Biografi for: Edith Jensen Led

Kirkebog Borbjerg sogn. Opsl. 200
1927. Født 4. Marts i Trabjerg, Borbjerg sogn, Hjerm Herred. Edith Jensen Led. Datter af Købmand Jeppe Jensen Led og Hustru Maren Jespersen, 40 Aar (f. 21/12 1886) af Trabjerg. Døbt 27 Marts 1925 i Kirken af Sognepræsten. Ungpige Ane Elisabeth Jensen Led (bærer) af Trabjerg. Ungpige Johanne Poulsen, Gaardmand Peder Christian Poulsen, begge af Hvam - samt Faderen.

Edith boede fra den 2. maj 1946 - 31 januar 1948 i Laasbygade 71 2. sal, Kolding og 1948 studentereksamen i Kolding. Korrespondenteksamen i engelsk og tysk 1949, ansat 1949 -50 hos sin svoger S. Eriksen i Aalborg. Au pair i England 1950-52, klinikassisten hos læge Zerlang i Gram 1.5 - 31.10. 1952. På kontor hos Chr. Christensen & Co., Holstebro 1953 - 55. Kontorassisten i Statens Luftfartsvæsen, flyveradiotjenesten, Kastrup 1955 - 64. Derefter husmoder.
1946-48. I Kolding boede hun i hvert fald fra den 2. maj 1946 - 31 januar 1948 i Laasbygade 71 2. sal, Kolding, jf. broderen Erlings Post og Telegrafkvitteringsbog.

Mindeord over Edith Jensen
Jette Solvig Brødbæk skriver følgende mindeord om sin mor, Edith Jensen (tidl. Charlottenlund Savværk pr. Kjellerup), der døde lørdag den 25. august på Plejehjemmet Rosenlunden i Lem efter kort tids sygdom: Min mor Edith blev født den 4. marts 1927 i Trabjerg ved Skave tæt på Holstebro som den yngste i en søskendeflok på ti. Hendes forældre var købmandsparret Maren og Jeppe Jensen Led, hvis 4 sønner alle blev udlært som kommis'er. Edith var hele livet meget knyttet til sin tre år ældre storesøster, Esther, som var en loyal støtte for hende.
Student i Kolding.
Døtrene fik pladser i huset, for Jeppe mente ikke, der var grund til at koste på en uddannelse, når de bare skulle giftes. Min mor blev undtagelsen, da hun fik lov at tage eksamen fra Vinderup Realskole og senere nysproglig studentereksamen fra Kolding Gymnasium. Herefter tog hun til England som aupair hos to forskellige familier og fik grundlagt sin livslange passion for alt britisk - vi fik feks mælk i teen samt toast med jam. Edith havde herefter forskellige kontorjobs, lærte sig stenografi og kunne skrive fejlfri breve på maskine efter direktørens diktat, så han straks kunne skrive dem under. Hun drømte om at blive korrespondent i engelsk og tysk, men i stedet fik hun job hos Statens Luftfartstjeneste i Kastrup Lufthavn i 1954 og flyttede på pensionat i København. Det var svært at få en lejlighed og selv om hun stod på venteliste, rykkede hun ikke op.
Tog kontakt til borgmester
Den uretfærdighed ville hun ikke finde sig i, så hun mødte op på borgmesterens kontor og påtalte det - kort efter fik hun tildelt en lejlighed i nybyggeri på Nordmarksvej. Herefter blev der lukket for, at borgere kunne kontakte borgmesteren personligt - den historie har vi grint meget af i familien. Edith tog mange nattevagter og fik råd til smukke designermøbler. Det var vigtigt for hende at tjene sine egne penge og være uafhængig af en mand. Hun havde set sin mor være bundet og ufri uden egne penge og med en enorm arbejdsbyrde på grund af den store børneflok. Hun tog motorcykelkørekort, købte scooter og kørte ofte den lange tur fra København til Trabjerg på besøg hos sine forældre. Hun gik til ridning, var på ridelejr og tog på ferie i Østrig, både skiferie og sommerferie.
Mødet med Otto
I 1962 traf hun min far Otto på et besøg hjemme i Trabjerg. De to syntes om hinanden og begyndte at skrive sammen og besøge hinanden både i København og på Charlottenlund Savværk. Otto, som var 40 år, boede stadig hjemme sammen med sin bror Regnar og drev savværk og tømmerhandel for deres mor, Ane Jensen.
