Biografi for: Laust Pedersen

Som ældste søn har det sikkert været en selvfølge, at Laust skulle arve Østergård. Han synes da heller ikke at have været i fremmed brød - i længere tid i hvert fald.
Faderen Peder Laursen døde pludseligt i april 1836, og Laust kunne da overtage gården endeligt. Han giftede sig med en datter fra nabogården Vestergård, Ellen Marie Thomasdatter. Hun havde været ude at tjene en tid, bl.a. hos Lausts søster og svoger i Heselå, hvor hun var sammen med Lausts anden søster Sidsel Johanne. 22. oktober holdtes da dobbeltbryllup i Østergård, hvor Ellen Marie blev gift med Laust og Sidsel Johanne med Søren Eskildsen i Hesel.
Ellen Marie og Laust Østergaard drev nu Østergård i 40 år og overlod den 1876 til sønnen Jens Christian og dennes hustru Mette Jensen fra Vestergård. Ellen Marie afsagde sig dog ikke rollen som kone i huset lige med det samme. Parrets 8 børn voksede alle op og skabte grobund for en talrig efterslægt i Borbjerg og omliggende sogne.
I lange perioder blev der stadig holdt skole i Østergård, indtil man 1869 byggede en egentlig skolebygning.

Thomas Laursen #1075, barnebarn af Laust Pedersen og brorsøn til min oldemor, Marie Cathrine Laursen, er født på Østergaard i Hoager. Han skriver følgende om gården:
Jeg er født i Østergård den 5-10-1891. Mor, Mette Jensen, var fra Vestergård, og far og mor var fætter og kusine. De to gårdes folk var altså i nær familie. Men som børn legede vi mest med børnene i Nørgård eller Hornstrup, som den kaldtes efter folkenes navn. Den lå nærmere, og vi stemte også mere sammen.
Til Østergård hørte 250 tdr. land. Men de 150 var hede, der nu er opdyrket, så der nu ligger to nye gårde. Endvidere to stykker eng, en mose på 30 tdr. land, der lå et par km borte.
Lige ved gården lå en lille mose, hvor vi hvert år gravede tørv til eget brug samt 100.000 til salg. De gav 400 kr. Der var ellers ikke stor pengeomsætning. Vi havde et lån på 9.000 kr. i Kreditforeningen. Disse renter var det den stadige bekymring at skaffe til veje halvårlig. Æggene betalte købmandsregningen, og så havde vi mælkepengene fra mejeriet. Grisene skulle fødes op til terminen.
Om efteråret slagtede vi får. Vi havde gerne 10. Ulden blev forarbejdet til hoser og tøj. Kødet røgedes, så vi havde speget fårekød hele året. Fersk kød kendte vi næsten ikke. Julen var en dejlig tid. Da fik vi pebernødder og sigtebrød. Til daglig fik vi ellers kun rugbrød med fårekød på.
Jeg husker, jeg godt i skolen kunne blive lidt misundelig på børnene fra de små hjem. De havde hvedebrød med sukker på i skolen. Og de havde gerne en toøre med til at købe lakridspiber for hos købmanden.
Af kreaturer havde vi to heste, otte køer, lidt ungkreaturer, en so med grise og tre fire fedesvin foruden høns.
Min bedstefar hed Laust Pedersen, og havde vist købt gården i begyndelsen af århundredet. Når vi gravede tørv i mosen og stødte mod noget hårdt med spaden, sagde min bror Laust gerne: Det skulle da vel ikke være bedstefars brændevinstøj. Bedstefar havde nemlig brændt brændevin, efter at det i 1813 var blevet forbudt. Men da han så ikke turde blive ved længere, kastede han brændevinstøjet i en tørvegrav, for at politiet ikke skulle opdage det.
Mange år senere fandt min bror det, da han drænede mosen. Han gav det så til museet på Hjerl Hede.
Gården var trelænget. Min far havde bygget lade og stald, mens stuehuset var ældgammelt, vistnok fra stavnsbåndsløsningens tid. Det var bygget af hårdtbrændte sten, der skinnede i alle regnbuens farver og var blanke, som om de var glasserede. Da min bror senere rev det ned for at bygge et nyt, viste det sig, at det oprindeligt havde været bygget af bindingsværk. Idet der fandtes forbrændte stykker af egetræ i muren.
Det var indrettet som de fleste stuehuse i den tid. Mod syd, mod gårdspladsen, var der to indgange, fordøren og bagdøren. Man brugte mest bagdøren, der førte ind til bryggerset og derfra til køkkenet. Fordøren førte ind til en gang med to døre, en til højre, til Øverstestuen, Æ overstov, og en til venstre til dagligstuen. I overstuen var der en klædeskiste, et skab og en seng til gæster.
Når Blicher i Hosekræmmeren fortæller om overstuen, er det altså denne, han taler om, og ikke som den lærde Hans Brix mener: en stue på loftet. Der lå det tærskede korn.
Til venstre for gangen kom man ind i dagligstuen. Den gik gennem hele husets bredde, med et langt bord med fast bænk langs vinduerne mod gården. Til den modsatte side var der tre omhængssenge, som vi kaldte dem, fordi der var gardiner for dem. Det var faste senge, der gik helt ned til gulvet. De var fyldt op med lyngknippe i bunden og med halm ovenpå. Den blev skiftet en gang om året. I sengen nærmest køkkenet lå pigerne, i den midterste lå børnene og i den længst fra køkkenet lå karlene. To i hver seng. Endvidere var der en kakkelovn med en armstol ved siden. I den faldt jeg engang i søvn, og min hånd faldt over på den varme kakkelovn, så jeg fik en vable på håndledet, som jeg har mærke af endnu.

