Biografi for: Valdemar Halkjær Hedegaard

Valdemar Hedegaard, der var født på Store Hedegård, udstykkede i 1953 den sydlige ende af gårdens mark til et statshusmandsbrug, i alt 38 tdr. land.
Samme år blev han gift med Elna, og de gav ejendommen navnet "Søndermark".
Valdemar supplerede landbrugets indtægter ved, sammen med sin bror Gunnar Hedegaard og pianist Hans Aage Jensen, at rejse land og rige rundt som de "Syngende Husmænd". Sammen har de også indspillet flere kassettebånd.

På torsdag den 8. september [2015] kl. 19.30 inviteres til "stor sangaften". Det er hele 2 medlemmer af den sangglade familie Hedegaard i Borbjerg, der styrer aftenen: Valdemar Hedegaard står for afvikling af programmet, mens hans datter Karen er med som pianist.
Valdemar er forhenværende gårdejer og har tidligere udgjort en tredjedel af "De syngende husmænd" sammen med sine to brødre Viktor og Gunnar. Han skriver stadigvæk sangtekster og har en formidabel sangstemme.
Hans datter Karen er musiklærer på Orkesterefterskolen her i byen, så mon ikke det bliver høstsange og efterårssange, der står på programmet, når de to musikalske mennesker sammen med jer slår op i højskolesangbogen.
Kilde: Holstebro, Din By