I julen 1963 blev Edith og Otto forlovet og i 1964 blev de gift og flyttede i et lejet hus i Kragelund, mens de selv byggede hus på en grund i skoven overfor Charlottenlund Savværk. Mor var blevet hjemmegående husmor - og i 1965 blev jeg født som deres eneste barn.
Højt til hest
Jeg husker min barndom som god og tryg. Da min farmor døde i 1970, overtog min far savværket, og mine forældre sparede og arbejdede hårdt for at betale Ottos syv søskende ud så hurtigt som muligt. Der blev ikke brugt penge på unødvendige ting, min mor fik tildelt afmålte husholdningspenge hver måned, som skulle slå til. I begyndelsen gik hun til ridning og gymnastik, og jeg var meget stolt af at se min mor højt til hest. Sygdom og operation satte desværre en stopper for det og hun blev mere indadvendt.
Talte flere sprog
Mor talte både engelsk, tysk og fransk og opfordrede mig gerne til at blive bedre i sprogfagene i skolen - hun mente, at man skulle strenge sig an og udnytte sine evner. I mange år besøgte hun stadig sine gamle kolleger i Kastrup Lufthavn og boede hos sin veninde og tidligere kollega, Lenza. Jeg var med på nogle af turene, og det var en stor oplevelse at flyve fra Karup samt være i Tivoli, på Strøget og i Jordbærkælderen med mors smarte veninder.
Bidt af golf
Mine forældre gik sammen til folkedans i en lang årrække og senere begyndte min mor at spille golf i Tange Sø Golfklub. Det blev hun meget bidt af, fik nye venner og veninder, som hun spillede sammen med flere gange om ugen - og hun fik også lokket min far med. Det nød de begge meget - og min mor så frem til, at min far skulle holde op med at arbejde, så de kunne komme mere ud at rejse og spille mere golf sammen.
På tur til Kina
De var på flere vinrejser og til deres sølvbryllup i 1989, tog de med på en rejse til Kina i stedet for at holde fest. Mor elskede at gætte kryds og tværs, især de svære i Jyllands-Posten - og hun nød at se engelske tv-serier og Dave Allen Show. Desværre blev mor flere gange i livet ramt af kræft. Hun blev opereret og efterfølgende erklæret rask hver gang, men det gav hende nogle psykiske knæk. I 1999 fik Otto konstateret lungekræft og trods operation gik det desværre langsomt ned ad bakke. Edith passede ham selv hjemme med god hjælp fra hjemmeplejen, men da han dør i marts 2002, forsvinder hun efter kort tid ind i en svær depression, som hun trods diverse indlæggelse og behandlinger aldrig kommer over. Hun har mistet livslysten og vi kan ikke rigtig nå ind til hende. Hun isolerer sig, holder op med at spille golf og siger nej til stort set al social kontakt. Hun har simpelthen ikke overskud og det hele er meningsløst for hende. Hun flytter først i andelsbolig i Viborg og kort efter til en andelsbolig på Nygade i Kjellerup. Tættere på familien I maj 2014 flytter hun til en ældrebolig ved Rosenlunden i Lem, tættere på sin datter, svigersøn og de fire børne-børn i Stadil, som hun er meget stolt af.
På Rosenlunden bliver hun langsomt mere og mere tryg og får lidt mere overskud takket være det dygtige personale, som får hende trappet næsten ud af medicin og giver hende den totalt forudsigelige hverdag, som hun har brug for. Lyspunkterne er gåturen i anlægget til ænderne sammen med Inge Grethe, hendes faste hjælper, samt besøgene af den nærmeste familie. Mor fik fire gode år på Rosenlunden i Lem, det er vi meget taknemmelige for. Hele familien vil gerne sig en stor tak til personalet for deres uvurderlige omsorg og kærlige pleje af mor. Trods mors lidt triste alderdom har hun og hendes historie været til stor inspiration for børnebørnene.
Æret være mors minde.
Edith Jensen begraves fra Kragelund Kirke lørdag den 1. september 2018 kl. 11.00 - efterfølgende mindesammen-komst på Svostrup Kro.

MINDEORD.
