Biografi for: Anders Kristian Larsen

SLÆGTEN

Om slægten lignes ved et ædelt træ,
er du en kvist med blade, blomst og frugter.
Mens sekler svandt, det voksede i læ
af Himlens forsyn, som er livets tugter.
Det træ har rod i Danmarks dyre muld,
og sund og stærk står stammen i sin vælde,
og kronen hvælver sig af blade fuld,
og viser smukt sin friskhed, trods sin ælde.

Som grønne blade er da slægtens dragt,
de falmer kun, når nye frem skal skyde,
og ungdoms ynde er som blomstens pragt,
i hvidt og rødt den må vort øje fryde.
I pinsesol går æbleblomst i støv,
men se, hvor blomsten var, er frugten blevet,
og manddoms id er frugten mellem løv,
og slægtens træ en sommer rig har levet.

Vel har vort slægtstræ også visne skud,
Det ligner ganske træet i vor have.
Men vildt og vissent går på dødens bud,
og træet nærer sig af livets gave.
Lad storm og uvejr gennemruske alt,
de trange kår kun langsomt fremad skrider.
Dog våren altid efter vinteren faldt,
og slægtens træ skal stå til alle tider
A.K.Larsen
Sangen er skrevet til slægtsstævnet i Borbjerg 4. august 1957.
Melodi: Som dybest brønd