Ringkoebing, Hjerm, Borbjerg, Hogager, , En gård, 4, FT-1840
Laurits Pedersen, 34 , Gift, , Gårdmand,
Ellen Marie Thomasdatter, 32 , Gift, , Hans kone,
Peder Lauritsen, 1 , Ugift, , Deres børn,
Mariane Lauritsdatter, 3 , Ugift, , Deres børn,
Laurits Nielsen, 7 , Ugift, , Deres pleiesøn,
Knud Hansen, 19 , Ugift, , Tjenestefolk,
Ane Thomasdatter, 24 , Ugift, , Tjenestefolk,

Folketælling 1845 i Ringkøbing, Hjerm, Borbjerg, Hogagerbye, , En Gaard
Laurits Pedersen, 41, Gift, , Gaardmand, Borberg
Elen Marie Thomasdatter, 37, Gift, , Hans Kone, Borberg
Peder Lauritsen, 6, Ugift, , Deres Barn, Borberg
Thomas Lauritsen, 4, Ugift, , Deres Barn, Borberg
Knud Lauritsen, 2, Ugift, , Deres Barn, Borberg
Mariane Lauritsen, 8, Ugift, , Deres Barn, Borberg
Iver Jensen, 18, Ugift, , Tjenestekarl, Borberg
Ane Thomasdatter, 29, Ugift, , Tjenestepige, Borberg
Hans Christian Knudsen, 4, Ugift, , Tjenestepigens uægte Søn, Borberg

Ringkøbing, Hjerm, Borbjerg, Hogager, , En gård, 4, FT-1870
Laust Pedersen, 65, Gift, Husfader, Jordbruger, Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Else Marie Thomsen, 61, Gift, Husmoder, Husholder, Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Jens Kristian Lauersen, 22, Ugift, Børn, Arbejdskarl, Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Niels Lauersen, 19, Ugift, Børn, Arbejdskarl, Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Mariane Katrine Lauersen, 17, Ugift, Børn, Arbejdspige, Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Christian Jensen, 15, Ugift, Tjenestetyende, Arbejdskarl, Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Nielssine Pedersen, 13, Ugift, Tjenestetyende, Hyrde, Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt

Ringkøbing, Hjerm, Borbjerg, Hogager, , En gaard, 160, FT-1880
Jens Christian Laursen, 32, Gift, Husfader, gaardejer, , Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Mette Jensen, 24, Gift, Hans kone, , Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Ellen Marie Laursen, 3, Ugift, Deres børn, , Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Laust Laursen, 2, Ugift, Deres børn, , Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Laust Pedersen, 75, Gift, Husfaderens forældre nyder aftægt hos ham, , Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Ellen Marie Thomasdatter, 71, Gift, Husfaderens forældre nyder aftægt hos ham, , Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Marie Kathrine Laursen, 27, Ugift, Husfaderens søster, tjenestepige, , Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt