Jens Haus parti

 i Ryde, Sahl og Handbjerg sogne


Ginding herred

 

Tip2 oldemors bror, Jens Jensen Hau, blev fører og præst for ”Dømmerne” i Ejsing, Sahl, Ryde, Borbjerg og Handbjerg sogne, hvor de ofte omtaltes som ”Jens Haus Parti”.

Dømmerne var en af de såkaldte ”Gudelige Forsamlinger”, der i første halvdel af 1800-tallet fandt grobund i mange af sognene i Vest-  og Midtjylland, dog særlig omkring byerne, Struer, Holstebro, Herning, Silkeborg og Skjern.

Vækkelserne skabtes hovedsageligt af en række stærke personligheder bl.a. lægprædikanten Peder Larsen Skræppenborg med rod i Brødremenigheden, Peder og Troels Gravesen fra Herning, Ivar Viftrup i Handbjerg, Jens Maarbjerg fra Sahl og Jens Hau ligeledes fra Sahl sogn.

Peder Larsen Skræppenborg mødte på et tidspunkt Grundtvig og fik siden et noget andet syn på kristendommen, end han oprindelig havde haft. Et endeligt brud med Skræppenborg skete på et møde i Herning i 1853, hvor også de vakte fra Struer, Holstebro og Kolding egnen var mødt.

Et stridspunkt var spørgsmålet om muligheden af omvendelse efter døden, nemlig de udøbte børns skæbne. En del af forsamlingen mente, at de udøbte børn gik til Helvede, hvad Ivar Viftrup, Skræppenborg m. fl. protesterede imod.  Jens Hau blev overbevist om denne forfærdelige lære og forkyndte siden denne lære med stor strenghed:

”Vil I ikke erklære, at det udøbte barn fortabes, går I selv i Helvede”

På Herningegnen delte de vakte sig i to partier, ”De Lavhellige” og ”De Højhellige”. Det sidste parti kom senere til at gå under navnet ”Dømmerne”, hvis fører på Herningegnen var Peder Graversen.

Ivar Viftrup var på dette tidpunkt ”Nordboernes” fører og trådte skarpt op mod Jens Hau, der erklærede ham for en kætter og et helvedes barn, og indledte en veritabel smædekampagne imod ham. Jens Hav blev senere Dømmernes fører og præst i de nordlige egne.

Et andet stridspunkt var konfirmationen, der er ikke er nævnt i Biblen.

Udgangspunkter for Dømmernes standpunkter var bl.a. Balles forklaring til Luthers katekismus, der brugtes i undervisningen til konfirmation og brugen af Grundtvigs salmer i kirken, hvor de vakte kun kunne acceptere Pontoppidans forklaring, Luthers prædikener og Kingos og Brorsons salmebøger.

Pastor Falkenskjold i Rind skriver i 1855 i sin indberetning til biskoppen  bl.a.: 

”Men det højeste punkt af fanatisme viste sig i Lind by, Rind sogn, ved nytårstid holdt forsamling, som blev ledet af tvende opvakte nordfra – den ene af disse var Jens Have fra Sahl -; thi der blev erklæret, at der i hele Danmark ikke var en troende præst, men alle præster ligesom alle skolelærere blev stemplede som sorte kættere; Kirken blev kaldt Djævelens synagoge; Balles Lærebog en ugudelig og djævelsk bog. I samme forsamling spillede for resten bemeldte Jens Have sin tilhørere et puds, der karakteriserer den ånd, han ledes af. Da han nemlig under oplæsningen af en af Luthers prædikener kom til ende med den, tilføjede han følgende ord, hvilke han lod, som han oplæste af prædikenen: ”Ja, den største vantro og ugudelighed hersker i Danmark”.

I sommeren 1855 holdt biskop Daugaard visitats i Ryde sogn. Kirken var ganske overfyldt – ”et sandt russisk dampbad for mig”, skriver Daugaard derom til sit hjem, og udtaler i sin visitatsindberetning, årsagen til den stærke tilstrømning er tildels den usunde bevægelse, som enkelte fanatikere afstedkommer.

Jens Hau var også tilstede. Medens biskoppen katekiserede med skolebørnene, samlede Jens Hau en skare om sig på kirkegården, hvor han udtalte, at hvad der var talt i kirken var rent sjælemyrderi. Herom fortalte en del af de forsamlede bagefter biskoppen og vilde, at han skulle drage Jens Hau til ansvar. Men han talte blot beroligende til dem.  

Nogen tid efter henvendte 90 familiefædre af Ryde sogn sig til ministeriet med andragende om, at Jens Hau måtte blive sat under tiltale for sin optræden.

Ministeriet besvarede ikke andragenet; men biskop Daugaard skrev – atter på sin rolige, sagtmodige og overlegne måde – til præsten, at kirkens overbestyrelse ikke kan indlade sig på at sætte Jens Hau eller nogen anden under tiltale eller på anden måde forfølge dem, uden at stå i fare for at handle i lighed med den romerske og pavelige kirke, der ikke ville have tøvet med at sætte grænser for sådan uvæsen.

