Brødbæk Mølle i Borbjerg sogn

Hjerm herred

Trap Danmark (1965 udg):
Trap Danmark (1965 udg.), Ringkøbing amt har følgende oplysninger:
Brødbæk blev o. 1400 af Hethe Nielsen solgt til Folmer Lunge, og 1461 af Claus Podebusk til Niels Eriksen Gyldenstjerne .
1688 og 1770 lå den (2 gde og 1 mølle m. i alt 16 tdr. hartk.) under Rydhave.

Liber Daticus

 

I følge Borbjerg præstegårds Liber Daticus så det i 1760 således ud med selvejere og fæstere: I året 1760 var der ikke flere selvejergårde i Borbjerg sogn end i Vandborg, Damgaard og Jens Haus Gaard i Borbjergby ………

Rydhauge ejede 2 gårde i Hedegaard, Munksgaard, begge gaarde i Fleng, 2 gårde i Brødbæk og 1 mølle, 2 gaarde i Keldsmark, Skyldvad og Pugdalhus...….

Kilde: C. Møller: Borbjerg sogns historie. s. 145.

I 1688-matriklen (Chr. V's matrikel) findes i Borbjerg sogns 'Markbog' følgende beskrivelse af Brødbæk Mølle:

Klik på billedet

 

Det fremgår bl.a. af ovennævnte beskrivelse at Brødbæk Mølle tilføres vand fra de to Brødbæk gårdes marker, men når der er stor frost om vinteren eller tørke om sommeren, kan der ikke males. Møllen søges af saavel nogle fra Borbjerg sogn som fra Handbjerg sogn.

 

Brødbæk Mølles beliggenhed svarer altså til Stampemøllens nordøst for Neder Brødbæk.

 

Klik på kortet

Udsnit af kort fra 1842-1899

Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen.

 

 

I 1688-matriklen er Jens Christensen Møller angivet som fæster af Brødbeck Mølle og enken på Rydhave Margrethe Reedtz som ejer (Proprietarius).

 

1699 indberetter sognepræsten til Lundenæs og Bøvling amters  familie og folkeskatsregnskaber vedr. Brødbeck Mølle:
"Jens Møller, Hans Hustrue, Ingen Pige, Ingen Dreng. Han har hverchen Heste eller Vogn eller nogit fodre Jord til sin Mølle".

Med pige og dreng menes tjenestepige/-dreng.

 

Brødbæk Mølle bliver aldrig nogen effektiv mølle. Herremanden på Rydhave kan ikke få den drevet som kornmølle, og som det fremgår af nedenstående, sikrer han at de bønder som brugte Brødbæk Mølle får en god adgangsvej til St. Ryde Mølle, som han også ejer. Derved kan han også pålægge mølleren i St. Ryde Mølle at skulle svare mølleskylden for Brødbæk Mølle.
 

1787 får Niels Sehested Kgl. Bevilling på at lade opføre en vandmølle i stedet for den nedlagte Brodbecks vandmølle under Ryed Hauge Gods i Boulinge Amt. (Bøvling amt).

Det fremgår dog ikke, hvor opførelsen skal ske, eller om tilladelsen overhovedet bliver udnyttet.

Kilde:Hjerm Ginding herreders Skøde- og Pantebog 1779-1790. pag. 196

 

1806 Niels Sehested får af Jens Mortensen, Neder Brødbæk, ret til "at kaste en Vase (etablere en kørevej) mellem St. Ryde Mølle og Brødbek øde Mølle" for at afkorte vejen til St. Ryde Mølle.

Kilde: Hjerm-Ginding herreders Skøde- og pantebog 1804-1806, Book No. 6, pag 451-452. Film 28.833


1807. Kammerherre Sehestedt sælger til Hr Frederich Christian Pape fra Qvistrup Store Ryde Mølle for 6300 rd. I forbindelse med salget tilføjes det: 

"og tillige bestemt at Store Ryede Mølles Eiere fremdeles svarer alle Kongelige Skatter, som nu ere alle herefter paabuden vorden af Brødbech Mølles Mølleskyld som er 2Td 1Skp imod at bemeldte Brødbech Mølle fremdeles forbliver nedlagt.....".

Kilde: Hjerm Ginding Herreders Skøde og Panteprotokol nr 5, pag 318, 379


1815. I Rydhaves jordebog, indsendt 4. December 1815 til Holstebro Amtsstue er bl.a. nævnt Brødbæk Mølle med: Mølle Skyld 2Td 1Skp. I bemærkningen er anført: Ligger død. I 1820: Ligger øde.

 

Mølleriet drives tilsyneladende af ejeren på St. Ryde Mølle. I folketællingen i St. Ryde Mølle 1845 anføres det, at Mølleren der tillige har en stampemølle. Det må være Brødbæk Mølle, jf. kortet ovenfor.

Mølleejendommen hører dog under Rydhave frem til 1863, hvor den bliver solgt til selveje til den daværende fæster, Poul Jensen, der havde den i fæste sammen med Hedegaardshus i Handbjerg.

