Frost -

En stridsmand fra Vester Vandet

 

Hillerslev herred

 

            
Min hustrus tip3 oldefar, Christen Nielsen Frost, fik 1755 fæste på et husmandssted i Agerholm i Vester Vandet sogn, der senere hørte under Raastrup Hovedgaard, men måtte gennem en tvivlsom retssag se sig frataget sit fæste, hvorefter han fandt sig en ny tilværelse i Thisted. 
 
      1 Christen Nielsen Frost * 1729 † 1810
         2 Christen Christensen Frost * 1780 † 7 nov 1856
            3 Christiane Christensdatter * 25 nov 1810 † 16 jun 1874
               4 Carl Christian Pedersen Brander * 18 okt 1845 † 19 aug 1908
                  5 Peder Christiansen Brander * 1 okt 1884 † 14 nov 1945
                     6 Karl Christian Pedersen Brander * 25 maj 1920 † 31 maj 1975
                        7 Ingrid Brander * 2 jan 1947
 
Kirkebog Vester Vandet sogn
1754, d 24 Maj trolovede Christen Nielsen, som tjener i præstegaarden og Maren Andersdatter salig Poul Nielsen Frosts enke i Agerholm. Forlovere vare Anders Nielsen Hov fra Hinding og Christen Povelsen i Dalsgaard. Viede den 21 de Juni s. år.
 
Kirkebog Vester Vandet sogn
1775. D. 3. Mai døde Christen Frosts Kone her i Agerholm, blev jordet d. 9. ejusd. i Sit alders 63 Aar 2 md og nogle dage.

Kirkebog Vester Vandet sogn
1776. D 29 Mai trolovede Christen Frost i Agerholm og Inger Christensdatter Dahlgaard. Forlovere Jens Bierregaard og Christen Bang begge her i Agerholm viede d 29 Junij.
 
Folketælling 1787
Thisted, Hundborg, Thisted Købstad, Nørregade
Christen Frost, 58, Gift, dagleyer
Inger Christensdatter, 46, Gift
Maren Christensdatter, 9, Ugift
Christen Christensen, 7, Ugift
Niels Christensen, 2, Ugift
Peder Christensen Odersie, 27, Gift, dagleyer
Anne Thomasdatter, 29, Gift
Maren Pedersdatter, 5, Ugift
Christen Pedersen, 2, Ugift
Anne Jacobsdatter, 23, Ugift, dagleyer
Maren Christensdatter, 1, Ugift
 
 
Thisted 1798
 

Folketælling 1801
Thisted, Hundborg, Thisted Købstad, Øster Gade 58
Christen Frost, 75, Gift, Mand, Dagleier
Inger Christensdatter, 60, Gift, Hans Kone,

Kirkebog Hundborg herred, Thisted.
1810. Oct. 6. Christen Nielsen Frost. Almisselem i Thisted. Begravet i de Fattiges Jord - Gammel 81 Aar.
 
Et fornemt slægtsarbejde af Grete Schjødt fortæller om Christen:
 

Han er født ca. 1726-29, men hvor ved jeg ikke. I 1754, da han tjente i Agerholm præstegård, Vester Vandet sogn, blev han trolovet den 24 Maj med Maren Andersdatter salig Poul Nielsen Frosts enke i Agerholm. Forlovere vare Anders Nielsen Hov fra Hinding og Christen Povelsen i Dalsgaard. Viede den 21 de Juni s. år.

 

Den 26 Maj 1755 fik Christen Frost fæste på et husmandssted i Agerholm, som senere hørte ind under Raastrup Hovedgaard, men som på det tidspunkt tilhørte provst Riiber, der boede på gården Nebel. Stedet var på 0 tdr. - 4 skp. - 1 f j. - 1 alb.

