Smeden på

Astrup Hovedgård

 i Grinderslev sogn

 

Nørre herred

 

 

En tip3 oldefar, Christen Pedersen (ca. 1738-1803), var smed på Astrup Hovedgaard i Salling og boede på ejendommen Astrup Skovhuus.

 

Christen Pedersen (ca 1738-1803)

       Peder Christensen Smed (ca 1778-1841)

              Mette Pedersdatter (1820-1874)

                    Ane Kirstine Pedersen (1852-1937)

                           Jeppe Jensen Led (1886-1960)

                                  Anna Elisabeth Jensen Led (1911-1978)

                                        Hans Henning Eriksen (1944-

 

Som det fremgår af folketællingen fra 1787 var Christen åbenbart gift 2. gang med den 16 år yngre Mette Madsdatter. Der eksisterer ikke kirkebøger fra Grinderslev sogn før 1814, så hans 1. ægteskab kan ikke ad den vej verificeres.

 

Folketælling 1787

Viborg, Nørre, Grinderslev, Astrup Hovedgaard
Christen Pedersen, 49, Gift, Mand, Smed og Huusmand
Mette Madsdatter, 33, Gift, Hands Kone
Peder Christensen, 9, Børn af andet ægteskab
Inger Christensdatter, 7, Børn af andet ægteskab
Axeline Margrethe Christensdatter, 5, Børn af andet ægteskab,
Anders Christensen, 3, Børn af andet ægteskab
Mads Christensen, 2, Børn af andet ægteskab

 

 

Astrup Hovedgård

i Grinderslev sogn

 

 

Christen dør 1803 og af hans skifte fremgår det, at Mette får lov til at hensidde i uskiftet bo indtil hun dør eller evt. gifter sig igen.

Mette overlever sin mand med 40 år og dør som 91 årig aftægtskone hos datteren, Bodil Marie, i Nannerup by i Jebjerg sogn.

 

Boopgørelsen efter Christen Pedersen beløber sig til 75 Rd 4 mark 1 sk. Der ville derfor heller ikke have været nogen større arv til de 9 børn.

 

 

Indtil 1797 var Astrup Hovedgaard ejet af Axel Rosenkrantz de Lasson, hvorefter godset solgtes til proprietær Christian Albrecht Tram.

 

Christen Pedersens datter, Axelline Margrethe Christensdatter, var tjenestepige for herskabet efter de i 1797 var flyttet fra godset og havde bosat sig i Skive. Hun bliver gift med Rasmus Christensen, Laastrup Mølle.

 

Axelines broder, min tip2 oldefar Peder Christensen Smed, dør i 1841 som enkemand da hans yngste datter, Mette Marie Pedersdatter, kun er 8 år. Hun bliver derfor plejedatter hos sin faster på Laastrup Mølle.

 

Inger Christensdatter er 1801 tjenestepige på Hegnets Mølle i Harre sogn.

 

Mads Christensen tjener ved skiftet efter faderen på Astrup og er senere smed i Mogenstrup, hvor han i 1861 dør som aftægtsmand.

 

Pulene Christensdatter er 1801 tjenestepige i Mogenstrup by.

 

Johanne Christensdatter dør 1871 som husmandskone i Breum.

 

Bodil Marie Christensdatter dør 1878 som Enke og aftægtskone i Nannerup. 

 

Anders Christensen og Birgitte Christensdatter er der indtil videre ikke fundet mere om.

 

 

Hans Henning Eriksen, Bramsvej 12, DK-2920 Charlottenlund,

tlf. +45 3964 4442
Send mig en mail