Biografi for: Lars Pedersen Roed

Boede i Vester Lunde i Lerup sogn fra 1648 til ca. 1676
Gift 1. gang med Inge Nielsdatter, som vist var datter formanden i gården, Niels Pedersen, som boede her 1607, 1647. Hun var død før 1668, da en af hendes sønner fik sin arv udbetalt.
Gift 2.gang med Anne Rasmusdatter født ca. 1643, død 1724. Hun blev gift 2. gang med eftermanden i Vester Lunde, Søren Christensen.
Straks efter at Lars Roed var kommet til Vester Lunde, udviklede forholdet mellem de to familier i Lunde sig meget dramatisk. Ikke mindst kvinderne var agressive. Det begyndte med to retssager: Den første - og mest pinlige - drejede sig om, hvem af de to husmødre i gårdene, der skulle stå yderst i den kvindestol i Lerup kirke, der hørte til Lunde. Det var åbenbart den yderste plads, der var den fineste. En række vidner fortalte om, hvordan man tidligere var kommet til rette herom, bl.a. ved at tage hensyn til de to koners alder og til, hvem der havde været længst gift, men nu gik sagen i hårdknude: Jens Jensen Bloch, den nye beboer i Ø. Lunde, krævede, at hans hustru skulle stå yderst. Og samtidig blev der strid om skellene flere steder i mark og eng. Denne sidste sag blev ordnet ved, at begge beboere blev enige om, at en "opmand" skulle sætte "sten og stabel", og det må også være kommet til forlig om pladsen i kirkestolen, for den blev aldrig optaget til doms.
Senere kom det imidlertid til nye episoder. Sagen var jo nok den, at Lars Pedersen Roed havde et mindreværdskompleks over for Jens Bloch, som var både skrive- og retskyndig og optrådte som en slags prokurator for Bratskovs ejer og for andre godsejere, der havde bøndergods i Han herred.
Sidst på året 1650 gik det rent galt. Jens Bloch havde ladet grave digetørv på "Fællesgaden" nord og vest for Lunde, da han kom i et voldsomt skænderi med Lars Roeds kone, Inge Nielsdatter. Hun holdt hans arme, han tabte sin hue, og Lars Roed rykkede en del hår af hans hoved, idet han sagde: "Nu skal du alligevel få en djævels færd både for det, du har gjort den gamle mand (sikkert Lars Roeds svigerfader og forgænger i gården) og for det, du har gjort mig. Der skal dog en af os miste sit liv, lige så godt er det nu som en anden tid. Min fader sagde det første han så eder i Lerup kirke, han kunne se, der var en skælm i eder ... " og andre ukvemsord.
Adskilligt andet berettes i den gamle tingbog om uvenskabet mellem de to nabofamilier. Men efterhånden fandt de dog vist ud af, hvordan de skulle klare det vanskelige naboskab. Måske bidrog det hertil, at de - og alle andre Lerupboere - fik noget langt alvorligere at tænke på, da landet blev besat af fremmede rytterhære. Særlig gik den sidste svenskekrig ud over sognet. Endnu så sent som 17.6 ....