 

Jeg har ikke fundet hans fæstebrev, da der ingen arkivalier er fra Nebel, hvor han i første omgang var fæster. Men jeg har beskrivelsen for hans efterfølger Kynde Jensen Overbys Fæste, hvori det betegnes med "Bygninger, Agger, Eng, Fædrift, Tørvegrafe og Lyngslæt samt, hvad der var af fælled. Den nye fæster skulde betale 5 Rdl. hver Martinsdag og betale og istandsætte erkiendt Brøste og derefter samme forvarlig holde vedlige, Jorden giøder, dørker og drive som Vedbør og til rette tider udreeder, samt paa behørige Steder erlægger og betaler alle kongl. skatter og kontributioner".

Der har sikkert stået noget lignende i Christen Frosts fæstebrev. I kanten af brevet stod, at han var skræder af profession, men om det var den nye eller gamle fæster, får stå hen.

 

Ægteparret fik en søn "den 29 Juni 1755 (Søndag) om aftenen Klocken 10 fød Christen Nielsen Frost og Maren Andersdatter i Agerholm Deres Søn Anders baaren til Daaben den 2 Juli (det var en onsdag, Maria Besøgelsesdag, der var helligdag på den tid) af Dorethe Sørensdatter. Fadderne vare Christian Andersen, Fuglsang m. fl."

 

Den 31 August 1773 begyndte en lang og udmarvende retssag for Christen Frost. Hans fæstested var den 15 Juli 1772 blevet solgt af provstinde Riiber på Nebel til hendes søster madame Dalsgaard på Raastrup. Dette modsatte Christen Frost sig, fordi provstinde Riiber ved provstens skiftesag havde lovet, at såfremt stedet nogensinde skulle sælges, skulle Christen Frost have lov til at købe det for 100 Rdl. Disse penge havde han skaffet til veje ved hjælp af en præst Hr. With, der var gift med en datter af provst Riiber og præst på Mors.

Retssagen startede med at blive udsat den ene gang efter den anden, fordi fuldmægtig Schiønning, der repræsenterede de to damer, påstod at papirerne ikke var i orden. Endelig den 8 Febr. 1774 mødtes de igen i retten, efter flere udsættelser. De første vidner var for Christen Frost, der påstod, de havde hørt provstinde Riiber love stedet til Christen Frost. Hr. With havde været hos provstinde Riiber med pengene,men hun nægtede at modtage dem, fordi det ikke var ham selv, der skulle beholde stedet, men derimod Christen Frost, som de åbenbart havde set sig gale på.

 

Men han må have været en modig og stærk mand, når han turde sætte sig op mod det komplot. Sagen blev trukket i langdrag og under alt dette betalte Christen Frost ikke sine landgilder regelmæssigt, for han ville ikke godtage madame Dalsgaard, som sin nye husbond. Til sidst løb pastor With også fra sit ord og sagde, at da provstinden var hans svigermoder, kunne han ikke lægge mere pres på hende end han havde gjort. Christen Frost havde endda købt og afleveret det stemplede papir til pastor With.

 

Hele sagen var så tydelig "den lille mand", der skulle dukkes og ikke blande sig med de "store". Der blev endvidere talt om, at salget imellem de to søstre var proforma, for at unddrage Christen Frost købet. Der var desuden også lidt snyd med i spillet, for det viste sig, at Christen Frost havde været på Raastrupgaard for at betale noget landgilde og havde sin kvitteringsbog med sig, men den beholdt de på godset og påstod de ikke havde den og derfor kunne Christen Frost ikke bevise, at han virkelig havde betalt.

 

Sagen blev igen udsat og ved hvert møde besværede fuldmægtig Schiønning sig over dommerens tålmodighed i denne sag og at den hurtig skulle afgøres til damernes fordel. Men vidnerne blev afhørt og sagen udsat og udsat. Der var også noget med amtsskatterne, som Christen Frost kunne bevise at have indbetalt, men som hr. Schiønning ikke havde fået indført i amtstueprotokollen. Og så videre og så videre.

