Biografi for: Peder Langballe Iversen

Det følgende bygger hovedsageligt på min halvfætter, Verner Villadsens (#4689) slægtsforskning.

Peder mistede sin far en månedstid, før sin konfirmation i 1848. Han blev hjemme og hjalp moderen, også efter broderen smeden Jens Iversen var flyttet fra Tinglev i Sønderjylland hjem til Nørre Nissum og overtaget Vester Bak. Det var jo før, vi i 1864 måtte aflevere den del af landet til tyskerne.
Faderen havde hele tiden både været landmand og smed, det samme fortsatte Jens Iversen med, og Peder blev så oplært i begge dele.
Det varede nu ikke så længe, for Jens Iversen solgte ejendommen i Nissum og flyttede til Lemvig, Peder fulgte med, men allerede et års tid efter flyttede han til anden broder, der boede i Romby få km. syd for Lemvig. Han var også både bonde og smed, som det var almindelig dengang.
I årene herefter flyttede han flere gange. Han var også i København en kort tid, før han i 1857 kom til Ryde.
Peder Langballe Iversen købte Thingskovbrohus i Ryde kort før sit bryllup i 1858 med Juliane. Thingskovbrohus lå lige nord for broen over Helle Å. Oprindelig var det en smedeforretning med et lille vandhjul, der trak boremaskine, blæsebælg, forhammer og slibesten med mere.
I den vandrige å lod det sig gøre ved et lille vandfald at få vandhjulet til at køre rundt og rundt. Denne lille ejendom med smedie købte Peder Langballe Iversen af Peder Sørensen i Sønder Kragelund for 850 rigsbankdaler. Skødet blev tinglyst 14. januar 1859.
Peder Langballe Iversen virkede her, som både husmand og smed, ligesom faderen og mange andre for ham. Fire af deres otte børn blev født i de år, de boede her.

Ringkøbing, Skodborg, Nørre Nissum, , Wester Bak, et Huus, [63] 8, FT-1834, C4498
Iver Jensen 46 Gift Smed
Ane Knudsdatter 37 Gift hans Kone
Knud Christian Iversen 14 Ugift deres Barn
Peder Iversen 12 Ugift deres Barn
Karen Iversdatter 10 Ugift deres Barn
Karen Marie Iversdatter 8 Ugift deres Barn
Jens Langballe Iversen 4 Ugift deres Barn
Peder Iversen 1 Ugift deres Barn

Ringkoebing, Skodborg, Nørre Nissum, Nørre Nissum, vestre distrikt, Vester Bak, et hus, 50, FT-1850, B6603
Jens Iversen 33 Gift Husfader og smed Lyngs sogn, Thisted amt
Ulehriche Pedersen 34 Gift Hans kone Slesvig
Anesine Jensen 10 Ugift Deres datter Slesvig
Julius Jensen 1 Ugift Deres søn Nørre Nissum sogn, Ringkøbing amt
Ane Knudsen 51 Enke(mand) Husfaders moder Hvidbjerg sogn, Thisted amt
Karen Nielsen 27 Ugift Tjenestepige Lem sogn, Ringkøbing amt
Peder Iversen 17 Ugift Smedelærling Nørre Nissum sogn, Ringkøbing amt

Kirkebog Ryde sogn. Tilgangsliste. Opsl. 97
1857. Peder Langballe Iversen Bak. Ank. til sognet 27/11. Smedesvend. Ank. fra Gudum 24/11.

Kirkebog Lomborg sogn. opsl. 57
1858. Ungkarl Smed Peder Langballe Iversen Bak af Brohus i Ryde Sogn, 25 Aar og Pige Juliane Andersen af Armose, 28 Aar. Forlovere: Gårdmanden Peder Iversen i Rom Sogn og Niels Christian Ole Armose i Lomborg Sogn. Viet i Kirken 28 Nov. 1858.

