Biografi for: Jens Christian Juhl Nielsen

Kirkebog Ryde sogn. Opsl. 28.
1928. 25 Dec. Skovlyst, Ryde Sogn, Ginding Herred. Jens Christian Juhl Nielsen. Søn af Boelsmand Charles Emil Nielsen og Hustru Signe Jensen (f. 15/5 1902 - 15/3 1901) Skovlyst i Ryde Sogn, Døbt 6. jannuar 1929 af Pastor Brask i Ryde Kirke. Ungpige Laura Jensen (b.B) af Charlottenlund, Ungkarl Niels Marinus Nielsen af Hørsholm, Tømrer Laurits Jensen og Hustru Signe Græstved af Holstebro.

Folketælling 1930
Matr. Nr. 1 as, Skovlyst. [ Nuværende adresse: Holstebrovej 23]
Nielsen, Charles Emil, M, Bopæl 5. nov. 1929: Ryde, Vinderup, 15/5 1902, Ølby, Husfader, Landmand
Nielsen, Signe, K, Bopæl 5. nov. 1929: Ryde, Vinderup, 15/3 1901 Ryde, Husmoder,
Nielsen, Jens Christian Juhl, M, Bopæl 5. nov. 1929: Ryde, Vinderup, 25/12 1928, Ryde, Barn,

2006
Nekrolog i Dagbladet Holstebro Struer.
Jens Kristian Juhl Nielsen, Thorshammer 70, Holstebro, sov stille ind mandag 28. august efter lang tids svær sygdom. Jens Kristian Nielsen blev født 25. december 1928 ved Rydhave på gården Skovlyst.
Værnepligten blev aftjent i årene 1949-50 ved 1. Fodfolkspionerer i Sæd, Sønderjylland. I 1955 blev Jens Kristian Nielsen gift med købmandens datter fra Trabjerg. Efter giftermålet købte de gården "Højlund" i Varhede ved Aulum. De drev gården indtil 1964, hvorefter Jens Kristian Nielsen fik arbejde som lagerarbejder og truckfører i Poul Andersens Tømmerhandel i Holstebro. Dette arbejdsforhold varede i næsten 30 år.
I 28 år boede Esther og Jens Kristian Nielsen på Skjernvej i Holstebro, inden de i nytåret flyttede ind i de dengang nybyggede andelsboliger på Thorshammer. Jens Kristian Nielsen blev formand for andelsboligbestyrelsen, og den post bestred han indtil sin død.
Formandsposten i andelsboligforeningen blev udført med stor flid, men også arbejdet med at passe de grønne områder ved Thorshammer blev udført af formanden. Og hvis nogle af de øvrige beboere manglede en handymand, så stod Jens Kristian Nielsen straks parat med råd og dåd.
I mere end 40 år var Jens Kristian Nielsen medlem af Hjemmeværnet. Først som skydeinstruktør i kompagni 2120, og derefter i Flyvehjemmeværnet. Han var meget glad da han modtog 40 års tegnet for medlemskabet af Hjemmeværnet.
Mange andre mennesker i Holstebro har nydt godt af Jens Kristian Nielsens hjælpsomhed. Som gammel landmand kunne han lide at se tingene gro, og han holdt haven for mange haveejere. Ikke mindst familien har nydt godt af Jens Kristian Nielsens hjælpsomhed.
I juni måned 2005 fik han besked om, at han var ramt af kræften, og desværre tog sygdommen til, og hans store ønske om at se sit første barnebarns bryllup for en måned siden havde han desværre ikke kræfter til at overvære.
Jens Kristian Juhl Nielsen efterlader sig hustruen Esther, datteren Anni og 2 børnebørn.
hovi