 

Endelig 18 Juli 1775 bliver dommen forkyndt, 2 år efter sagen var rejst og selvfølgelig fik Christen Frost ikke ret i eet eneste punkt. Han var opsætsig, havde ikke villet anerkende sin nye husbond, han havde ikke betalt landgilde siden 1769 eller kongl. skatter, havde nægtet hovarbejde. Det var mange ting på een gang og han blev da også dømt til at betale 15 Rdl. for de resterende landgilder og 12 Rdl. i sagsomkostninger. Hvis ikke han betalte, skulle han have sit "Fæste forbrudt" og tillige aftjene det på betalingen resterende med arbejde udi Viborg Tings Huus. Derimod er damerne Riiber og Dalsgaard ganske uskyldige og pastor With også til dels uskyldig og har handlet fuldstændig rigtig i denne sag.

 

Dommen blev anket til Landstinget i Viborg og den 13 Nov. 1776 blev dommen afsagt, men lød nu på, at han skulle betale 21 Rdl. for forfaldne landgilder, samt resterende skatter inden 4 uger, ellers var hans fæste forbrudt.

 

Sagen gik derefter til Højesteret og dommen faldt der den 26 April 1779 og de stadfæstede landstingsdommen: "Ved Hjemtings Domme kiendes saaledes, at Christen Nielsen Frost bør erkiende Citantan for Eier eller have sit Fæste forbrudt og betale 5 Aars Landgilde med 15 Rdl. og de resterende kgl. Skatter 12 Rdl. eller i Mangel deraf have sit Fæste forbrudt." Der stod også en bemærkning om, at den indstævnte ikke var mødt op.

 

Hvordan kunne de forestille sig, at en fattig husmand kunne rejse fra Vester Vandet til København ?

 

Men bortset fra retssagen havde Christen Nielsen Frost også andre sorger. Hans kone Maren Andersdatter døde 3 Maj 1775 og blev jordet i sit Alders 63 aar - 2 Maaneder og nogle Dage. Sammen havde de sønnen Anders, der nu var 20 år, men han gav afkald på sin arvepart den 3 Maj s. år:

"Da min Moder Maren Andersdatter Frost udi Aggerholm, Vester Vandet Sogn i Nat ved Døden er afgangen, saa i betragtning at min kære Fader Christen Nielsen Frost boende udi bemeldte Aggerholm alle tiider har viist sig imod mig, som en god og kiærlig Fader og hand tiliige af Madame Dalsgaard og Provstinde Riiber med dend ham paaførte Proces er udarmet og udmattet til det yderste, saa at Boen er slitt og ringere. Saa er det, at jeg efter bemeldte min afgangne Moder ingen Arvepart begiærer eller forlanger, men hermed for samme giver fuldkommen og nøjagtig afkald og Kvittering, saa at Stervboen saaledes som det befindes skal tilhøre bemeldte min Kiære Fader Christen Nielsen Frost, uden nogen Prætention fra mig udi nogen Maade og maae min Fader lade dette mit Afkald lade laese til Tinge, uden nogen Kald og Varsel mig dertil at give.

Dette er bekraeftet under min Anders Christensens Haand og Segl.

Vester Vandet den 3die Maj 1775."

 

En lignende erklæring blev afgivet af Poul Poulsen, der arbejdede på Raastrupgaard. Han var søn af Maren Andersdatter og Poul Nielsen i hendes første ægteskab og således stedsøn til Christen Frost.

 

Trods sin fattigdom har han også været godgørende, for i 1774 står der i fattigprotokollen for Vester Vandet, at Christen Frost har givet 2 fj. mel til de fattige.

 

Året efter den 29 Maj 1776 trolovede Christen Frost sig med Inger Christensdatter Dahlgaard. Hun var datter af Christen Povelsen og Helle Madsdatter i Dalgaard, Vester Vandet sogn og hun blev født Onsdag den 4 Marts 1744 kl. 10 og blev båren til dåben i Vester Vandet kirke den 28 Maj s. år af Valborg Paul Christensons i Agerholm. Fadderne vare: Christen Fuglsang - Peder Christensen - Christen Andersen på Holm - Karen Christensdatter Lodberg og Karen Christensdatter i Agerholm. Forlovere ved trolovelsen var Jens Bierregaard og Christen Bang begge fra Agerholm, den fandt sted den 29 Maj 1776 og de blev viede den 29 Juli s. år.