Ringkoebing, Ginding, Ryde, Tingskovhuus, , 36, FT-1860, C2849
Peter Langballe Iversen 27 Gift Smed, Huusfader Nissum, Ringkjøbing Amt
Juliane Andersen 30 Gift hans Hustru Houe, Ringkjøbing Amt
Iver Iversen 1 Ugift deres Barn her i Sognet
Mads Jensen 23 Ugift Smedesvend Nissum, Ringkjøbing Amt
Jens Jensen 18 Ugift Smedelærling Handbjerg, Ringkjøbing Amt

Først på året 1867 solgte Per Yversen, som han nu kaldtes i daglig tale, Thingskovbrohus til sin smedesvend Jens Nielsen fra Ranum. Han købte en smedie lidt længere inde i landet i Brødbæk i Borbjerg sogn. Denne Smedie købte han af smeden Poul Jensen, formedelst 300 rigsdaler. Skødet tinglyst 23. august 1867.
Efterhånden blev der seks sønner og to døtre i familien. Alle sønnerne kom i smedelære i faderens smedie. Her var der intet landbrug til, der skulle passes, men i sine velmagtsdage havde han flere svende i arbejde.
I en avisartikkel om vandsmeden har jeg læst følgende, jeg husker ikke forfatterens navn:
Jeg husker tydelig den lille fastbyggede smed med de levende øjne, og den udmærkede slægt fra smedehjemmet dernede ved Brødbæk i dalslugten imellem Handbjerg og Borbjerg, jeg husker, vandet fra slugten fossede ned og gav kraft til hammeren og til en stampemølle, før det løb ud i Limfjordens enge ud til Helle Å. Per Yversen var noget af en foregangsmand, ja ligefrem noget af en spekulant, han købte strandingsjern fra auktionerne ved Vesterhavet og lavede det ved vandhammerens hjælp til jernakslede vogne, til afløsning af de hidtil brugte træaksler. Videre i artiklen står der, han kørte med kavalkader af vogne til de store vestjydske markeder i Ulfborg, Dalager og Gjelleruplund.

Per Yversen blev efterhånden en ret velstående mand, med flere folk i arbejde, på et billede fra den tid, hvor han selv holder i vognen udenfor sammen med Juliane, der står ved siden af, er der seks svende i arbejde.
Han lod i 1874 opføre et nyt stuehus. Så længe han havde sine dygtige sønner til hjælp i smedien, gik det hele tiden fremad; men eftersom de rejste hjemmefra, var storheden ved at være forbi. Peder Yversen var nok også blevet for glad for flasken. Rejsen rundt til de mange markeder, var nok heller ikke nogen styrkelse af ædrueligheden.

Ringkøbing, Hjerm, Borbjerg, Nørhvam, , Brødbæk et hus, 117, FT-1870
Peder Langbale Iversen, 36, Gift, Husfader, Smed, Nørre Nissum Sogn, Ringkjøbing Amt
Juliane Ane Andersen, 39, Gift, Husmoder, , Hove Sogn, Ringkjøbing Amt
Iver Iversen, 10, Ugift, Børn, , Ryde Sogn, Ringkjøbing Amt
Ane Iversen, 9, Ugift, Børn, , Ryde Sogn, Ringkjøbing Amt
Anders Christian Iversen, 8, Ugift, Børn, , Ryde Sogn, Ringkjøbing Amt
Jens Hauerskou Iversen, 4, Ugift, Børn, , Ryde Sogn, Ringkjøbing Amt
Marinus Iversen, 1, Ugift, Børn, , Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Christian Jensen, 22, Ugift, Tjenestetyende, Smedesvend, Kobberrup Sogn, Viborg Amt

