Biografi for: Anders Griis

Anders Griis af eller i Slette - altså Slettegaard i Hjortdal sogn - nævnes i en lang række dokumenter fra årene 1450-77.
Han førte ikke - som oldesønnen Palle Griis fra senest 1561 - et halvt eller helt vildsvin i sit våben, men i stedet en ibskal (muslingeskal).
Anders, der var født senest 1400, var af ukendt herkomst. - Han var måske beslægtet med Peder Griis, nævnt 1394 (1), og dennes antagelige søn Jep (latin Jacobus) Griis, nævnt 1401, der dog begge førte en lilje i skjoldet; men Jep Griis beseglede 1401 sammen med folk, der peger hen på Anders Griis' senere svigersøn Eske Jensen Bonde og dennes far Jens Bonde.
Anders Griis døde efter 1477, jf. nedenfor.
Han blev gift senest 1425, men konens navn og herkomst er ukendt.
Anders Griis af Slette nævnes første gang 16. november 1450, da han som nr. 2 efter Eske Bonde i Borup (svigersønnen) underskrev Karen (Nielsdatter) i Alsbjerggaard, Vogn Jepsens efterleverskes gavebrev til Helligaandsklosteret i Aalborg; begge nævnes efter væbnerne ligesom 8. april 1454, da bade Anders Griis og Eske Bonde nævnes i et andet brev.
2. juli 1455 nævnes Eske Bonde som væbner, men Anders Griis af Slette som bonde; men 3. april 1458 var Anders Griis foged (herredsfoged) i Han herred, og Eske Bonde nævnes da blandt bønderne.
Begge de nævnte mænd figurerede 9. august og 11. november 1462 blandt bønderne, ligesom Anders 11. marts 1470 nævnes som "hæderlig mand Anders Griis i Slette".
Anders Griis' status lå altså lige på skellet mellem adel og bondestand, hvilket den vedblev at gøre, indtil han nævnes sidste gang 5. maj 1477.
Anders Griis' segl er bevaret under et par dokumenter fra årene 1470/73 og viser blot et skjold (uden hjelm) med en ibskal - altså en muslingeskal/kammusling, der kunne tyde på, at Griis'erne fra gammel tid måske stod i ansættelsesforhold til den mere fremtrædende Rotfeld-slægt på Bratskov, der førte hele 3 ibskaller i sit våben.
Kilde: Slægten fra Klim Odde - Bonde af Thy.


Slægten Griis fra Slette, tilhørte en Lavadelsslægt, som skønt gammel ikke i det lange Løb evnede at holde sig i Adelsstanden, men gled over i Bondestanden. Slægtens Vaaben var et sort gaaende Vildsvin i Sølvfelt og paa Hjelmen et halvt Svin (1580), men Palle Griis’ Sigil 1561 viser et Skjold med kun et halvt Svin.
Den første Ejer af Slette, som kendes i Historien, var Anders Griis, som 16. Nov. 1450 medbeseglede et Skøde ved Hanherreds Ting, i hvilket Vogn Jepsen til Alsbjergs Enke, Karen, skødede et Bol i Attrup til Helligaandsklostret i Aalborg.
Han anfører i Tingsvidnet efter Væbnerne, og det er muligt, at han har staaet paa Bøndernes Side i Rejsningen under Henrik Tagesen, der endte med Bondehærens Nederlag i Slaget paa Sct. Jørgensbjerg i Kettrup Sogn 1441, efter at Bønderne havde nedbrændt Aagaard, Aggersborg, Kokkedal og Frejstrup i Torslev S. m. fl., saa muligt er Anders Griis’ adelige Rettigheder blevet bestridt en Tid; men 1458 var han dog Herredsfoged, og 1468 anføres han blandt Væbnerne i en paa Aagaard afsagt Borgestuedom.
Han levede 1470 og førte i sit Skjold et gaaende Svin, da han dette Aar efter Forlangende fik udstedt et Sognevidne af Hjortdal Kirkegaard af Sognepræsten Hr. Peder Andersen og 4 Selvejere, deraf to fra Hvetbo og Jerslev Herreder. Sognevidnet omhandlede Anders Griis’ Korn.
Han var sandsynligvis gift med Enken efter en Morten Pedersen, hvis Datter Mettes Søn velb. Anders Itske i Torup kalder Palle Griis, søn af Anders Griis, for sin Morbroder.
Af hans Børn vides, at en Datter blev gift med Væbneren Thomas Nielsen (Sehested) i Mosbjerggaard, Horns Herred, og desuden havde han Sønnen Palle, som fik Slettegaard.
Kilde: Carl Klitgaard i Historisk Årbog for Thisted amt 1954: "Slettegaard i Vester Hanherred".