 

Efter retssagen flyttede de til Thisted. Han købte et hus i Nørregade og et stykke tilliggende eng. Han ernærede sig ved mange forskellige slags arbejder. For eks. i år 1800 foreligger følgende:

"Som Thisted Byes fattiges Tavle at ombære inde i Thisted kirke, alle Søndage, Fredage og alle andre hellige Dage fra 1. Jan. til aarets udgang 1800 er mig i Dag af Thisted Kiæmmer Berthel Leerhøj betalt 9 mrk. for hvilke 9 mrk. herved skyldigst qvittere.

Thisted dend 18 Dec. 1800."

 

En lignende kvittering fandtes også far 1791, så han må have haft dette job i en årrække.

I 1798 arbejdede han med at renovere Thisted Byes torve og pladser. Fra 1-7 Juni 1783 afløste han vægterne om natten og gik rundt i gaderne for at holde orden og se efter ildebrand. Han havde også andre måske mere spændende job.

 

"For at transportere det fremmede Betlers Barn Ingeborre Christensdatter, Thisted Arrest og hen til Viborg Tugthus, hvor hun dend 21 Juni dette Aar om Aftenen sildig blev afleveret for mig efter nøje accord og afregning betalt 3 Rdl. og derunder 12 sk. til hendes forplejnmng udi de 3de Dage, vi var under veis for hvilke Tree Rigsdaler og tolv Skilling herved qvitteres.

Thisted dend 26 Juni 1787."

 

17 October samme år var han sammen med Pou1 Lomborg ude for at for kynde en stævning og sidst i November måned var han igen ude på en længere travetur denne gang helt til Aalborg. Det var den hurtigste måde at få sendt nogle doms acter, da der ikke var nogen "agende Post, men skulde vente paa een fra Randers og paa grund af størrelsen kunde de ikke sendes med ridende Post og hvis det varede for længe vilde Arrestantens Varetægt og Underholdning koste anseligt mere end bemeldte Express. Desuden kunde en hurtig Afgørelse gøre, at Arrestanten hurtigere kunde overflyttes til Viborg Tugthus og ikke blive forsinket af indfaldende Vinter og Is. Han fik 2 Rdl. for denne færd.

 

Den 11 Marts 1780 låner han 4o Rdl. og sætter som pant bl.a.:
En Bilægger Kakkelovn

en sortbroget ko

4 får

mange stribede olmerdugsdyner

blågarns lagner

et hængeskab

bord på drejet foed med tvende skuffer under.

Pengene blev ved Lauritz Frosts hjaelp betalt tilbage 10 Juni 1784. Denne Lauritz Frost var skoleforstander og bedemand i Thisted og han dukker op alle vegne i Christen Frosts anliggender, også i retssagen fra Vester Vandet er han nævnt. Jeg er tilbøjelig til at tro, at han må være en broder eller fætter, men så længe jeg ikke har fundet deres fødsler, er det svært, at sige det helt sikkert.
Den 16 Juni 1781 låner han 99 Rdl. og sætter et stykke Agerjord i pant. De er tilbagebetalt 29 Aug. 1785.

 

Den 21 Maj 1785 har han også lånt Penge. Denne gang 25o Rdl., af Anders Poulsen af Agerholm Gaard i Vester Vandet. Som pant sætter han sin ejendom og iboende gård med et stykke tilliggende eng, beliggende her i Thisted By, "Nørregade med Gaden paa østre Side og Aaen eller Bakken paa venstre Side, Christens Nielsens paa søndre og Anders Laursen paa nørre Side. Huset bestaar af 10 Fags huus i sønder langs med Gade og Siide Bygning i Øster og Vester 15 Fag, ansat i Brandkassen 16o Rdl. Desuden som Pant Meubler og Bohave:

en Støbejerns Bilæggerovn

en 24 Timers Slagværk

Klædeskab med Laas og Nøgle

Bord med skuffe

et blaamalet Skab over Kakkelovnen

5 Stole

2 Skamler

2 Bænke

et fuhr Kahr paa en Tønde Rug

2 Stripper

en stor Jerngryde paa en skæppe Rum

et lidet Skab

og saa alt mit øvrige Eiende.