Ringkøbing, Hjerm, Borbjerg, Brødbæk by, , Et hus, 2, FT-1880
Peder Iversen, 46, Gift, Husejer, smed, , Nørre Nissum Sogn, Ringkjøbing Amt
Juliane Andersen, 49, Gift, Hans hustru, , Hee Sogn, Ringkjøbing Amt
Iver Iversen, 20, Ugift, Deres børn, , Ryde Sogn, Ringkjøbing Amt
Ane Iversen, 19, Ugift, Deres børn, , Ryde Sogn, Ringkjøbing Amt
Jens Hanskeå Iversen, 14, Ugift, Deres børn, , Ryde Sogn, Ringkjøbing Amt
Marius Iversen, 11, Ugift, Deres børn, , Ryde Sogn, Ringkjøbing Amt
Niels Iversen, 8, Ugift, Deres børn, , Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Peder Iversen, 6, Ugift, Deres børn, , Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Maren Iversen, 3, Ugift, Deres børn, , Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Mogens Christen Pedersen, 16, Ugift, Smedelærling, , Gjellerup Sogn, Ringkjøbing Amt

Til at begynde med kunne han låne sig ud af vanskelighederne - der var jo ikke nogen gæld af betydning i ejendommen. Han tog det helt store spring og lånte 20.000 kroner. Det var jo før bankernes tid, så det var de såkaldte pengeudlånere man tyede til, i dette tilfælde var navnet på udlåneren Kristian Hansen, der fik første prioritet i ejendommen. Det der nu skete var, at han efterhånden også måtte låne til renterne, Karen Havskov lånte ham 2.000 kroner og fik anden prioritet - hos E. Sieskilde hentede han 3.000 kroner, han fik tredie prioritet. C. J. Schou tegnede sig for 1.765 kr. og S. Bøggild og A. Vium måtte ud med 2.575 kr.

Alle disse lån optog han i årene 1887 - 1888 - 1889 - det sidste blev tinglyst 6. marts 1890; men så var mulighederne vel udtømt.

Ringkøbing, Hjerm, Borbjerg, Brødbæk, , Et hus, 19, FT-1890
Peder Langballe Iversen, 57, Ugift, Husfader, Grovsmed, Nørre Nissum Sogn, Ringkjøbing Amt
Juliane Andersen, 57, Ugift, Husmoder, Hustru, Hove Sogn, Ringkjøbing Amt
Niels Iversen, 18, Ugift, Søn, , Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Peder Iversen, 16, Ugift, Søn, , Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Maren Iversen, 13, Ugift, Datter, , Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Peder Langballe Iversen, 6, Ugift, Plejesøn, , Mejrup Sogn, Ringkjøbing Amt
Jens Mogensen, 19, Ugift, Tjenestetyende, Smedesvend, Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Henrik Kristian Tomesen, 17, Ugift, Tjenestetyende, Smededreng, Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt
Mikkel Lavsen, 19, Ugift, Tjenestetyende, , Aulum Sogn, Ringkjøbing Amt
Maren Andersen, 18, Ugift, Tjenestetyende, , Borbjerg Sogn, Ringkjøbing Amt

Men før den tid skrev Holstebro Dagblad dette referat fra nogle møder:

Andelsmejeriet.
I de sidste 14 dage har det næsten været på tale over alt her i sognet, hvor et par mænd ere komne sammen, at nu skulle vi skulle have oprettet et Andelsmejeri der eller der, samt drøftet hvad gode og onde sider dertil hørte; så blev der holdt møde om sagen i Store Ryde Mølle; men stemningen for sagen var ikke så god, som den kunde og burde være. Et andet møde blev holdt i Lille-Ryde Mølle; men der var det endnu dårligere, folk fra Ryde ville ikke rigtig være med, hvorimod nogle mænd fra Handbjerg vare bedre stemt for sagen.
Så endelig holdtes i går et møde hos smed Peder Langballe Iversen i Borbjerg, hvor nogle mænd fra Borbjerg Handbjerg og Ryde endelig fik sagen gjennemført, idet Stampeværket bliver nedlagt, og vandkraften så skal anvendes til at drive Centrifugen, således skrev Dagbladet 7. marts 1885.

