Biografi for: Åge Jensen Led

Kirkebog Borbjerg sogn. Opsl. 8.
1915. Født 29 Marts. Trabjerg, Borbjerg Sogn, Hjerm Herred. Aage Jensen Led. Søn af Forretningsbesturer Jeppe Jensen Led og hustru Maren Jespersen Brødbæk, 28 Aar i Trabjerg. Døbt 29 Marts. Hjemmedøbt af Sognepræsten.

Kirkebog Hejls sogn. Opsl. 184.
1944. Ugift Købmand Aage Jensen Led af Jordrup Sogn, Ribe Amt. Født i Borbjerg Sogn, Ringkøbing Amt 29. Marts 1915. Søn af Forretningsbestyrer Jeppe Jensen Led og Hustru Maren Jespersen Brødbæk og ugift Husassisten Anna Marie Eriksen af Hejls Sogn, Vejle Amt. Født i Hejls Sogn 19. April 1918. Datter af Gaardejer Lauritz Kristoffer Eriksen og hustru Martine Barbara Kristiane Mogensen, Hejls. Viet i Hejls Kirke 18. Maj 1944 af Sognepræsten. Vidner: Brudens Moder og Brudgommens Fader.

Åge var handelsuddannet hos Kbm. Holmgaard i Hejls og drev i mange år selvstændig købmandsforretning i Jordrup ved Kolding.
Soldat i Haderslev.
1944. Aug. Jeppe betaler Age Led, Jordrup Kr. 417,50, jf. kassebog.
1945. Jf. broderen Erlings Post- og Telegramkvitteringsbog, er Aage købmand i Jordrup fra i hvert fald august 1945.