Provst Damgaard skriver 1855 i sin indberetning til biskop Daugaard, bl.a.:

"Da Borbjerg sogn ved flere familieforbindelser og indflytninger er meget nær forbundet med de familier, som er de ivrigste [Dømmere] i Ryde og Sahl, så fandt jeg mig foranlediget til efter min prædiken anden juledag, da navnlig de unge var talrigt forsamlede, at advare mod Jens Havs vildfarelser og at forlange, at såfremt nogen modtog til at holde en forsamling i sit hus, vilde jeg underrettes derom, da det var min agt i så tilfælde at møde der. Han har imidlertid intet tilhold og ingen indpas fundet her og ingen forsamling afholdt; også i Sahl, hvor han bor er han ikke agtet  - han er ellers født i Borbjerg sogn, hvor hans fader døde som fattiglem for nogle år siden, og af hvis fattigvæsen hans moder, der er tilhuse hos ham, forsørges - ; det er Ryde sogn, der er tilfalden ham."

Jens Hau vandt sig tilhængere i sognene: Ejsing, Sahl, Ryde, Borbjerg og Handbjerg; men da partiet var størst, var der næppe over 30 medlemmer. Det var dog først efter 1857, at Dømmerne vandt fodfæste i Handbjerg.

Ligesom Dømmerne på Herningegnen trådte ud af Folkekirken, således gjorde også Jens Haus parti. Det sket i 1963. Jens Hau blev præst for sit parti og blev ved dermed i 12-13 år, indtil det opløstes 1875 ved at de enkelte medlemmer igen trådte ind i Folkekirken og sluttede sig til Indre Mission, som da var kommet til egnen. Jens Hau derimod gik over til Luthersk Mission men døde 1 år efter.

Kilder:
1. TRÆK AF EN JYSK VÆKKELSES HISTORIE  I DET NITTENDE AARHUNDREDE
af Johs. Gøtzsche, Anden udgave. O. Lohse, København MCMXXV.

2. IVER VIFTRUP. En lægprædikant fra de gudelige vækkelsers tid.
Af Jens Abildtrup. O. Lohse, København 1930




I 1861 døde i Oushøjhus i Ryde sogn tipoldemor Maren Christensdatter, som udover sin mand, tipoldefar Jens Jensen, efterlod sig en 6-årig søn, der også hed Jens Jensen. Tipoldefar har åbenbart haft svært ved at overskue den nye situation, for han tillod at sønnen flyttede i huset hos morbroderen Jens Hau.

"- men da Jens Jensen senere ophørte at tage Del i de sekteriske Forsamlinger og det blev ham klart, hvilken Vildfarelse han havde været hildet i, og derfor maatte faa Betænkelighed ved at lade sin Søn opdrage af en Mand, der ansaa det for sin Pligt at lære ham at forbande sin Fader, og kaldte ham et Djævelens Barn, fordred han gentagne Gange, Drengen tilbage, men forgjæves".

I stedet for at sende sønnen hjem til den frafaldne fader, havde Jens Hau sendt ham til Mads Gudel i Tjørring sogn ved Herning, hvor dømmerne også havde en stærk kreds.
På Jens Jensens vegne greb pastor Davidsen ind og henvendte sig til provsten, for at formå øvrigheden til at sørge for at drengen kom hjem. Samtidig lagde Davidsen ikke skjul på, at her var en lejlighed til at give Jens Hau en tiltrængt lærestreg, han der "ved sin vilde Fanatisme har forstyrret mange Familiers huslige Fred". Desværre findes ingen breve i kopibogen, som kan fortælle eftertiden hvorledes denne sag endte; dens blotte eksistens kan dog i sig selv udtrykke meget om de spændinger, der hat været i den tids Ryde.

Kilde: Kaj Jensen og Mads Bøge. Ryde Sogn 1796 - 1996. Fra selvejerbonde til herregårdsbonde. To hundrede års landsbyliv beskrevet. Vestjydsk Forlag - Vinderup 1997.

Jens Hau, hvis fulde navn var Jens Jensen Hau, var søn af tip3 oldefar, der også hed Jens Jensen Hau. Jens Haus søster, Anne Cathrine Jensdatter er tip2 oldemor.

Jens hau blev født i Borbjerg sogn:

Kirkebog Borbjerg sogn
1808. Født 19 Juni. Boolsmand Jens Jensen og Hust Ane Mortensdatter en Søn Jens i Ravnshoihuus. Baaren af ? Grein i Nygaard. Fadd. Christen Grein og Dat., Lars Kielsmark og Søster.

Kirkebog Borbjerg sogn
1823. Confirmeret. Jens Jensen i Brunberg. Søn af Jens Jensen Hau og Anne Mortensdatter i Brunberg. Født 19 Juni 1808. God Kundskab og opførsel. Vaccineret 12 October 1812 Edel Toft

Kirkebog Borbjerg sogn
1824. Jens Jensen 16 Aar, Tjenestekarl. Afg. til Sahl fra Tinkedal.
Ikke fundet tilgået dette år.