Om Peder Iversen havde regnet med, at han så kunne klare igennem sine vanskeligheder, kan man jo kun gætte på.
Den 10. april 1885 oprettedes et lejemål mellem smedemester Peder Langballe Iversen og bestyrelsen for Borbjerg Handbjerg sognes Andelsmejeri. Man havde set, hvordan Peder Yversen havde held med at udnytte vandkraften, til at drive sit hammerværk og mente så, det også kunne bruges som drivkraft for mejeriet.
Uddraget af lejemålet afskrevet efter panteprotokollen: B.78.A. S.P.53 - folie 208 - 209 - no. 470.

Lejemålet skulle begynde første maj 1885 og løbe i 49 år, opsigelig fra lejeren med 6 måneders varsel til første maj. = november. I årlig lejeafgift skulle mejeriet betale 500 kroner - med 250 kroner halvårlig til ejeren på dennes bopæl.
Det skulle omfatte en grund til at opføre mejeriet på, og ret til at bruge vandkraften, som Peder Yversen også måtte udnytte til at drive sit hammerværk med.
Mejeriet blev så opført, nærmest sammenbygget med smedien, og en bolig til mejeribestyreren i nærheden. Men det viste sig, at det ikke var en god ide for mejeriets vedkommende, der var for lidt kraft til at drive maskinerne.
Efter et par års forløb måtte man anskaffe en dampmaskine; men hele mejeriet var opført af for ringe materialer, allerede i begyndelsen af dette århundrede, begyndte man at tale om at bygge nyt.
Mejeriet blev i 1907 flyttet op i Hvam Mejeriby. Byen blev opkaldt efter mejeriet.

Da havde Peder Langballe Iversen forladt smedehjemmet i Brødbæk efter en tvangsauktion den 3. januar 1899 - Hans Hansen, som Peder Yversen var blevet økonomisk afhængig af, overtog stedet som brugelig pant.
Juliane og Peder Langballe Iversen flyttede til Taulbjerg i Holstebros sydvestlige udkant nær ved Idom sogneskel.
Nu var Peder Yversen igen ene om arbejdet i den lille smedie, der hørte til stedet, det var nok heller ikke mange penge, han tjente, storhedstiden var forbi. Men børnene var alle i gode stillinger og sørgede for, at de to gamle ikke led nogen nød.

Den 28. november 1908 fejrede Juliane og Peder Langballe Iversens deres Guldbryllup. Festen blev holdt i Humlum præstegård, hvor sønnen A. C. Iversen var sognepræst.
På nær sønnen Marius, der var udvandret til Canada, var alle børn og svigerbørn samlet til festen, nogle få af de gamles søskende, der endnu var i live, var også med, og enkelte af børnebørnene, kan man se på familiebilledet, der blev taget i dagens anledning på præstegårdens trappe.
Året efter den 11. oktober 1909 døde Juliane i hjemmet i Holstebro, hun blev begravet på kirkegarden i Humlum, her forrettede sønnen pastor A. C. Iversen tjenesten.
Efter Julianes død var Peder Iversen på skift hos børnene. Den første tid var han i Humlum præstegård, senere i Skive hos sønnen og svigerdatteren der. Det var ikke rigtig sagen. Til sidst flyttede han ind hos Iver og Mette, det var nok der, han trods alt bedst kunne være. De andre steder var der efter hans mening for fint til ham, han ville nok også hellere være her i Hvam Mølle, det var trods alt i Borbjerg sogn, han havde levet de fleste af sine dage.

Peder Langballe Iversen døde i Hvam Mølle 19. september 1917 - 84 år gammel. Begravelsen fandt sted på Humlum kirkegård mandag den 24. Ligtalen blev holdt i hjemmet i Hvam, det var jo nok ikke alle, der fulgte med den lange vej til Humlum, hvor også denne gang pastor A. C. Iversen forrettede tjenesten, siden sidst var han flyttet til København.