Kilde: Hjerm Ginding Herreders Skøde og Pantebog 1863-1866, Book No 29. Pag 57. Film 28.852.

 

Folketælling 1860

Ringkoebing, Hjerm, Borbjerg, Ryde skoledistrikt [Kjeldsmark]

Poul Jensen 42  Gift Huusmand, huusfader  Sahl, Ringkj. a.

Dorthe Marie Jensen 33  Gift Hans hustru  Sahl, Ringkj. a.

Jens Poulsen 7  Ugift Deres børn  Her i s.

Jens Christian Poulsen 3  Ugift Deres børn  Her i s.

Ane Poulsen 1  Ugift Deres børn  Her i s.

 

Poul Jensen får 1865 tilladelse til at udstykke mølleejendommen. Matrikel 5a sælges til en Peder Sørensen i Borbjerg og matrikel 5b sælger han 1867 til smeden Peder Langballe Iversen for 300 rigsdaler.

Kilde: Hjerm Ginding Herreders Skøde og Pantebog 1866-1867, Book No 30. Pag 502. Film 28.853.

 

Med Peder Langballe Iversen rykker slægten ind på Brødbæk Mølle og vandkraften, der tidligere blev udnyttet til at drive et mølleri, blev nu udnyttet til at drive en smedies maskiner, en teknik som Iversen også brugte på den ejendom han kom fra, Tingskovbrohus

 

Peder Iversens ældste søn, Iver, bliver gift med Mariane, ældste datter af min oldefar, Jesper Jensen, på naboejendommen Over Brødbæk.

 

Folketælling 1870

Ringkøbing, Hjerm, Borbjerg, Nørhvam, Brødbæk et hus
Peder Langbale Iversen, 36, Gift, Husfader, Smed, Nørre Nissum
Juliane Ane Andersen, 39, Gift, Husmoder, Hove Sogn
Iver Iversen, 10, Ugift, Børn, Ryde Sogn
Ane Iversen, 9, Ugift, Børn, Ryde Sogn
Anders Christian Iversen, 8, Ugift, Børn, Ryde Sogn
Jens Hauerskou Iversen, 4, Ugift, Børn, , Ryde Sogn
Marinus Iversen, 1, Ugift, Børn, Borbjerg Sogn
Christian Jensen, 22, Ugift, Smedesvend, Kobberrup Sogn
 

I en avisartikkel om vandsmeden kan bl.a. følgende læses:
"Jeg husker tydelig den lille fastbyggede smed med de levende øjne, og den udmærkede slægt fra smedehjemmet dernede ved Brødbæk i dalslugten imellem Handbjerg og Borbjerg, jeg husker, vandet fra slugten fossede ned og gav kraft til hammeren og til en stampemølle, før det løb ud i Limfjordens enge ud til Helle Å".

Peder Iversen blev efterhånden en ret velstående mand, med flere folk i arbejde og han lod i 1874 opføre et nyt stuehus.

På et billede fra den tid, hvor han selv holder i vognen udenfor sammen med sin hustru Juliane, der står ved siden af, er der seks svende i arbejde.

 

 

Klik på billedet


Folketælling 1880

Ringkøbing, Hjerm, Borbjerg, Brødbæk by, Et hus
Peder Iversen, 46, Gift, Husejer, smed, Nørre Nissum Sogn
Juliane Andersen, 49, Gift, Hans hustru, Hee Sogn
Iver Iversen, 20, Ugift, Deres børn, Ryde Sogn
Ane Iversen, 19, Ugift, Deres børn, Ryde Sogn
Jens Hanskeå Iversen, 14, Ugift, Deres børn, Ryde Sogn
Marius Iversen, 11, Ugift, Deres børn, Ryde Sogn
Niels Iversen, 8, Ugift, Deres børn, Borbjerg Sogn
Peder Iversen, 6, Ugift, Deres børn, Borbjerg Sogn
Maren Iversen, 3, Ugift, Deres børn, Borbjerg Sogn
Mogens Christen Pedersen, 16, Ugift, Smedelærling, Gjellerup Sogn

 

Så længe Per Iversen havde sine dygtige sønner til hjælp i smedien, gik det hele tiden fremad, men eftersom de rejste hjemmefra, var storheden ved at være forbi. Per Iversen blev efterhånden mere og mere forgældet.

 

7. marts 1885 skrev Holstebro Dagblad dette referat fra nogle møder:

Andelsmejeriet (i Brødbæk Mølle).
I de sidste 14 dage har det næsten været på tale over alt her i sognet, hvor et par mænd ere komne sammen, at nu skulle vi skulle have oprettet et Andelsmejeri der eller der, samt drøftet hvad gode og onde sider dertil hørte; så blev der holdt møde om sagen i Store Ryde Mølle; men stemningen for sagen var ikke så god, som den kunde og burde være. Et andet møde blev holdt i Lille Ryde Mølle; men der var det endnu dårligere, folk fra Ryde ville ikke rigtig være med, hvorimod nogle mænd fra Handbjerg vare bedre stemt for sagen.
Så endelig holdtes i går et møde hos smed Peder Langballe Iversen i Borbjerg, hvor nogle mænd fra Borbjerg Handbjerg og Ryde endelig fik sagen gjennemført, idet Stampeværket bliver nedlagt, og vandkraften så skal anvendes til at drive Centrifugen.