Jette Solvig Brødbæk, Tim, skriver mindeord om sin mor, Edith Jensen, der døde lørdag den 25. august på Plejehjemmet Rosenlunden i Lem efter kort tids sygdom: Min mor Edith blev født den 4. marts 1927 i Trabjerg ved Skave tæt på Holstebro som den yngste i en søskendeflok på ti. Hendes forældre var købmandsparret Maren og Jeppe Jensen Led, hvis 4 sønner alle blev udlært som kommis'er. Edith var hele livet meget knyttet til sin tre år ældre storesøster, Esther, som var en loyal støtte for hende. Døtrene fik pladser i huset, for Jeppe mente ikke, der var grund til at koste på en uddannelse, når de bare skulle giftes. Min mor blev undtagelsen, da hun fik lov at tage eksamen fra Vinderup Realskole og senere nysproglig studentereksamen fra Kolding Gymnasium. Herefter tog hun til England som aupair hos to forskellige familier og fik grundlagt sin livslange passion for alt britisk - vi fik f.eks mælk i teen samt toast med jam. Edith havde herefter forskellige kontorjobs, lærte sig stenografi og kunne skrive fejlfri breve på maskine efter direktørens diktat, så han straks kunne skrive dem under. Hun drømte om at blive korrespondent i engelsk og tysk, men i stedet fik hun job hos Statens Luftfartstjeneste i Kastrup Lufthavn i 1954 og flyttede på pensionat i København. Det var svært at få en lejlighed og selv om hun stod på venteliste, rykkede hun ikke op. Den uretfærdighed ville hun ikke finde sig i, så hun mødte op på borgmesterens kontor og påtalte det - kort efter fik hun tildelt en lejlighed i nybyggeri på Nordmarksvej. Herefter blev der lukket for, at borgere kunne kontakte borgmesteren personligt - den historie har vi grint meget af i familien. Edith tog mange nattevagter og fik råd til smukke designermøbler. Det var vigtigt for hende at tjene sine egne penge og være uafhængig af en mand. Hun havde set sin mor være bundet og ufri uden egne penge og med en enorm arbejdsbyrde på grund af den store børneflok. Hun tog motorcykelkørekort, købte scooter og kørte ofte den lange tur fra København til Trabjerg på besøg hos sine forældre. Hun gik til ridning, var på ridelejr og tog på ferie i Østrig, både skiferie og sommerferie.
Mødet med Otto i Trabjerg.
I 1962 traf hun min far Otto på et besøg hjemme i Trabjerg. De to syntes om hinanden og begyndte at skrive sammen og besøge hinanden både i København og på Charlottenlund Savværk. Otto, som var 40 år, boede stadig hjemme sammen med sin bror Regnar og drev savværk og tømmerhandel for deres mor, Ane
Jensen. I julen 1963 blev Edith og Otto forlovet og i 1964 efter blev de gift og flyttede i et lejet hus i Kragelund, mens de selv byggede hus på en grund i skoven overfor Charlottenlund Savværk. Mor var blevet hjemmegående husmor - og i 1965 blev jeg født som deres eneste barn. Jeg husker min bamdom som god og tryg. Da min farmor døde i 1970, overtog min far savværket, og mine forældre sparede og arbejdede hårdt for at betale Ottos syv søskende ud så hurtigt som muligt. Der blev ikke brugt penge på unødvendige ting, min mor fik tildelt afmålte husholdningspenge hver måned, som skulle slå til.
Bidt af golf
I 1999 fik Otto konstateret lungekræft og trods operation gik det desværre langsomt ned ad bakke. Edith passede ham selv hjemme med god hjælp fra hremmeplejen, men da han dør i marts 2002, forsvinder hun efter kort tid ind i en svær depression, som hun trods diverse indlæggelse og behandlinger aldrig kommer over. Hun har mistet livslysten og vi kan ikke rigtig nå ind til hende. Hun isolerer sig, holder op med at spille golf og siger nej til stort set al social kontakt. Hun har simpelthen ikke overskud og det hele er meningsløst for hende. Hun flytter først i andelsbolig i Viborg og kort efter til en andelsbolig på Nygade i Kjellerup. Tættere på familien
I maj 2014 flytter hun til en ældrebolig ved Rosenlunden i Lem, tættere på sin datter, svigersøn og de fire børnebørn i Stadil, som hun er meget stolt af. På Rosenlunden bliver hun langsomt mere og mere tryg og får lidt mere overskud takket være det dygtige personale, som får hende trappet næsten ud af medicin og giver hende den totalt forudsigelige hverdag, som hun har brug for. Lyspunkterne er gåturen i anlægget til ænderne sammen med Inge Grethe, hendes faste hjælper, samt besøgene af den nærmeste familie. Mor fik fire gode år på Rosenlunden i Lem, det er vi meget taknemmelige for. Hele familien vil gerne sig en stor tak til personalet for deres uvurderlige omsorg og kærlige pleje af mor. Trods mors lidt triste alderdom har hun og hendes historie været til stor inspiration for børnebørnene.
Æret være mors minde.
Kilde: Dagbladet Holstebro-Struer/Folkebladet Lemvig, 19. september 2018