Underskreven Thisted dend 22 Juni 1784.

Obligationen er indfriet 31 Maj 1786.

 

21 Juni 1789 sælger han et stykke jord på Tisted skov 24 tdr. byg sæd for 148 Rdl. Han må have været lidt af en handelsmand, for han køber og sælger meget, men han tjener vist ikke meget ved det eller forstår ikke at passe på pengene. Hvem ved?

 

Han må have haft 2 huse, det første i Nørregade og ifølge Thisted Skøde og Panteprotokol 1764-1800 sælger han den 29 Juni 1799 sit hus på Østergade til velagte unge Herre Christen Poulsen for 99 Rdl 3 mrk. (det er hans svigersøn gift med Maren).

Huset lå "Østen for Øster Bom mod Dolleri's hus og Ejendom paa vestre Siide, Strandager paa Østre Siide og Faartoft Vej og Strand paa Søndre Siide.

Følgende haves og skal følge med huuset i Kiøbet:

en i Stuen staaende Jern bilægger Kakkelovn

en 24 Timers Slagværk

en stor Klædeskab med Laas og Nøgle

en lys blaa Skab over Kakkelovnen

en Bord

en Bænk i Dagligstuen

en Seng

Dog forbeholder jeg Christen Frost, mig og Hustru ald den Ret og Frihed i bemeldte Huus, som vi er berettet udi ved oprettet Contract af Dags Dato imellem mig, Christen Frost og bemeldte Christen Poulsen.

Thisted dend 29 April 1797.

Til Vitterlighed

I. Frost        Dahlgaard        Christen Nielsen Frost.

 

I Folketællingen 1801 bor de i Østergade sammen med datteren Maren og svigersønnen Christen Poulsen.

 

Christen Frost levede sine sidste år som almisselem. Han fik hvert år udbetalt 6 Rdl. og 3 mrk., desuden i 1806 1 Rdl. til "Ildning".

 

Christen Frost og hans kone Inger Christensdatter Dahlgaard døde med kun en uges mellemrum. Den 27 Sept. 1810 blev hun begravet i de fattiges jord, 66 år gl. og den 6 Okt. 1810 blev Christen Frost begravet i de fattiges jord, 81 år gl.

Deres indbo blev solgt på en auktion foranstaltet af fattigvæsenet og der indkom 11 Rdl. 3 mrk og 4 sk. som fattigvæsenet "førte til Indtægt i dette Aars Regnskab."

 

Følgende arkivalier er benyttet:
Vester Vandet kirkebog: 1732-1792. Thisted kirkebøger: 1765-1807, 1801-1814. Thisted folketælling: 1787, 1801. Skøde og panteprotokol for Hillerslev Hundborg herreder 1738-1783 (B 33D - S.P. 5). Justitsprotokol for Hillerslev Hundborg herreder 1738 - 1783 (B 33 D - S.P. 5) og 1771 - 1788 (B 33 D - 14). Thisted fattigprotokol: 1804-1833 (D 30 - 447). Vester Vandet fattigprotokol: 1757-1804 (C 103 - 39). Viborg Landstings Dombog: 1774-1788 (B 24 - 588). Fæsteprotokol fra Raastrup Gods: 1719-1792. Højesterets protokol (votering): 1779 - Litr. A nr. 1. Thisted Skøde og panteprotokol: 1764-1800 (B 33 - S.P. 2). Thisted Kæmnerregnskab: 1779-1782 (D 30 - 381), 1783-1786 (D 30 - 382), 1791-1795 (D 30 - 384), 1796-1800 (D 30 - 385). Thisted Brandtaxation: 1781 (D 30 - 273). Dragsbæk Gods i Vester Vandet - skifteprotokol: 1742-1810 (G68-1)

 

 

Hans Henning Eriksen, Bramsvej 12, DK-2920 Charlottenlund,

tlf. +45 3964 4442
Send mig en mail