Om Peder Iversen havde regnet med, at han så kunne klare igennem sine økonomiske vanskeligheder, kan man jo kun gætte på. Den 10. april 1885 oprettedes et lejemål mellem smedemester Peder Langballe Iversen og bestyrelsen for Borbjerg Handbjerg sognes Andelsmejeri. Man havde set, hvordan Peder Iversen havde held med at udnytte vandkraften, til at drive sit hammerværk og mente så, det også kunne bruges som drivkraft for mejeriet.
 

Uddrag af lejemålet afskrevet efter panteprotokollen: B.78.A. S.P.53 - folie 208 - 209 - no. 470:
Lejemålet skulle begynde første maj 1885 og løbe i 49 år, opsigelig fra lejeren med 6 måneders varsel til første maj = november. I årlig lejeafgift skulle mejeriet betale 500 kroner - med 250 kroner halvårlig til ejeren på dennes bopæl.
Det skulle omfatte en grund til at opføre mejeriet på, og ret til at bruge vandkraften, som Peder Iversen også måtte udnytte til at drive sit hammerværk med.

Folketælling 1890

Ringkøbing, Hjerm, Borbjerg, Brødbæk, Et hus
Peder Langballe Iversen, 57, Ugift, Husfader, Grovsmed, Nørre Nissum Sogn
Juliane Andersen, 57, Ugift, Husmoder, Hustru, Hove Sogn
Niels Iversen, 18, Ugift, Søn, Borbjerg Sogn
Peder Iversen, 16, Ugift, Søn, Borbjerg Sogn
Maren Iversen, 13, Ugift, Datter, Borbjerg Sogn
Peder Langballe Iversen, 6, Ugift, Plejesøn, Mejrup Sogn
Jens Mogensen, 19, Ugift, Smedesvend, Borbjerg Sogn
Henrik Kristian Tomesen, 17, Ugift, Smededreng, Borbjerg Sogn
Mikkel Lavsen, 19, Ugift, Tjenestetyende, Aulum Sogn
Maren Andersen, 18, Ugift, Tjenestetyende, Borbjerg Sogn


Mejeriet blev så opført, nærmest sammenbygget med smedien, og en bolig til mejeribestyreren i nærheden. Men det viste sig, at det ikke var en god ide for mejeriets vedkommende, der var for lidt kraft til at drive maskinerne.
Efter et par års forløb måtte man anskaffe en dampmaskine.

Men hele mejeriet var opført af for ringe materialer. Allerede i begyndelsen af dette århundrede, begyndte man at tale om at bygge nyt og i 1907 blev mejeriet flyttet op i Hvam Mejeriby. Byen blev opkaldt efter mejeriet.




Fra Hvam mejeriby 1910

 

 

Efter en tvangsauktion den 3. januar 1899 forlod Peder Iversen smedehjemmet i Brødbæk. Tømrer og Snedkermester Hans Hansen, som Peder Iversen var blevet økonomisk afhængig af, overtog stedet som brugelig pant.


Den 28. november 1908 fejrede Juliane og Peder Langballe Iversens deres Guldbryllup. Festen blev holdt i Humlum præstegård, hvor sønnen A. C. Iversen var sognepræst.
På nær sønnen Marius, der 1895 var udvandret til Canada, var alle børn og svigerbørn samlet til festen, nogle få af de gamles søskende, der endnu var i live, var også med, og enkelte af børnebørnene, kan man se på familiebilledet, der blev taget i dagens anledning på præstegårdens trappe.

Peder Langballe Iversen døde 1917 hos sin søn Iver i Hvam Mølle, hvor han henlevede sine sidste år.

Et tipoldebarn af Peder Iversen, Sheila Iversen, der bor i Calgary i Canada, forsker i slægten.
Sheila har følgende hjemmeside: siversen1

 

På hjemmesiden for Lokalområdet Borbjerg Hvam fortæller lokalhistorikeren Viktor Hedegaard bl.a. følgende:

 

Hans Hansen udnyttede også vandkraften, det samme gjorde hans efterkommer sønnen Thorvald Hansen, fortæller nuværende ejer, Hans Hansen, der er tredje generation på stedet. Det er kun ca. 50 år siden man ophørte med at udnytte vandet som drivkraft, og søen blev derefter afvandet få år senere.

 

 

Brødbæk Møllesø.
 

 

Brødbæk Mølle ca 1910, tømrer Hans Hensen med familie.

 

 

 

Brødbæk gårdene.

 

 

Hans Henning Eriksen, Bramsvej 12, DK-2920 Charlottenlund,

tlf. +45 3964 4442
Send mig en mail