Kirkebog Sahl sogn
1838. Jens Jensen Hau ankom 10. Mai. 30 Aar. Husmand. Ank. fra Veile. Anmærkninger: Havde været i Kongens Tjeneste og siden ei i nogen fast Tjeneste, derfor Skudsmaalet ei paategnet i flere Aar. Vaccineret den 12. October 1812.

Kirkebog Ryde sogn
1838. Gift 12 Juni. Jens Jensen Hau, 30 Aar. Ungkarl, Husmand i Bjerth i Sahl sogn og Karen Nielsdatter, 31 Aar. Tjenestepige i Westergaard i Bjerth. Forlovere: Kirkesanger og Skolelærer Chr. Ulsøe og Gaardmand Niels Christensen i Westergaard.

Folketælling 1840
Ringkoebing, Ginding, Sahl, Bjerth bye, Et hus
Jens Jensen 32  Gift  Husmand 
Karen Nielsdatter 33  Gift  Hans kone 
Ane Mortensdatter 74  Enke(mand)  Aftægtskone

Folketælling 1845
Ringkoebing, Ginding, Sahl, Bjert, Hus
Jens Jensen Hau 37  gift  Husmand,og sogneforst. Borbjerg
Karen Nielsdatter 38  gift  Hans kone Ryde
Ane Mortensdatter 78  ??  Almisselem fra Borbjerg sogn Møborg

Folketælling 1850
Ringkoebing, Ginding, Sahl, Bjerth Bye, et Huus
Jens Jensen 42  Gift  Husmand lever af sin jordlod Borbjerg sogn Ringkøbing amt
Karen Nielsdatter 43  Gift  hans kone Ryde sogn Ringkøbing amt
Ane Mortensdatter 80  Enke  Almiselem fra Borbjerg sogn Borbjerg sogn Ringkøbing amt

Folketælling 1855
Ringkoebing, Ginding, Sahl, Bjert by, Et huus
Jens Jensen Hau 48 Gift Hmd., lever af hans jordlod Borberg Sogn
Karen Nielsen 49  Gift Hans kone  Ryde Sogn
Inger Marie Pedersen 36  Gift Tjenestepige  Eising Sogn
Ane Mortensen 92  Enkemand Almisselem  Møborg Sogn

Den 24. maj 1855 indberetter Provst A. K. Damgaard til biskoppen  vedr. Jens Hau:
"han er ellers født i Borbjerg sogn, hvor hans fader døde som fattiglem for nogle år siden og af hvis fattigvæsen hans moder, der har til huse hos ham forsørges."
Kilde: Dansk Præste og Sognehistorie (Kirkelig geografi) 1848-1849 (1972), VI Viborg Stift. Pag. 569.

Folketælling 1860
Ringkoebing, Ginding, Sahl, Bjerth by, En gaard
Jens Jensen Hau 62  Gift Gaardmand, huusfader  Borberg Sogn
Karen Nielsdatter 53  Gift Hans kone  Ryde Sogn
Ane Kirstine Jensdatter 27  Ugift Tjenestepige  Nees Sogn
Mette Marie Frederiksen 8  Ugift Pleiebarn  Hjerm Sogn
Ane Clemmensdatter 24  Ugift Skræder  Haasum i Salling
Mette Cathrine Knudsen 15  Ugift Skræder  Her i Sognet
KOMMENTAR: Frimenighed

Folketælling 1870
Ringkoebing, Ginding, Sahl, Bjert
Jens Jensen Hau 61  Gift Husfader Landbrug Borbjerg
Karen Nielsen 62  Gift Husmoder, hans kone  Ryde
Mette Marie Christensen 16  ?? Syerske, tyende  Maabjerg

Kirkebog Sahl sogn. (opsl. 230)
1876. Død 9 Marts, begravet 17 Marts. Jens Jensen (Hau). Gift Hmd. i Bjerth. Født i Borbjerg Sogn. 67 Aar.

Jens Haus hustru Karen Nielsdatter dør 1874 og året efter gifter Jens Hau sig med den 40 åriige Ane Christensen. Hun har åbenbart ikke været særlig fortrolig med familierelationerne. Af skiftet efter Jens Hav fremgår det bl.a.:

"Den afdødes Arvinger opgives at være
1 Søster gift med en Dagleier i Estvad med Navn (vides ikke)
1 søster der er død og har 3 Sønner nemlig:
   1 Søn Jens Jensen Smed ved Ryde Kirke
   1 do. Jens Chr. Nielsen Damgaardhus i Borbjerg, og
   1 do. Anders Chr. Nielsen Formentlig i Rind men har faaet
      Fattighjælp af Sahl Kommune"

Kilde: Hjerm-Ginding Herreder, Mindre Skifteprotokol 1842-1883, Book No. 21 Pag. 179. Film 9768.


 

Hans Henning Eriksen, Bramsvej 12, DK-2920 Charlottenlund,

tlf. +45 3964 4442
Send mig en mail