Biografi for: Gregers Sørensen

Nævnes første gang i skattemandtaller for folkeskat 1671-72.
Gregers Sørensen var fæster af en halvpart på Klostergård da den blev overtaget af kongen, formentlig i forbindelse med et mageskifte med kirken. I 1680 blev Klostergård ryttergård og derfor bestyret af Major Gabriel Grubbe, som var leder af 1. jyske regiments 4. kompagni. Dvs. majoren skulle bestyre gårdens bøndergods som en anden herremand.
I 1686 gennemførte militæret et omfattende syn af hver enkelt rytterbondes økonomiske tilstand og formåen. Gregers Sørensens part af Klostergaard blev vurderet således:
Kand saa aarlig 1½ td. Rug, 4td  Byg, 7 td. Havre. Befunden indaufling 30 traf. Rug à 4 skp., 38 traf. Byg à 4 skp., 40 traf Havre á 5 skp., 12 læs Høe. Har 4 Bæster, 5 Kiør, 1 Føl, 4 Ungnøed, 4 Faar, 3 Svin, 2 Bistokke. Bygningerne. Stuehuus 12 fag, Laden 16 fag, Fæhuus 12 fag, Stald 6 fag, 1 dito 4 fag. Mangler 10 Alen Leider, 6 Stolper, 4 Spær. Bruget goed, Bonden ved magt.
Kilde: "Protokol Wed Hr Obriste Schwanewedis Regimente Anno 1686". Rtk. Kammerkancelliet 1679-1771. 2215.103

Gregers Sørensen er ifølge matriklen fra 1688 nu eneste bonde på gården og anmoder i 1689 de ansvarlige for rytterdistriktet om også at få halvdelen af en anden gård i sognet, Grummesgaard, i fæste.
Ved opmålingsarbejdet til matriklen af 1688 bliver Gregers Sørensen sammen med tre andre af sognets velanskrevne bønder udpeget som taksator af de opmålte jorde. Det var typisk sognets klogeste mænd, der blev taget til taksatorer. Boglige kundskaber har de sjældent haft, fraværet af sogneskoler taget i betragtning. På den tid var analfabetisme stadig det almindelige. Så meget mere bemærkelsesværdigt er det, at Gregers Sørensen og to af de andre bønder egenhændigt havde underskrevet en erklæring om taksationen, dateret 16. november anno 1683, mens den fjerde blot prentede sine forbogstaver.

Gregers Sørensøn nævnes sidste gang 15. marts 1700 i en fortegnelse over kopskatten udskrevet i 1699. Her nævnes den voksne søn, Christen Gregersøn, der hjælper til på gården: "Gregers Sørensøn i Closter, Enkemand. En søn som hand bruger til aulingen. Christen Gregersøn Ibid. Hans hustrue. Hverken Børn eller Tienestefolch." Hvad han for disse få hoveder skulle betale i skat er nærmere angivet i den nye skatteforordning af 23. november 1699.