergård, der lå lidt fra de andre. Byen var omgivet af enge og moser, og mod nord af hede og den gamle Feldborg plantage.
Landevejen Holstebro, Viborg skærer sognet i to dele, hvoraf den vestlige del består af fed lerjord. Her boede tidligere de velhavende bønder, og her ligger den gamle sognekirke, Borbjerg Kirke, på en stejl skrænt mod øst, ned mod Møllesøen.
Den sydøstlige del af sognet omkring Hogager er opdyrket hede. Først i 1899 blev der indviet et kapel i Hogager, som forløber for den senere Hogager kirke.

Min oldemor - Marie Cathrine Laursen - er født i Østergård 1852. Hendes mor, Ellen Marie Thomasdatter, var fra Vestergård og hendes far, Laust Pedersen, var fra Østergaard. De to gårdes folk var altså i nærfamilie.
 
"Hogaher"
Første gang Hogager nævnes i skriftlig kilde er 1496. Da måtte lensmanden i en trætte om ejendomsretten bevise med gamle pergamenter, at de to gårde kaldet Hogagher havde været adskilte i lade og ovn i henved 75 år.
Ejendomsretten ser ud til at være tilfaldet herremanden i Traberg. 1515 bekræftede kongen således i et brev til Christen Jepsen Hvids sønner Christen Christensen i Skave og Jep Christensen i Trabjerg, at de blandt andet gods også havde retten til Hogager.
I matrikelbogen for 1683 hedder det, at der var 3 gårde i Hogager, med fem bønder og ét bol, af marknavne nævnes Smækager, Holte og Kjellingtoft.

1688 kom en kongelig forordning om ulvenes udryddelse, hvori det hedder:

"På det at ulvene, som vore undersåtters kvæg og bæster i vort land Jylland udi en og anden måde stor skade tilføjer, desto bedre kunne blive ødelagte, skal der holdes ulvejagt, ved hvilke bønderne skulle møde. Udeblivelse straffes med en halv rdl. bøde. Hvo som fange eller døde nogen ulv skal næste tingdag efter henbringe den til Herreds- eller Birketinget, hvor ulven skal aftages (flåes) og raden på en plads ved tinget ophænges. Bønderne i birket eller herredet skal yde 4 rdl. for hver gammel ulv og 1 rdl. for hver ung ulv, og jægeren skal selv have lov til at beholde bælgen."

I årene herefter beretter tingbøgerne om mangen en ulvesag, og således kom da også Jens Andersen i Hogager 17. maj 1695 til Hjerm herredsting med 6 ulveunger som han havde fanget i Hogager hede.

I begyndelsen af 1700-tallet var landet stærkt plaget af kvægpest, som mange steder lagde landsbyer øde. Gård nr. 3 i Hogager var på dette tidspunkt tilfaldet kongen - sikkert fordi den lå øde. Halvparten af denne gård blev 1718 solgt til Niels Ibsen fra Tvis kloster.

I 1760 var der fire Hogagergårde, som to og to hørte henholdsvis under Quistrup og Volstrup. Gårdene lå dengang i en række i umiddelbar nærhed af hinanden, og Søndergård og Nørregård er først ved omkring år 1800 flyttet ud i marken.
   

Hans Henning Eriksen, Bramsvej 12, DK-2920 Charlottenlund,

tlf. +45 3964 4442
Send mig en mail